Universiteter
Få overblik over hvor og hvad du kan læse
LSBU bolig i London for studerende

Bo centralt i London under dine studier på LSBU

Her kan du se de muligheder, der er for bolig i forbindelse med et studieophold på London South Bank University.


Boligmuligheder ved London South Bank University (LSBU)

Du kan ansøge om bolig i et af universitetets fire Halls of Residence - alle beliggende indenfor blot 10 minutters gang fra campus. Du vil modtage nærmere information om dine muligheder og om ansøgning, når du er blevet tilbudt studieplads på universitetet.

Universitetet garanterer bolig for både Study Abroad og for internationale Full Degree studerende, så længe man søger inden en bestemt deadline. Det anbefales, at man søger bolig så hurtigt som muligt. I princippet kan man godt ansøge, inden man har fået sit optagelsesbrev, men ansøgningen vil dog først blive behandlet, når man har accepteret sin studieplads. Læs mere om universitetets boligmuligheder her.

LSBU stiller sig også til rådighed med vejledning om at finde bolig uden om universitet, hvis man f.eks. foretrækker at bo privat. Læs nærmere om Renting Privately.