SBCC kamp
Solnedgang i Californien
Emilies ophold i USA

Emilies collegeophold i Santa Barbara er det søde Cali-liv krydret med akademisk frihed og personlig udvikling

Emilie kunne ikke finde "The perfect fit" af uddannelse i Danmark. Derfor rettede hun blikket mod udlandet og startede på en 2-årig bacheloruddannelse på Santa Barbara City College. Emilies nye Cali-liv giver faglig afklaring, personlig udvikling og massevis af unikke oplevelser. Og så tæller Californiens 300+ solskinsdage også på plussiden ☀️🇺🇸🤩

Jeg har haft svært ved at finde en uddannelse i Danmark, der rammer plet i forhold til mine interesser. På college har man lidt mere frihed, når det gælder skema.

Emilie, studerende på Santa Barbara City College

En trang til nye oplevelser og akademisk frihed

Emilie følte, at hun sad fast efter halvandet sabbatår, så hun trængte til at opleve noget nyt. Derudover var hun overbevist om, det aldrig kan skade ens CV at vise, at man er taget alene til udlandet for at og bygge en hverdag op og stå på egne ben 🤷🏼🏆

Emilie nævner at hun har haft svært ved at finde en uddannelse i Danmark, som ramte helt plet på hvad hun ønskede. Her så hun en mulighed i at tage på College for at have en større frihed i at blande forskellige fag i sit skema 🇺🇸 📆.

Emilie fortæller at hun ikke udelukkende har fag indenfor journalistisk, men også generelle fag som engelsk og matematik. Derudover ligger niveauet helt tilpas, og Emilie nævner at hun ikke har problemer med at følge med. Som dansker og med dansk skoledisciplin med i bagagen, vil man være ret godt klædt på til niveauet.

Selvom det giver godt på CV’et, er alt selvfølgelig ikke lutter og lagkage, og hele processen om at søge mod en uddannelse på den anden side af jorden, kan være ret overvældende. Emilie uddyber, at det var grunden til hun søgte gennem EDU, så hun sikrede sig at man fik ansøgt korrekt og fik alt det vigtige på plads i tide.

Læs en hel uddannelse hos SBCC
Hollywood skiltet
Cykeltur i Californien

Studielivet uden for SBCC: Sol, strand og skitur i bjergene

For Emilie betød klimaet rigtig meget for hende, fordi vejret har en stor påvirkning på hendes humør og velbefindende. Så at gå i skole om vinteren i Danmark kunne være en udfordring. Så hvad er bedre end at læse i Californien, hvor man stort set aldrig ser skyggen af hverken skyer eller regn?

Derudover fortæller Emilie at Californien også tilbyder muligheder for både strand og skitur i bjergene, og derfor faldt hendes valgt hurtigt på SBCC.  🗻 🏖

SBCC ligger i Santa Barbara lige ud til havet. Man har simpelthen udsigt til stranden nærmest lige meget hvor på campus, man befinder sig. Vender man sig 180 grader, har man udkig til bjergene. Så efter skole er der mulighed for at slappe af, bade og surfe på stranden eller at tage på vandreture i bjergene.

Emilie fortæller at skolen tilbyder en lang række forskellige uddannelser, sportsgrene og klubber. Derudover er lokationen helt i top, og at byen har en masse gode butikker, restauranter og barer, som kun ligger 10 minutters gang fra campus!

Tiden flyver bare afsted …  ✈️

Emilie fortæller at hun flyttede direkte hjemmefra for første gang og til USA. Hun var indstillet på, at der med det vil komme udfordringer, men de gode af slagsen, som udviklede hende!

Det kan selvfølgelig være hårdt at komme gennem en så stor en omvæltning, og man skal vænne sig til, at man står på egne ben. Men et par FaceTime opkald hjem kan altid hjælpe på det hele!

Heldigvis bor Emilie i et stort hus med 12 studerende, så hun føler sig aldrig rigtig ensom. Emilie nævner, at man bliver udfordret til at tage initiativ, men at initiativet altid fører til gode oplevelser.

"Det er en god ide at melde sig ind i nogle klubber på skolen eller til en sport. Det giver rig mulighed for at få kontakter. Hvis man kan lide at tage på bar, så er der en masse i Santa Barbara, og der falder du let i snak med nogle! Torsdag er "college night", så der vrimler hele hovedgaden med studerende fra SBCC.” 🏄🍻

En ting som har overrasket Emilie, er måden som amerikanere ”hænger ud” på. Her er det mere væk fra hjemmet, end hvad man er vant til fra Danmark. Venskaberne arbejder heller ikke helt efter samme præmisser, som man er vant til fra Danmark.

Derudover fortæller Emilie, at det har overrasket hende, hvor hurtigt tiden går, når man har det sjovt og oplever noget nyt. Det er bare om at suge det hele til sig, for dagene flyver afsted! 🥳 🇺🇸
 

Forbered et budget og se hvad du har af muligheder

Emilie fortæller, at det er en god idé at være forberedt på budget for både bolig og budget. Hun fortæller, at hun gennem hendes sabbatår har arbejdet en del, og med hendes to første år af en bachelor på SBCC kommer af med 285.000 kroner. Derudover fortæller hun, at hun vil starte med at arbejde på campus næste år, for at tjene lidt ekstra 💰

Emilie nævner, at SBCC ikke tilbyder dorms, og man er derfor selv ansvarlig for at lede efter et sted at bo. Der findes dog diverse Facebook grupper, hvor man altid kan finde en masse bolig-opslag fra andre studerende. 

Emilies råd til dig, der vil læse en hel bachelor i udlandet ✈️

  • Vær endelig ikke bange for, om du går glip af noget derhjemme. Det kan godt være, at USA ikke gør sig i for eksempel rus-ture og fredagsbarer, men så får man så mange andre unikke oplevelser, som andre slet ikke kan konkurrere med.
  • Hvis du har muligheden for at finansiere det og modet til at tage ud på egen hånd, så gør det! Og hvis det viser sig ikke at være det rigtige, så kan man altid tage hjem. Men der er kun god grund til at forvente et eventyr og en enorm personlig udvikling.

 

Skal vi også hjælpe dig til Santa Barbara City College (SBCC)?

Ring til EDU's vejlederteam på 70 20 28 24 eller skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk, så du kan komme tættere på din drøm om et studieophold i udlandet!
Husk EDU's hjælp er gratis.