Universiteter
Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Studieophold i Australien via EDU
University of the Sunshine Coast EDU
Livet som studerende i udlandet

Fra backpacker i Australien til bachelorstuderende på Sunshine Coast

Da Emilie rejste rundt i Australien efter gymnasiet, blev hun så forelsket i landet, at hun vidste hun måtte tilbage. Det viste sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel, der skulle føre hende til tre års studier på den anden side af jorden. I dag læser hun en bachelor i kommunikation og journalistik på University of the Sunshine Coast, og kombinerer uddannelse med strand og palmer.

The Australian Dream 

Da Emilie skulle vælge hvor hun vil studere, var det vigtigt at hun kunne kombinere uddannelse med ”The Australian Dream”, hvor hun kunne leve en afslappet livsstil, side om side med de lokale og hvor strand og surfing var lige rundt om hjørnet. Det er også en af grundende til at hun valgte at læse en hel bacheloruddannelse i Australien, i stedet for et semester. Hun vil nemlig gerne have den australske hverdag helt ind under huden og synes at et semester var for lidt tid til dette. Valget faldt på University of the Sunshine Coast som kun ligger 15 minutter fra stranden, omgivet af smuk natur og hyggelige kystbyer, men kun en lille time væk fra Brisbane og storby. 

Universiteter i Australien
Studieophold i Australien via EDU
Sunshine Coast Queensland

Livet på den anden side af comfort zonen

Emilie nævner, at det til tider er hårdt at have flyttet væk fra alt det, hun er vokset op med, og at hun indimellem savner den tryghed, der ligger i hverdagen hjemme i Danmark. Men netop den følelse har også været en vigtig del af hendes beslutning for at læse i udlandet. Hun ønskede bevidst at udfordre sig selv og træde ud af den comfort zone, hun kendte så godt. For hende handler det om at turde stå i det nye, fordi det er dér, man udvikler sig mest.

Portræt af Emilie på University of the Sunshine Coast

"Jeg syntes også det var en virkelig god mulighed for at udvikle mig personligt og møde nye mennesker og kulturer fra hele verden, og tvinge mig selv til at komme ud af min comfort zone."

Emilie, EDU-STUDERENDE PÅ UniSC

Et universitet, hvor internationale studerende bliver taget imod med åbne arme

Emilie nævner at noget af det hun har været mest overrasket over, er den store åbenhed overfor internationale studerende. Skolen har mange arrangementer, events og sociale tiltag, især i de første uger, som hun anbefaler at man tager til, da det er vigtigt at man selv gør en indsats for at møde andre.

En ting der har overrasket Emilie er hvor forskelligt det australske universitetssystem er her i forhold til det danske. Hun nævner dog at underviserne er virkelig gode til at hjælpe og bruge ekstra tid på spørgsmål, så man føler sig set og tryg. 

Det praktiske ved at tage en hel uddannelse i udlandet  

Selvom det faglige og oplevelsen trak Emilie mod Australien, var der også en række praktiske og økonomiske ting, der skulle falde på plads, før hun kunne starte sit eventyr. Hun nævner selv at det selvfølgelig er dyrt at tage afsted og at der er en del udgifter man skal være obs. på når man planlægger sit ophold. Emilie har taget SU’en med hjemmefra, arbejder så meget hun må på hendes visum, og søger legater løbende, så hun kan dække studieafgiften på universitet. Bolig kan til tider være svært at finde, men Emilie var heldig at hun kunne flytte ind ved hendes kæreste der allerede boede i Australien. Hun nævner dog at der er gode muligheder for bolig tæt på campus og anbefaler at man søger dem hvis man ikke er så heldig som hun er.   

University of the Sunshine Coast EDU

”Når man søger ind på et universitet i udlandet, er der mange ting, man ikke forstår — især når processen er helt ny. EDU hjalp mig med at sikre, at jeg gjorde alt korrekt og fik uploadet de dokumenter, jeg skulle. Det gav en enorm tryghed.”

Emilie, EDU-STUDERENDE PÅ UniSC

Emilies bedste råd til andre, der overvejer en hel bachelor i udlandet:

  • Forbered dig hjemmefra! Og få hjælp af EDU, så du har styr på ansøgningen.
  • Vær klar over, at det kan blive dyrt - så søg legater i god tid!
  • Vær klar på, at det bliver udfordrende - men også helt fantastisk.

Skal vi også hjælpe dig til University of the Sunshine Coast (UniSC)?

Ring til os på 70 20 28 24 eller skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk, så du kan komme tættere på din drøm om et studieophold i udlandet!

Husk at vores hjælp er gratis, at at vi er ansat af vores udenlandske universiteter til at gøre ansøgningsprocessen så let som mulig for dig.