Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
UniSC campus

Hvad kan jeg læse på University of the Sunshine Coast?

Study Abroad (Semesterophold)
Sabbatår
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Top-up bacheloruddannelse
Sommerkurser
Internship (Praktikophold)
Sprogkurser
Specielle programmer


Study Abroad (Semesterophold)

Study Abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study Abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved Study Abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af EDU's partneruniversiteter, får du gratis hjælp af EDU gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og Study Abroad

Vil du læse et semester eller to på universitetet, kan du normalt selv vælge dine fag på kryds og tværs af fagretninger. Du skal blot opfylde kravene (prerequisites) til de enkelte fag.

Du finder universitetets udbud af fag i deres fagdatabase.

Hvordan finder jeg de rigtige fag?

Se gode tips og råd til, hvordan du finder de rigtige fag – og hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter fag.


Hvad betyder fagkoderne?

Fagkoderne forklarer, hvilket studieområde faget ligger inden for, og hvilket niveau faget er på.

Den første række af bogstaver er en forkortelse for det studieområdet. MKTG 370 er f.eks. et fag, der ligger inden for marketing (MKTG). 

Universitetet har også en forklaring specifik for deres universitet.

OBS: Der er meget på fag på kandidatniveau (Level 400) til study abroad studerende!

OBS! Når du kigger på fag, er det vigtigt at vælge fag, som passer til det niveau, du skulle være på herhjemme. Hvis du er af sted på dit sidste år på bacheloren og eksempelvis tager førsteårsfag i udlandet, vil niveauet på fagene sandsynligvis være lavere, end hvad du er vant til. Et godt råd er at vælge fag i udlandet, der ligger på samme år, som det år du er af sted på.


Hvor mange fag?

Du skal være fuldtidsstuderende, i universitetet øjne, for at kunne få og overholde reglerne for dit studievisum. 

  • Et fuldtidsstudium er minimum 36 units (3 fag) per semester
  • De fleste fag giver 12 points.
  • 48 units (4 fag) giver normalt 30 ECTS. 

OBS! Vær opmærksom på, at det altid er din danske uddannelsesinstitution, der bestemmer, hvor mange fag du skal tage, for at det svarer til 30 ECTS. Der findes ingen officiel konverteringsskala. 

Bemærk at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende.


Sabbatår

Ønsker at du at tage et semester eller to i udlandet efter gymnasiet, så er det muligt at søge ind som sabbatårsstuderende på dette universitet. Du vil kunne tage fag på lige vilkår med de andre studerende. Dog vil du som udgangspunkt kun kunne tage første og eventuelt andet års fag.

På dette universitet vil du søge ind som Study Abroad studerende (semesterophold/udveksling). Det er derfor de samme forhold, der gælder.

Se i øvrigt også vores oversigt om sabbatår i udlandet.

Læs mere om fagområder og mulighederne i afsnittet om study abroad (semesterophold).

UniSC udbyder desuden forskellige Diploma Programs á et års varighed, som er en populær studiemulighed for sabbatårsstuderende. 


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Bachelorniveau (undergraduate level)

På University of the Sunshine Coast kan du færdiggøre en bacheloruddannelse (undergraduate degree) på tre år og i nogle tilfælde fire år.

Universitetets uddannelser på bachelorniveau (undergraduate level)
 

Kandidatniveau (graduate level)

Du kan også læse flere forskellige slags hele uddannelser på kandidatniveau eller derover (graduate level) bl.a. en Master's Degree, et Graduate Certificate el. Graduate Diploma.

En hel uddannelse på kandidatniveau tager typisk 1-2 år.

Universitetets uddannelser på kandidatniveau (graduate level)

OBS! Hvis du overvejer at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet, bør du være opmærksom på, at uddannelsessystemer udenfor Danmark er opbygget på en anden måde. Det er eksempelvis normalt at arbejde nogle år efter sin bacheloruddannelse og først vende tilbage for at tage sin kandidatuddannelse senere hen. Det betyder, at når man tager en kandidatuddannelse i udlandet, så vil ens medstuderende ofte være erhvervsaktive. Derfor kan undervisningstimerne potentielt ligge om aftenen, så man kan tage en kandidatuddannelse samtidig med, at man arbejder.


Top-up bacheloruddannelse

Vi har ingen særlig aftale om top-up bacheloruddannelser, men det er muligt at søge ind på en af universitetets bacheloruddannelser og samtidig søge om at få meritoverført fag, du har afsluttet på eksempelvis din erhvervsakademiuddannelse i Danmark. Når universitetet behandler din ansøgning, vil de vurdere, om de vil give dig merit for nogle eller alle dine afsluttede fag. Jo mere dine fag eller afsluttede uddannelse ligner den, du søger ind på, jo større er chancen for at få merit. Det vil fremgå af dit optagelsesbrev, hvor mange semestre du skal afslutte for at opnå en bachelorgrad.

Vær opmærksom på at hvis du bliver optaget på en hel bacheloruddannelse på universitetet, kan der være krav om, at du minimum skal tage et vist antal semestre på universitetet – underordnet hvor meget merit du får for din danske uddannelse.

Læs mere om hele uddannelser på bachelorniveau på universitetet.


Sommerkurser

Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe dig med at søge ind på sommerkurser på University of the Sunshine Coast.


Internship (Praktikophold)

Det er desværre ikke muligt at komme i praktik i forbindelse med et studieophold på University of the Sunshine Coast.


Sprogkurser

Vi kan desværre ikke hjælpe dig afsted på et sprogkursus på University of the Sunshine Coast.


Specielle programmer

På University of the Sunshine Coast har du også mulighed for at tage et diplom på et år. Der er forskellige specialiseringer. Læs mere om mulighederne.