Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
UCD - søg om udveksling via EDU

Søg ind på University College Dublin med EDU's hjælp

Optagelseskrav
Engelskkrav
Studiestart
Sådan søger du
Ansøgningsgebyr
Ansøgningsfrister


Optagelseskrav til University College Dublin

Study Abroad (Semesterophold) og Sabbatår 

Universitetet forventer et ikke-vægtet gennemsnit på 7. Ligger dit gennemsnit lige derunder, vil de evt. gerne vurdere ansøgningen case-by-case.

Hele uddannelser på kandidatniveau

Når du søger ind på en hel kandidatuddannelse på UCD, kræver det, at du har afsluttet en bacheloruddanelse, og har fået et gennemsnit på mindst 7.   


Engelskkrav på UCD

Study Abroad (Semesterophold)

Uden sprogtest

Når du søger om optagelse på UCD gennem EDU, behøver du ikke tage en engelsk sprogtest, hvis du opfylder følgende krav: 

Du har bestået en gymnasial uddannelse, og har et gennemsnit på mindst 7 i engelsk på A-niveau eller et gennemsnit på mindst 10 i engelsk på B-niveau. Dit eksamensbevis må højst være 2 år gammelt på ansøgningstidspunktet. 

Hvis din nuværende uddannelse foregår på engelsk, vil UCD gerne vurdere det case-by-case, hvorvidt dette vil opfylde engelskkravet.


Med sprogtest

Opfylder du ikke ovenstående engelskkrav, skal du tage en engelsk sprogtest - IELTS, TOEFL eller Duolingo.

Du kan se den krævede score for sprogtest på siden her: English Language Requirements
 

Engelskkrav - Hele uddannelser på kandidatniveau

Engelskkravet kan variere fra uddannelse til uddannelse, men de fleste kandidatuddannelser kræver en engelsk sprogtest. Se universitetets
English Language Requirements.

OBS: Hvis din bacheloruddannelse udelukkende er undervist og eksamineret på engelsk, kan du måske undgå en sprogtest, men det vil blive evalueret case-by-case.
 


Studiestart i Irland

Der er studiestart 2 gange om året, hhv. januar og september måned, for de fleste programmer på universitetet. 

UCD kører med almindelig semesterstruktur, men de kalder dem trimestre.

  • Studieperiode - Spring trimester: Januar til maj 
  • Studieperiode - Autumn trimester: September til medio januar
  • Studieperiode - Summer programmes: Maj til august

Se UCD's Academic Calendar.

  • Studieperiode - Hele kandidatuddannelser: Tjek den enkelte uddannelsesside 

Sådan søger du ind på UCD

Har du besluttet dig for at søge om optagelse på dette universitet? 

Hvis ja, skal du gøre følgende:

  1. Udfyld vores ansøgningserklæring online. Du udfylder ansøgningserklæringen på din mitEDU-profil.
  2. Når du har udfyldt ansøgningserklæringen online, vil du først modtage en automatisk bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgningserklæring. 
  3. Derefter vil du, snarest muligt, blive kontaktet af din personlige vejleder hos EDU, der hjælper dig igennem ansøgningsprocessen til dette universitet. 

Vi anbefaler, at du kun udfylder én ansøgningserklæring, da optagelseschancerne er gode, hvis du opfylder optagelses- og engelskkravene. 98 % af vores studerende bliver optaget på deres ønskede universitet.

EDU’s hjælp er 100 % gratis – og uforpligtende.

OBS! Husk at tjekke fagmuligheder, optagelses- og engelskkrav inden du starter ansøgningsprocessen. Er du i tvivl, om du opfylder kravene, eller om universitetet har de faglige muligheder, du efterspørger, er du velkommen til at kontakte os på vejledning@edu-danmark.dk eller på 70 20 28 24, før du starter ansøgningsprocessen.


Ansøgningsgebyr til universitetet

Der er ikke ansøgningsgebyr for internationale studerende, som søger til UCD igennem EDU.


Ansøgningsfrister for optagelse på UCD i Irland

Ansøgningsfristen er den seneste dag universitetet vil modtage din ansøgning. Det er en god idé at sende din ansøgning til os i god tid før ansøgningsfristen, så der er tid til at sikre, at ansøgningen er komplet og få alle de praktiske detaljer på plads før studiestart.

For at kunne garantere, at ansøgningen kan nå frem i tide inden universitetets ansøgningsfrist, er det vigtigt, at vi modtager din ansøgning senest fem hverdage før fristen.

OBS! Ansøgningsfristen er efter lokal tid på universitetet.


Study Abroad (Semesterophold)

  • Ansøgningfrist - Spring trimester: 25. oktober
  • Ansøgningsfrist - Autumn trimester: 1. maj
  • Ansøgningsfrist - Summer programmes: Tjek den enkelte programside, da datoerne varierer.

Forhåndsgodkendelse

Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.

Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ

Hele uddannelser på kandidatniveau

  • Ansøgningsfristen kan variere fra uddannelse til uddannelse. Tjek derfor på den enkelte uddannelsesside.

Vi anbefaler, at du går i gang med planlægningen af dit ophold 8 til 12 måneder før studiestart. Vi anbefaler, at du sender ansøgningen til os 4 til 6 måneder før studiestarten. På den måde har du tid til at få alle de detaljer på plads, der er i forbindelse med at tage en hel uddannelse i udlandet - heriblandt ansøgning om udlandsstipendium og SU.  


Kontakt vores vejledningsteam, så vi kan hjælpe dig til udlandet

EDU’s vejledning er gratis, og vores mål er at hjælpe dig trygt og sikkert gennem ansøgningsprocessen og til at få en god start på dit studieophold i udlandet.

Dit først skridt er at oprette en gratis mitEDU-profil. Så får du dit eget personlige overblik over processen, så det bliver lettere og mere overskueligt at realisere din udlandsdrøm. 

Opret mitEDU profil

Når du starter din ansøgning til et universitet, får du tilknyttet en personlig vejleder, der følger dig gennem hele processen før, under og efter dit ophold. Inden du søger til et specifikt universitet, får du hjælp af hele vores team, der alle selv har læst i udlandet.

Kontakt vores vejledere på 70 20 28 24 eller på vejledning@edu-danmark.dk, så vi kan hjælpe dig med at realisere din studiedrøm.

University College Dublin, EDU-vejleder