Hvad kan du opleve på studieophold i Irland?
En vigtig ting på din pakkeliste er et par gode sko. Irlands naturskønne dale, smukke klippekyster og betagende søer er et must at opleve under et besøg i Irland. Det er ikke for sjov, at destinationen bliver kaldt "Den Grønne Ø".
Hovedstaden Dublin huser nogle af de mest kendte virksomheders hovedkontorer, og de har bl.a. en stærk tech- og startup kultur. Centralt i Dublin ligger Phoenix Park, som er en af Europas største byparker og skaber rammerne for den perfekte picnic, date eller blot et sted til en gåtur, hvor man kan lade tankerne flyve. Byen er fyldt med pubber, restauranter og kunstgallerier foruden et indbydende natteliv og inspirerende historie og arkitektur.
I Irland får du en uforglemmelig studieoplevelse i udlandet uden at skulle gå på kompromis med fødselsdage og andre store begivenheder i Danmark. Her får du nemlig muligheden for at stå på egne ben og få et nyt land helt under huden, blot to timers flyvetur fra Danmark - måske på en ultra billig flybillet fra det irske selskab Ryan Air.Hvis dit eneste kendskab til Irland er en Irish Pub, så er dette et tegn på, at du skal afsted på studieophold her!