Camillas sabbatår på den ultimative drømmedestination ✈️🏝🏄♀️👩💻
Hvad gør man, når man ikke føler sig 100% klar på at starte på universitetet i Danmark?
Man snupper et sabbatår, kigger på sin ønskeliste over rejsedestinationer, booker en flybillet, sætter kurs mod midten af Stillehavet og lander på de Hawaiianske øer!
Camilla havde længe drømt at besøge Hawaii's uimodståelige natur, det krystal blå vand og det konstante varme vejr. Samtidig ville hun gerne udfordre sig selv, møde nye mennesker og komme ud af sin ’komfort zone’. Eventyret blev til virkelighed da Camilla tog et sabbatår på Hawai’i Pacific University (HPU). 🇺🇸🌺🌴
Generelt når jeg fortæller folk, at jeg er her som en del af mit sabbatår, er de egentlig bare overraskede over, at det er en mulighed. Og nogle er en smule jaloux. Jeg valgte at studere i udlandet, for det giver en følelse af at lære noget nyt, samtidig med at man oplever verden og møder nye mennesker. Og dét her ophold har helt klart oversteget alle forventninger!
Camillas dagligdag på en gård i Danmark, blev byttet ud med et pulserende byliv i centrum af Honolulu, omringet af palmer og krystalklart vand. Camilla var endnu ikke klar til universitetslivet i Danmark, men søgte i stedet en mulighed for udvikle sig personligt: ”Jeg kan helt klart anbefale at studere i udlandet i et sabbatår. Jeg tænkte i starten, at jeg nok var den eneste, men jeg har mødt flere ligesom mig.”
EDU-reklame var starten på ‘Hawaii-Drømmen’
”Jeg faldt over en reklame for EDU på Instagram. Jeg havde godt på fornemmelsen, at ansøgning osv. på egen hånd kunne blive kompliceret, så derfor valgte jeg at benytte EDU’s hjælp. Og jeg har kun positive ord.”
Camilla fortæller, at EDU gjorde ansøgningsprocessen nemmere for hende, da hun hurtigt fik besvaret sine spørgsmål fra EDU’s vejledere. Derudover nævner Camilla også, at det blev nemmere for hende at skabe et overblik over de praktiske ting gennem EDU's pre-departure guide.
”Et hjælpemiddel jeg har benyttet meget, er EDU’s Facebook gruppe, som man bliver inviteret til, efter man ansøger. Her kan man udveksle erfaringer med studerende, der tidligere har været afsted, eller møde de studerende, der skal afsted på samme semester.”
Bolig kun 5 min fra Waikiki Beach 🏄♀️🌺
Camillas endte med at bo sammen med to tyske piger. Den ene mødte hun i en Facebook-gruppe, hvor de sammen fandt en lejlighed i hjertet af Waikiki: ”Vi ledte og ledte og fandt til sidst en lejlighed på hjemmesiden Vrbo.com, som minder lidt om AirBNB.”
De endte med at flytte ind i en 3-værelses lejlighed sammen med en anden tysk pige. Deres lejlighed var perfekt placeret i midten af Waikiki på Ka’iulani Avenue, hvor der også boede en masse andre internationale studerende. Dagligdagen på en gård i Danmark, var nu byttet ud med en fem minutters gåtur under palmerne til Waikiki Beach i centrum af Honolulu.
Camilla fortæller, at hun allerede havde fundet ud af sin boligsituation hjemme fra Danmark, men at der er mange, som først finder roommates og lejligheder, når de ankommer til destinationen. Camilla anbefaler bare, at man er åben overfor det hele.
På Hawaii behøver du ikke frygte at blive ensom...
Selve oplevelsen af at tage på et udlandsophold alene, kan være overvældene, er det også spændende. Camilla fløj alene til Hawaii, hvor hun ingen kendte, og hendes roommates flyttede først ind en uges tid efter hendes ankomst. Camilla har altid været en smule genert, og målet med denne tur var derfor også, at hun skulle komme ud af sin boble og prøve noget nyt. Det kræver selvfølgelig en indsats at møde ny mennesker og skabe venskaber, men generelt set er alle i samme situation som en selv, så det er bare at kaste sig ud i det :
”Folk er utrolig åbne her, og der gik ikke lang tid før jeg fandt mennesker, som jeg klikkede med. Husk på, at alle er i samme situation, og ønsker at få det bedste ud af deres tid her”
Camilla var blandt andet del af en WhatsApp-gruppe for internationale studerende, hvor folk typisk inviterer hinanden til at deltage i forskellige aktiviteter, som f.eks. at tage på stranden, en hike eller bare en drink. Hvor hun førhen var mere udfordret, når det kom til manglede planer, er hun under opholdet begyndt at elske de spontane aftaler og random ture: ”Og her er det vigtigt at være åben og deltage, når man kan. Det er en virkelig god mulighed for at møde nye mennesker…” hvorefter hun fortsætter:
”Jeg synes det er fantastisk, at venskaber på tværs af nationaliteter er muligt, og at det ikke begrænser mængden af kærlighed til menneskerne omkring mig. Jeg har venner fra både Tyskland, Norge og Danmark, og det sætter jeg stor pris på (..) Alt det gode opvejer det mindre gode, og mere til! Desuden er jeg overrasket over, at jeg slet ikke har haft tid til at have hjemve. Her foregår så mange ting, at tiden flyver afsted.”
Weekendture på Hawaii 🚙🌴
Selvom hverdagene normalt går med afleveringer og lektier, er der stadig mulighed en masse aktiviteter og oplevelser hen over weekenderne. Normalt kunne Camilla og hendes venner nemt leje en bil og tage en tur til enten nordkysten sammen med surferne, østkysten for at se de skønne sandstrande, eller vestkysten for at svømme med delfiner ved Makua Beach. Andre tidspunkter kunne de finde på at tage på hikes eller på camping – aktiviteter, der er tilgængeligt mange steder på Oahu - ”Det er noget, jeg kommer til at savne derhjemme!” 🐬🏄♀️🏖
”Vi har også haft nogle forlængede weekender. Her har jeg sammen med andre internationale studerende, fra Tyskland og Norge, besøgt Big Island of Hawai’i og Kaua’i. Disse øer byder på en anderledes natur, og det er fantastisk at opleve de andre øer. Der er noget specielt ved at tage væk ”hjemmefra” her, og man knytter endnu tættere bånd, når man oplever helt fantastiske ting sammen.”🤙
Om universitetet:
Hawai’i Pacific University er et privat universitet, der har stor fokus på deres internationale studerende. ”Det er virkelig rart, at man ikke skal lede længe efter hjælp”. Camilla nævner blandt andet, at universitetet ugentligt planlægger diverse aktiviteter for alle studerende.
Hver uge får man en ny e-mail, hvor man kan tilmelde sig de ugentlige aktiviteter – ”Indtil videre har jeg været på en bådtur med delfiner, hajer og skildpadder, prøvet paddle-boarding, besøgt et tempel, lavet en lei, og i næste uge skal vi på en Trolley Tour rundt i Waikiki”. Derudover arrengerer HPU også ugentlige Trivia-Nights, hvor der er mulighed for at vinde gratis burritos eller tacos.
”Det er virkelig rart, at der er så mange muligheder for at opleve øen og møde nye mennesker, og oftest er det gratis!”
Camilla fortæller desuden, at noget af det bedste ved HPU, er universitetets omgivelser. Hun forklarer at universitetet er delt op i flere forskellige områder, imellem dem, er der blandt andet Aloha Tower Marketplace, der ligger lige ved vandet og hvor der er rig mulighed for at stifte bekendtskab med et hav af eksotiske fisk.
Om det faglige:
” Min anbefaling er, hvis det er muligt, skal du vælge det du synes lyder spændende. Hvis du ikke mangler noget specifikt for at ansøge til dit studie, så kan du vælge mange kombinationer.”
Blandt Camillas forskellige fag, havde hun blandt andet sit yndlingsfag: Hawaiiansk historie, hvor man også kan lære Hawaiiansk - hvilket var en god mulighed for at lære noget om den hawaiianske historie og kultur. Alt i alt tilbyder HPU en liste af fag, indenfor forskellige niveauer, som man kan vælge imellem. Camilla nævner derudover, at niveauet generelt er lidt lavere, end det hvad man kender til i Danmark.
Der tilbydes mange level-1000 kurser, hvilket kan sammenlignes med A-niveau fag på gymnasiet. Udover det, består det faglige af en blanding af lektier, afleveringer, aktiviteter og forelæsninger – hvilket kan ses som en god forberedelse, til når man starter på universitetet hjemme i Danmark. Til sidst nævner Camilla, at det handler meget om at få point – hvilket også kaldes: ’participation marks’ – som man får tildelt ved at møde op, deltage aktivt i undervisningen og selvfølgelig aflevere sine opgaver.
Sådan finansierede Camilla opholdet på Hawaii
Camilla finansierede selv sit sabbatår til Hawaii med et års arbejde inden hun tog afsted. Derudover fik hun en hjælpende hånd fra hendes forældre. For Camilla var denne tur en oplevelse for livet, og hendes budget blev derefter: ”Jeg har valgt ikke at ”spare”, idet jeg har sagt ja til stort set alle muligheder for oplevelser, der koster lidt mere.”
Det betyder så også, at hun resten af livet kan tænke tilbage til dengang, hun sprang ud fra et fly med en faldskærm på ryggen, og på fantastiske helikopterture og bådture omkring Hawaii's øer. Og ærlig talt, hvem ville sige nej til oplevelser som disse? Udover det fortæller Camilla også, at hendes kærlighed for take away var en større synder i budgettet, men nødvendigt når man er en super fan af take away! 🍕🍣🌯
Alt i alt har Camilla brugt i omegnen af 100.000 kr. for de faste udgifter såsom tuition fee, flybilletter, bolig, vaccinationer osv. Udover det har hun brugt mellem 30-40.000 kr. til oplevelser, mad, tøj osv. Hun understreger, at man sagtens kan gøre det billigere, men at prisniveauet generelt er højere end i Danmark.
Overvejer du et studieophold under dit sabbatår? Her er Camillas anbefaling til dig🌺✈️
”Spring ud i det, grib alle chancer, spørg om hjælp, tag initiativ og vær åben. Jeg kan klart anbefale et studieophold under et sabbatår. Jeg har udviklet mig på alle mulige måder, haft de vildeste oplevelser og mødt de mest fantastiske mennesker. Alle bekymringer, jeg havde inden jeg tog afsted, er langsomt forsvundet undervejs. Og hvis du er bekymret, så har jeg lært, at der altid er hjælp at finde fra venner, familie, EDU eller universitetet.”
"Mit bedste råd er, vær åben og tag initiativ! Det er aldrig mærkeligt at spørge nogen, om de vil lave noget, selvom du ikke har snakket meget med dem, eller de ikke lige er i din ”gruppe”. Og hvis nogen spørger dig, så sig endelig ja! Jeg sagde ja, og jeg var så heldig at svømme med delfiner af den grund!"
Hvis du gerne vil se flere billeder fra Camillas sabbatår på Hawaii, kan du følge hende på Instagram: @camilllafoldager, hvor hun også gerne vil svare på eventuelle spørgsmål.
Camilla har desuden lavet en lille video fra hendes tur til Big Island, som du kan se her.
Vil du også have en Aloha-oplevelse på Hawaii?🤙
Hvis du ligesom Camilla vil have en uforglemmelig oplevelse med havskildpadder som din nabo og uimodståelig natur, så ring til EDU på 70 20 28 24 eller kontakt vores vejledere på vejledning@edu-danmark.dk. Vi glæder os til at hjælpe dig (og vores hjælp er gratis)!
Tjek også andre studerendes oplevelser med sabbatår i udlandet:
Amalies autentiske college-oplevelse på USA's østkyst
Katrines Cali-eventyr i Santa Monica
Saras sabbatår på San Diego State University
Semester i Australien gav Maria afklaring om studievalg
Sabbatår i Californien Linea gav afklaring på studievalg
Sofies drømmeophold i Melbourne
Julies sabbatår i Canada gav afklaring
Læs også:
- Amalies autentiske college-oplevelse
- Anne i Santa Barbara, Californien
- Julies sabbatår i Canada gav afklaring
- Katrines Cali-eventyr i Santa Monica
- Leonard fik venner fra hele verden
- Peters sabbatårsophold på Green River College
- Semester i Australien gav Maria afklaring om studievalg
- Sabbatår i Californien gav afklaring på studievalg
- Saras sabbatårssemester i San Diego
- Sofies drømmeophold i Melbourne
- Theas sprogkursus i Californien