Singapore - en af Asiens mest attraktive studiebyer
Singapore er ikke større end Bornholm, men har et indbyggertal på 4-5 millioner, hvilket giver landet den næsthøjeste befolkningstæthed i verden. Landet er multikulturelt, multireligiøst, har en meget lav kriminalitetsrate og en høj levestandard, der, sammen med gennemsnitstemperaturer, der ligger mellem 23 og 33 grader, gør den til en af de mest attraktive storbyer i Asien. Singapore er også flere gange blevet vurderet til at være en af Asiens bedste byer at studere og arbejde i.
Et uddannelsesophold i Singapore giver den studerende mulighed for at lære i et internationalt miljø samtidig med, at de oplever Asiens rivende udvikling på helt tæt hold.
Læs på Singapore campus of James Cook University
På Singapore campus of James Cook University er der over 4000 studerende, hvoraf 60% er internationale studerende. Engelsk er hovedsproget for undervisning på universitetet, og der udbydes 32 forskellige uddannelser inden for bl.a. business, økonomi, informationsteknologi og psykologi.