Southern New Hampshire University
Southern New Hampshire University
Naturen i New Hampshire

Den amerikanske collegeoplevelse i naturskønne omgivelser

Amalie vidste at hun ville holde et sabbatår, men på grund af Covid-19 var der en masse usikkerheder. Men Amalies ønske om at opleve ”den amerikanske collegeoplevelse” blev til virkelighed, da hun gennem EDU fik mulighed for at tage afsted.

Amalie har altid ville til USA og hun fortæller at "Derudover ville jeg rigtig gerne til USA, fordi jeg stort set altid er blevet stopfodret med film og bøger om ”den amerikanske collegeoplevelse”. Så jeg tænkte helt bestemt, at det skulle prøves af!"

Hvorfor vælge et universitet på den amerikanske østkyst?

Amalie fortæller at hendes valg faldt på et universitet på den amerikanske østkyst, da hun aldrig havde set sig selv på destinationer som Hawaii eller Californien. Da hun så, at man kunne komme til USA's østkyst gennem EDU, så var hun solgt. Amalie havde længe drømt om at være omkring de fleste af USA’s eliteuniversiteter.

Rejser og oplevelser på USA's østkyst

Amalie fortæller, at der har været rig mulighed for at tage på forskellige weekendture med vennerne.
Sammen med hendes venner har hun blandt andet besøgt steder som Portsmouth, en smuk historisk havneby fra kolonitiden, og Concord, der er hovedstaden i New Hampshire.

Amalie fortæller, at efteråret især er helt fantastisk. Hver gang hun kører en tur, så er hun stadig forbløffet over, hvor smukt området er. 🍁

 ”Her begynder mine amerikanske venner at grine helt vildt af mig. for dem er det jo bare sådan efterår er, og selvom efterår også kan være rigtig flot hjemme i Danmark, så kan det også bare være en rigtig trist affære, hvor det bare regner hele tiden og der bare ligger visne blade over det hele”

Hvorfor tage til udlandet i sit sabbatår?

Amalie nævner at den primære grund til at tage af sted var for at se verden. Hun havde førhen været på efterskole, og tænkte derfor at tage ud at rejse for at prøve noget nyt.

Amalie fortæller, at hun primært har brugt sit ophold på at blive klogere på, hvad hun vil studere hjemme i Danmark. Hun har brugt muligheden for at prøve fag af inden for forskellige fagområder, for at kunne beslutte hvilken retning hun ville gå, når hun kom hjem til Danmark igen.

Amalie har fået en hel del socialt ud af sit ophold, og selvom forskellige Corona-restriktioner har påvirket opholdet lidt, så har hun fået rigtige gode venner både fra USA, Japan og Tyskland. Amalie føler, at hun har udviklet sig meget, og er blevet noget mere udadvendt på hendes ophold. Det har givet hende en følelse af at blive en verdensborger. Ved at snakke med folk med så forskellige kulturer og baggrunde, har det forstærket hendes interesse i kultur og kulturmøder.

Derudover fortæller Amalie, at hun bor på campus, og at hun ser det at tage et sabbatår i udlandet, som en god overgangsoplevelse inden "det store flytte hjemmefra".

Men der synes jeg faktisk, at college virker som en meget god ”overgangsoplevelse”, fordi du på mange måder er ansvarlig for at passe på dig selv. Du skal selv gøre rent og vaske dit eget tøj, du skal selv holde øje med dine finanser, og hvis der opstår nogle problemer, så er det klart nemmest, at du selv håndterer dem selv frem for at hive fat i dine forældre hele tiden”.
 

Amalies råd til dig, der vil læse i udlandet i dit sabbatår ✈️

  • Tag hver dag som det kommer!
  • Lad være med at bekymre dig for meget, om det nu var lige præcis som du havde forestillet dig!
  • Nyd det! Det er en uforglemmelig oplevelse 🌏

Skal vi også hjælpe dig til udlandet i dit sabbatår?

Ring til os på 70 20 28 24 eller skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk, så du kan komme tættere på din drøm om et studieophold i udlandet!


Tjek også andre studerendes oplevelser med sabbatår i udlandet:

Katrines Cali-eventyr i Santa Monica

Camillas drømme-ophold på Hawaii

Anne styrkede sin faglighed i Santa Barbara

Saras sabbatår på San Diego State University

Julies Sabbatår i Canada gav afklaring