Fotos og personlige oplevelser fra San Jose State University (SJSU)
Hvordan har danske studerende oplevet deres ophold på SJSU?
"Det var en super fin skole med rigtig gode faciliteter." (Forår 2022, Casper Lüdeking, VIA University College)
"Campus er fantastisk - det er nemt at komme rundt, det er rent og super flot. Der er så mange forskellige nationaliteter, og alle de gamle studerende er så åbne og venlige over for nye medstuderende. Det er også super fedt at have muligheden for at besøge mange af virksomhedernes ’headquarters’ i San Jose, som er centrum for erhvervslivet i Silicon Valley.
Ej at forglemme det lækre vejr, hvor det er sommer næsten hele året, og alle hjemme i Danmark er så misundelige på dine oplevelser og billeder." (Stine, SDU)
"SJSU er et fantastisk universitet, hvor du har muligheden for at opleve en masse forskellige kulturer. Campus ligger midt i San Jose, som gør det super nemt at komme rundt, og der sker altid en masse på campus – events, koncerter, outdoor adventures, film aftener, virksomhedsbesøg og mindre ture til ’The Bay Area’.
Lækkert område, ingen klager over vejret og alle er så venlige. De studerende bor også tæt på campus, som gør det nemt at være sociale efter timerne er færdige." (Matilde, AAU CPH)