Hvad kan jeg læse på Hanyang University (HUY)?
Her får du overblik over hvilke typer studieophold, som Hanyang University tilbyder via EDU.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at få gratis og uforpligtende vejledning hos EDU via et personligt onlinemøde, ved at ringe på 70 20 28 24 eller via en mail til vejledning@edu-danmark.dk.
Study Abroad (Semesterophold) på Hanyang University (HUY)
Study Abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study Abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved Study Abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af EDU's partneruniversiteter, får du gratis hjælp af EDU gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og Study Abroad.
Vil du læse et semester eller to på universitetet, kan du normalt selv vælge dine fag på kryds og tværs af fagretninger. Du skal blot opfylde kravene (prerequisites) til de enkelte fag.
Du finder universitetets udbud af fag i deres fagdatabase.
- Klik på det amerikanske flag i højre hjørne for at få siden på engelsk
- Klik på Course Catalog
- For fag på deres Seoul Campus vælg College under College/School. For fag på deres Erica College vælg Erica under College/School
- Vælg relevant år og semester (Spring eller Fall)
- Vælg English-Only Courses
- Indsnævr din søgning ved eventuelt at vælge fakultet under College/Grad school
Du kan med fordel læse vejledningen til Hanyang’s fagdatabase.
Tjek også Hanyang's exclusive courses, som er fag udelukkende for internationale Study Abroad studerende, og som dermed er lettere at få plads på.
OBS! Hanyang oplever stor efterspørgsel på fag indenfor business og engineering. Studerende bør være fleksible i deres fagvalg indenfor disse områder.
Hvordan finder jeg de rigtige fag?
Se gode tips og råd til, hvordan du finder de rigtige fag – og hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter fag.
Restriktioner på fag
Vær opmærksom på, at følgende fagområder ikke er åbne for studerende på Study Abroad-ophold (Semesterophold):
- Det er kun muligt at tage fag på bachelorniveau.
- "Regular Courses" kan kun tages, hvis du kan koreansk.
- College of Medicine
- Division of Industrial Convergence
- School of Data Science
- Department of Semiconductor Engineering
- "E-Learning Type C/D" kan ikke tages af Study Abroad studerende.
Hvad betyder fagkoderne?
Fagkoderne forklarer, hvilket studieområde faget ligger inden for, og hvilket niveau faget er på.
Den første række af bogstaver er en forkortelse for det studieområde, faget ligger indenfor. BUS3004 er eksempelvis et fag, der ligger indenfor business.
I fagdatabasen kan du se hvilket år faget bliver undervist på, som indikerer hvilket niveau det er på. Så er det 'Year one' fag, er det f.eks. introduktionsfag.
OBS! Når du kigger på fag, er det vigtigt at vælge fag, som passer til det niveau, du ville være på herhjemme. Så vær opmærksom på fagkoderne, når du vælger fag!
Hvor mange fag?
Du skal være fuldtidsstuderende i universitetets øjne for at kunne få og overholde reglerne for dit studievisum.
- Du kan maksimalt tage 20 credits per semester
- De fleste fag giver 3 credits.
- 15-20 credits giver normalt 30 ECTS.
OBS! Vær opmærksom på, at det altid er din danske uddannelsesinstitution, der bestemmer, hvor mange fag du skal tage, for at det svarer til 30 ECTS. Der findes ingen officiel konverteringsskala.
Bemærk at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende.
Forhåndsgodkendelse
Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.
Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ
