Hvordan søger jeg ind på Hanyang University?
Optagelseskrav
Engelskkrav
Studiestart
Sådan søger du
Ansøgningsgebyr
Ansøgningsfrister
Optagelseskrav
Study Abroad (Semesterophold)
Der er ingen faste optagelseskrav til universitetets Study Abroad-program. Universitetet kigger på den samlede ansøgning inklusiv karakterudskrifter og eksamensbeviser.
Sommerkursus
Du skal være indskrevet på et universitetet eller have bestået din uddannelse fra et universitet, for at kunne blive optaget på et sommerkursus på Hanyang University.
Engelskkrav
Study Abroad (Semesterophold) og Sommerkurser
Du behøver ikke dokumentere dine engelskkundskaber, hvis du har taget størstedelen af din uddannelse i Danmark.
Studiestart
Der er studiestart to gange om året i marts og september for de fleste programmer på universitetet.
Datoer – Study Abroad-ophold (semesterophold)
Sådan søger du
Har du besluttet dig for at søge om optagelse på dette universitet?
Hvis ja, skal du gøre følgende:
- Udfyld vores ansøgningserklæring online. Du udfylder ansøgningserklæringen på din mitEDU-profil.
- Når du har udfyldt ansøgningserklæringen online, vil du først modtage en automatisk bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgningserklæring.
- Derefter vil du, snarest muligt, blive kontaktet af din personlige vejleder hos EDU, der hjælper dig igennem ansøgningsprocessen til dette universitet.
Vi anbefaler, at du kun udfylder én ansøgningserklæring, da optagelseschancerne er gode, hvis du opfylder optagelses- og engelskkravene. 98 % af vores studerende bliver optaget på deres ønskede universitet.
EDU’s hjælp er 100 % gratis – og uforpligtende.
OBS! Husk at tjekke fagmuligheder, optagelses- og engelskkrav inden du starter ansøgningsprocessen. Er du i tvivl, om du opfylder kravene, eller om universitetet har de faglige muligheder, du efterspørger, er du velkommen til at kontakte os på vejledning@edu-danmark.dk eller på 70 20 28 24, før du starter ansøgningsprocessen.
Ansøgningsgebyr
Der er ikke ansøgningsgebyr for internationale studerende igennem EDU på Hanyang University.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfristen er den seneste dag universitetet vil modtage din ansøgning. Det er en god idé at sende din ansøgning til os i god tid før ansøgningsfristen, så der er tid til at sikre at ansøgningen er komplet og få alle de praktiske detaljer på plads før studiestart.
For at kunne garantere at ansøgningen kan nå frem i tide inden universitetets ansøgningsfrist er det vigtigt, at vi modtager din ansøgning senest fem hverdage før fristen.
OBS! Ansøgningsfristen er efter lokal tid på universitetet.
Study Abroad (Semesterophold)
Ansøgningsfrist - Study Abroad (semesterophold)
- Kig under 'Calendar' og 'Application Process and Timeline'
Planlægningsprocessen af dit ophold afhænger af reglerne på din danske uddannelsesinstitution. Det er en god idé at gå i gang med planlægningen af dit ophold 6 til 12 måneder før studiestart, og at du sender din ansøgning til os mellem 5 til 8 måneder før studiestart. Så er der god tid til at få detaljerne på plads inden studiestart. Jo tidligere du søger, jo større sandsynlighed er der typisk for, at få de fag du ønsker.
Sommerkurser
- HISS-programmet: 23. maj, 2025
- HYLION-programmet: 30. april, 2025
Forhåndsgodkendelse
Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.
Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ
Behandlingstid
Behandlingstiden af din ansøgning på universitetet er cirka seks til otte uger. Der kan dog gå både kortere og længere tid alt efter, hvilket universitet du har søgt ind på, og hvornår du søger. Har du ikke hørt noget, otte uger efter din ansøgning er afsendt, er du velkommen til at kontakte os, så rykker vi gerne universitetet for svar.