Michele på UWA
Studieophold på UWA
Udveksling University of Western Australia

Drømmen om en bachelor i marinbiologi førte Michele til Perth i Australien

Australien havde allerede en særlig plads i Micheles hjerte, efter at hun tidligere havde tilbragt et halvt år med at bo og rejse langs østkysten af Australien sammen med sin veninde. Da hun ønskede at uddanne sig inden for marinbiologi - et studie der på det tidspunkt ikke fandtes i Danmark - måtte hun rette blikket mod udlandet. For Michele stod det hurtigt klart, at det var Australien, hun ville vende tilbage til for at læse en hel bachelor. Valget faldt på University of Western Australia, der med sin "small town feel" omgivet af rig natur og hav, tiltalte Michele. 

Muligheden for at starte dagen med at surfe, tage på udflugter i grønne områder og udforske dyr og natur samtidig med at kunne bo relativt centralt var en afgørende faktor for Michele, da hendes valg endeligt faldt på UWA. Efter hun flyttede dertil, opdagede hun også charmen i den meget afslappede livsstil, som mange har og lever efter i Perth. 

Livet som international studerende i Perth

At få nye venner og skabe sig et helt nyt sikkerhedsnetværk et sted, hvor man ikke kender nogen, kan være en overvældende og til tider skræmmende oplevelse at kaste sig ud i. Heldigvis fandt Michele allerede i introugerne en masse nye søde bekendtskaber. Dog var mange af dem udvekslingsstuderende, så Michele måtte sige farvel til de fleste efter et halvt til et helt år. Det betød, at Michele igen måtte søge nye bekendtskaber, hvilket hun gjorde ved at melde sig ind i en masse klubber, heriblandt en "all-girl" surfing club, som hun et par gange om ugen surfer med inden skole eller arbejde. Derudover tilmeldte hun sig også løbeklubber og andet som gjorde, at hun kom i kontakt med nye og skønne venner, som hun stadig deler sin hverdag med i Perth. 

Ved ankomsten til Perth flyttede Michele ind i et studenterboligkompleks med omkring 500 andre studerende. Hun fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var noget for hende og flyttede herefter i et sharehouse med syv af hendes venner fra UWA. Her boede hun i en periode, indtil hun sammen med sin kæreste fandt et hus igennem en ejendomsmægler, hvor de nu bor sammen.

Michele på UWA

Det var virkelig uoverskueligt da jeg startede min søgning, men da jeg fandt EDU’s hjemmeside, blev det hele meget mere overskueligt og virkede pludseligt simpelt. De havde forskellige universiteter fra Australien, så det var nemt at sammenligne og finde det bedste match. Samtidig gav de en masse gode værktøjer i forbindelse med legater, visum og budget, som var en stor hjælp.

Michele, EDU-studerende på UWA

Hvordan finansierer man en hel bachelor i Australien?

Michele finansierede sin fulde bachelor i Australien ved hjælp af hendes egen opsparing, som hun, igennem sine 5-6 sabbatår havde arbejdet og sparet sammen til. Derudover havde hun også søgt hundredevis af legater da hun vidste at hun ville have en uddannelsesafgift på 620.000 DKK. 

Yderligere arbejder Michele ca. 24 timer om ugen for også at kunne finansiere sit almindelig forbrug mens hun bor "down under". 

Hun opfordrer til at investere i en bil, hvis man skal være der af længere tid, da dette giver væsentlig mere frihed og i længden kan komme til at svare sig kontra offentlig transport og tidsbesparelser.

"Jeg lavede i starten et budget, men det var svært at udregne levevis for tre år. Så mit budget indeholdt kun alt der havde med universitet at gøre, leje og kost. Andre ting såsom bil, surfboard, rejser osv. vidste jeg ville koste ekstra."

Micheles bedste råd til dig, der drømmer om at læse en hel bachelor i udlandet

  • Bare spring ud i det! For det har helt klart været (og er) en kæmpe oplevelse og den bedste beslutning jeg har taget, men det kræver en masse planlægning og opsparing.
  • Jeg har rykket mig utrolig meget som person, mit engelsk er lig mit danske, har fået venner over hele verdenen og fået muligheder indenfor marinbiologi, som jeg ikke har kunnet få derhjemme. 
  • Desuden har man i Australien næsten 3-4 måneders sommerferie, hvilket både giver plads til at arbejde, men også til at nyde og opleve Australien!

Skal vi også hjælpe dig til University of Western Australia eller et andet sted i Australien?

Ring til os på 70 20 28 24 eller skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk, så du kan komme tættere på din drøm om et studieophold i udlandet!

Husk, at vores hjælp til dig er gratis, da UWA og vores andre universiteter har ansat EDU til at hjælpe dig til udlandet.