Columbia University New York City studieophold

Vil du have både sjov og seriøsitet i sommerferien?

11. januar, 2017

Synes du, den danske sommer ofte er skuffende, regnfuld og kedelig? Mangler du noget at holde dig beskæftiget med, mens de andre drøner rundt på festivaler? Eller vil du bare gerne dygtiggøre dig samtidig med, at du har det sjovt? 

Så er det måske noget for dig med et Summer School ophold på et af vores mange, spændende partneruniversiteter rundt om i verden. 

Sjov og seriøsitet i samme sommerferie 

På Summer School har du mulighed for at samle mange ECTS point på kort tid. Dermed kan du undgå, at dit almindelige semester bliver for presset. Samtidig er det en helt unik måde at få set verden på, og du møder en masse spændende mennesker, som du i fremtiden kan drage nytte af i form af et professionelt netværk og nye venner. Oveni hatten opgraderer du i dén grad dit CV, og kommer foran i jobsøgningskøen, når du har endt din uddannelse - og det endda uden at skulle bruge hele eller halve semestre væk fra din uddannelse, studiejob og venner i Danmark. 

Quick summer school-facts:

  • Du kan få mellem 5 – 30 ECTS point, afhængigt af hvor, og hvor mange fag, du vil læse.

  • I Canada, England, Malaysia, Singapore og USA ligger sommerfagene i perioden maj til august.

  • I Australien og New Zealand er sommerfagene i perioden november til februar.

  • Du kan få udlandsstipendium og SU til et Summer School ophold, hvis det indgår som en del af din danske uddannelse.

  • Der er masser af legater, som du kan søge til et Summer School ophold.

Få overblik over, hvor du ellers kan komme på Summer School. Se alle destinationerne her eller tjek kursusudvalget ved at bruge vores nye søgemaskine.

Edu tilbyder mange spændende summer school destinationer rundt omkring i verden. Her er nogle af de steder, vi allerhelst vil hen, hvis vi havde muligheden for det. 

 

Top universitet i Californien 

Du kan nu bruge din sommerferie på at blive meget klogere på ét af de absolut bedste universiteter i verden - University of California, Berkeley. Få et af verdens bedste universiteter på dit CV, få en god pris og brug sommeren blot en halv times kørsel fra San Francisco. 

På Berkeley's Summer Session program kan du vælge stort set det fag, der passer dig - der er mere end 600 af slagsen. Samtidig kan du skræddersy dit ophold, så det passer bedst til dig. Hvad end du ønsker at læse 3, 6, 8 eller 10 uger, så har Berkeley dét, der passer til dig. Du får samtidig æren af at studere på Califoniens ældste universitet. 

Top tre grunde til at læse på Berkeley

1. Det er et af de højest rangerede universiteter i verden
2. Du kan vælge mellem en bred vifte af forskellige fag
3. Du kan besøge San Francisco og områderne omkring så ofte, du lyster 

 

CV-upgrade på Columbia

New York er altid en god idé - det samme er Columbia University. Brug din sommerferie i en af verdens fedeste byer og dygtiggør dig på et af de mest prestigefyldte universiteter i verden - Columbia University. Med et stempel fra Columbia University på dit CV, er du alenlange skridt foran i jobsøningen. Samtidig med det, er det da ikke værst at have Manhattan som bopæl en sommer. 

Top tre grunde til at læse på Columbia

1. Columbia University er uden tvivl et af de mest prestigefyldte og bedst rangerede universiteter i verden
2. Du har Central Park som baghave og din dagligdag på Manhattan
3. Tuition-fee på Summer School er væsentlig billigere end ved at læse et helt semester 

 

Sommer-smuttur til en fed, europæisk hovedstad

Er du mere til en lille sommer-smuttur med destination tættere på, kan du heldigvis også få sommerkurser i Europa. Besøg enten Vrije Universitet i Amsterdam eller Regent's University i London, som begge byder på fede sommer kurser samtidig med, at du får et ophold i en skøn by. 

Kontakt EDU, så vi kan hjælpe dig videre

Hvis du er interesseret i at høre om Summer School generelt, så kontakt os på: vejledning@edu-danmark.dk eller telefon 70 20 28 24.

 

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.