Søg legater og få flere penge til rejser under dit studieophold
Få hjælp af EDU til at søge legater til dit studieophold
Søg legater til dit studieophold

Søg legater til studerende: Sådan finansierer du en uddannelse i udlandet

Legater
Information på internettet
Information uden for internettet
Tips til legatsøgningen


Legater til din uddannelse i udlandet

Der er gode muligheder for at finansiere dit ophold i udlandet ved hjælp af legater. Der findes mere end 20.000 legater i Danmark. Omkring 68% (2023) af de studerende, som EDU har hjulpet af sted, har fået legater til opholdet, enkelte endda over 100.000 kr. til et enkelt semester i udlandet. Men det kræver noget arbejde.

Vi har igennem årene samlet en del erfaring omkring legater og holder løbende oplæg om, hvordan man søger dem. Når du er ansøger igennem EDU, får du også adgang til vores Legatguide og Legatliste, som vil hjælpe dig igang med processen.

OBS! Legater kan være et godt supplement til dit budget for dit studieophold. Men du bør altid kunne finansiere dit ophold på anden vis for eksempel via udlandsstipendium, opsparing, lån eller lignende.
Vær også opmærksom på, at der findes flere legater til kandidatstuderende end til bachelorstuderende.

Finansierings podcast

Lyt til EDU's podcast episode med Mathilde når vi snakker om økonomi og finansiering af et studieophold i udlandet.

LYT HER

Studieophold på UM - legatsøgning betaler sig

Hårdt arbejde med legatsøgningen betaler sig, og det er hver en time værd.

Laura, EDU-studerende på University of Melbourne

Information på internettet om legater til studieophold i udlandet

Der findes flere databaser på internettet, hvor du kan finde information om specifikke legater samt gåde råd om, hvordan du søger.

Vi anbefaler, at du starter med at kigge på følgende

Legatbogen.dk

Grib Verden


Information uden for internettet om legater

Du kan også finde god information om legatsøgning uden for internettet:

  • Legathåndbogen

    Det virker måske som en forældet informationskilde, men det er det faktisk ikke. Mange fonde vælger stadig at offentliggøre information om deres legater i Legathåndbogen, som du normalt kan finde på offentlige biblioteker.
     
  • Din egen uddannelsesinstitution

    Hvis du tager til udlandet som en del af en dansk uddannelse, bør du undersøge, om din egen uddannelsesinstitution giver legater hertil. Prøv at kontakte din internationale koordinator eller det internationale kontor, hvis du er i tvivl.
     
  • Tidligere legatansøgere

    Kender du nogen, som har fået legater til at læse i udlandet? For eksempel nogen fra dit eget studium? Så prøv at spørge dem, om de kan give dig nogle tips, om hvordan, hvor meget og hvor de søgte.

Tips til legatsøgningen

Vi har sendt studerende til udlandet gennem mange år og har selvfølgelig lært en del af det.

Vi vil derfor til sidst give dig nogle tips baseret på vore egne erfaringer:

  • Søg tidligt

    Start med at søge, så snart du har modtaget en bekræftelse fra EDU på, at du er igang med ansøgningsprocessen universitetet.
     
  • Brug tid på din legatansøgning og tilpas den hver gang, du søger et nyt legat

    Ansøgningsbehandlerne ser rigtigt mange ansøgninger og kan godt gennemskue, om en ansøgning er lavet med venstre hånd og lige før deadline. Dårlige ansøgninger bliver som regel arkiveret lodret til fordel for de ansøgninger, som er gennemarbejdede.
     
  • Husk, at en legatansøgningsproces kan sammenlignes med at søge job

    Du skal overbevise dem om, at du og dit ’projekt’ er værd at investere i.
     
  • Tænk ud over, hvad du får ud af det

    Hvordan gavner det andre end dig selv, at du skal læse i udlandet? Legatfondene har nemlig ofte til formål at gavne samfundet som helhed – ikke kun den enkelte person.
     
  • Skriv et takkebrev – for din egen skyld og for kommende studerendes skyld

    Får du tildelt for eksempel 10.000 kr. af en enkelt legatfond, bør du skrive et takkebrev, når du er taget til udlandet, så de kan få bekræftet, at du var værd at investere i.
Studieophold på UQ - legatsøgning

Jeg har finansieret mit ophold med min egen opsparing, legater og SU. Det har været en lang proces at søge legater, men det har helt sikkert været det værd. Det er faktisk en super høj timepris jeg har fået på de timer, jeg har brugt på at søge legater.

Clara, EDU-studerende på University of Queensland
Søg legater til dit studieophold igennem EDU til solrige Californien

Vær ude i god tid med legatsøgning - der kan virkelig være nogle penge at hente. Jeg, Elisabeth, fik et legat på 20.000 kr. Og derudover så finansierede vi det med statens udlandsstipendium og stipendium fra vores eget fakultet. Og så blev det suppleret med studielån og egen opsparing.

Kirstine og Elisabeth, EDU-studerende på California State University Northridge
Pernille søgte legater til sit studieophold igennem EDU

Jeg søgte en masse legater og fik rigtig mange penge. Det endte med at betyde, at jeg levede lidt bedre på mit ophold, end jeg ellers ville have gjort.

Pernille, EDU-studerende på Griffith University

Spørgsmål til finansiering eller studieophold i øvrigt?

Kontakt vores erfarne vejledningsteam på 70 20 28 24 eller skriv til vejledning@edu-danmark.dk

Vores hjælp er gratis, hvis du vil søge ind på et af de universiteter, som vi samarbejder med.