Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Studiemuligheder på Kwantlen Polytechnic University (KPU)

Studiemuligheder på Kwantlen Polytechnic University (KPU)

Study Abroad (Semesterophold)
Sabbatår
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Top-up bacheloruddannelse
Sommerkurser
Internship (Praktikophold)
Sprogkurser
Specielle programmer


Study Abroad (Semesterophold)

Study Abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study Abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved Study Abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af EDU's partneruniversiteter, får du gratis hjælp af EDU gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og Study Abroad

Vil du læse et semester eller to på universitetet, kan du normalt selv vælge dine fag på kryds og tværs af fagretninger. Du skal blot opfylde kravene (prerequisites) til de enkelte fag.

Du finder universitetets udbud af fag i deres fagdatabase.

Klik dig ind på et fagområde, du vil her kunne læse om alle de fag der er indenfor det fagområde. Når du har fundet et fag du gerne vil tage, kan du tjekke om det udbydes i det semester du vil afsted i KPU's oversigt.

Hvordan finder jeg de rigtige fag?

Se gode tips og råd til, hvordan du finder de rigtige fag – og hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter fag.


Restriktioner på fag

På kandidatniveau er det kun business fag, der er tilgængelige på Kwantlen Polytechnic University. For at undersøge, om fagene er tilgængelige skal der indsendes en kandidatforespørgsel inden din ansøgning sendes afsted. Kontakt EDU på vejledning@edu-danmark.dk for at høre nærmere om dette.

Vær opmærksom på, at fag indenfor 'Limited Intake' fagområder, kan være svære for studerende på Study Abroad-ophold (Semesterophold) at få plads på. Hvis du ønsker at tage Limited Intake fag, så skal vi tjekke med KPU inden vi sender ansøgningen af sted. Kontakt derfor EDU inden du går i gang med ansøgningen.


Hvad betyder fagkoderne?

Fagkoderne forklarer, hvilket studieområde faget ligger inden for, og hvilket niveau faget er på.

Den første række af bogstaver er en forkortelse for det studieområde, faget ligger indenfor. MRKT 3704 er eksempelvis et fag, der ligger indenfor marketing (MRKT).

Tallene i fagkoden viser, hvilket niveau faget er på.

  • For fag på bachelorniveau (undergraduate level) skal du kigge på fag mellem 1100 til 5999 (for eksempel ACCT 3111 eller MRKT 4330).
  • For fag på kandidatniveau (graduate level) skal du kigge på fag fra 6000 (for eksempel BUSM 6100).


Hvor mange fag?

  • Et fuldtidsstudium er minimum 9 credit points per semester.
  • Hvis du vil søge visum, skal du minimum tage 9 credit points per semester.
  • De fleste fag giver 3 credit points.
  • Studerende tager normalt 15 credit points per semester.

OBS! Vær opmærksom på, at det altid er din danske uddannelsesinstitution, der bestemmer, hvor mange fag du skal tage, for at det svarer til 30 ECTS. Der findes ingen officiel konverteringsskala. 

Bemærk at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende.



Forhåndsgodkendelse

Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.

Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ

 


Sabbatår

Ønsker at du at tage et semester eller to i udlandet efter gymnasiet, så er det muligt at søge ind som sabbatårsstuderende på dette universitet. Du vil kunne tage fag på lige vilkår med de andre studerende. Dog vil du som udgangspunkt kun kunne tage første og eventuelt andet års fag.

På dette universitet vil du søge ind som Study Abroad studerende (semesterophold/udveksling). Det er derfor de samme forhold, der gælder.

Se i øvrigt også vores oversigt om sabbatår i udlandet.

Læs mere om fagområder og mulighederne i afsnittet om study abroad (semesterophold).

Som sabbatårsstuderende kan du også vælge at tage et sprogkursus.


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Bachelorniveau (undergraduate level)

På KPU kan du færdiggøre en bacheloruddannelse (undergraduate degree) på fire år.

Universitetets uddannelser på bachelorniveau (undergraduate level)

OBS! 'Open Intake' uddannelserne har ingen begrænsning på studerende i hvert semester. 'Limited Intake' uddannelserne accepterer kun et begrænset antal studerende hvert semester og kan have yderligere optagelseskrav.

Kandidatniveau (graduate level)

Du kan også læse flere forskellige slags hele uddannelser på kandidatniveau blandt andet Graduate Diploma, Graduate Certificate og Post-Baccalaureate Diploma.

En hel uddannelse på kandidatniveau tager typisk 1-2 år.

Universitetets uddannelser på kandidatniveau (graduate level)

OBS! Hvis du overvejer at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet, bør du være opmærksom på, at uddannelsessystemer udenfor Danmark er opbygget på en anden måde. Det er eksempelvis normalt at arbejde nogle år efter sin bacheloruddannelse og først vende tilbage for at tage sin kandidatuddannelse senere hen. Det betyder, at når man tager en kandidatuddannelse i udlandet, så vil ens medstuderende ofte være erhvervsaktive. Derfor kan undervisningstimerne potentielt ligge om aftenen, så man kan tage en kandidatuddannelse samtidig med, at man arbejder.


Top-up bacheloruddannelse

Vi har ingen særlig aftale om top-up bacheloruddannelser, men det er muligt at søge ind på en af universitetets bacheloruddannelser og samtidig søge om at få meritoverført fag, du har afsluttet på eksempelvis din erhvervsakademiuddannelse i Danmark. Når universitetet behandler din ansøgning, vil de vurdere, om de vil give dig merit for nogle eller alle dine afsluttede fag. Jo mere dine fag eller afsluttede uddannelse ligner den, du søger ind på, jo større er chancen for at få merit. Det vil fremgå af dit optagelsesbrev, hvor mange semestre du skal afslutte for at opnå en bachelorgrad.

Vær opmærksom på at hvis du bliver optaget på en hel bacheloruddannelse på universitetet, kan der være krav om, at du minimum skal tage et vist antal semestre på universitetet – underordnet hvor meget merit du får for din danske uddannelse. (Hvis man ikke kender antallet af semestre man skal tage)

Læs mere om hele uddannelser på bachelorniveau på universitetet.


Sommerkurser

Det er muligt at tage fag i sommerperioden på KPU. Når du tager afsted på et sommerkursus på Kwantlen Polytechnic University, er det det samme som at søge ind som Study Abroad-studerende  – studieperioden ligger bare om sommeren.

Læs derfor mere om fag på KPU under ”Study Abroad (Semesterophold)”.


Internship (Praktikophold)

Det er desværre ikke muligt at komme i praktik i forbindelse med et studieophold på Kwantlen Polytechnic University.


Sprogkurser

På KPU kan du også tage kurser i engelsk. Du kan tage en række forskellige engelsk-programmer, læs mere om KPU Pathway.


Specielle programmer

Der udbydes ikke specielle programmer på universitetet.