Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse

Hvordan søger jeg ind på Vrije Universiteit Amsterdam?

Optagelseskrav
Engelskkrav
Studiestart
Sådan søger du
Ansøgningsgebyr
Ansøgningsfrister


Optagelseskrav

Study Abroad (Semesterophold)

Vrije Universiteit vurderer hele din ansøgning, når du sender den til universitetet, inklusiv karakterudskrift og eksamensbeviser. 

Universitetet forventer normalt, at du har et ikke-vægtet karaktergennemsnit på omkring 7 på den danske karakterskala, for at blive tildelt en studieplads. Har du et lavere gennemsnit end 7, er det dog stadig muligt at blive optaget. I så fald vil Vrije bl.a. kigge på, om du har klaret dig godt i fag, der minder om dem, du ønsker at læse på Vrije.

Har du et karaktergennemsnit på under 7, så send en mail til EDU med din karakterudskrift og en oversigt over hvilke fag, du ønsker at læse på Vrije. Så kan din EDU-vejleder undersøge dine muligheder for at læse på Vrije Universiteit, før du bruger tid på at sende en ansøgning. Det vil normalt tage omkring 1-2 uger for Vrije at vende tilbage på en sådan forespørgsel.

Derudover skal man have læst minimum 1 år på universitetet inden man starter på deres study abroad program.

OBS! Da Semester in Amsterdam programmet på VU er populært og de desværre oplever, at der er begrænsede boligmuligheder i Amsterdam, er det begrænset hvor mange studerende vi må sende til Vrije Universiteit hvert semester og hvor mange studerende der er garanteret bolig gennem universitetet. Pladserne tildeles efter først-til-mølle princippet. Kontakt EDU for yderligere information.


Sommerkurser

Du skal som minimum være indskrevet på første år af en universitetsuddannelse for at søge ind på deres sommerkurser.

Nogle fag kræver særlige faglige kompetencer, så tjek også altid hvilke adgangskrav der er til det kursus - eller de kurser - du er interesseret i. 

Adgangskrav - Sommerkurser 

Vælg det fag du er interesseret i og kig under "Admissions".


Engelskkrav

Study Abroad (Semesterophold)

Uden sprogtest

Hvis du er bachelorstuderende behøver du ikke dokumentere dine engelskkundskaber, hvis du har taget størstedelen af din uddannelse i Danmark.
 

Med sprogtest

Er du kandidatstuderende skal du normalt tage en engelsk sprogtest, men hvis din nuværende kandidatuddannelse bliver undervist på engelsk, eller du har gennemført en bacheloruddannelse undervist udelukkende på engelsk, godtager Vrije Universiteit normalt dette som engelskdokumentation.

Er du ikke indskrevet på en engelsksproget kandidatuddannelse eller har gennemført en engelsksproget bacheloruddannelse skal du tage en sprogtest.

Her kan du se, hvor mange point du skal have i din sprogtest:

  • IELTS: 6.5

  • TOEFL (iBT): 92

OBS! Din engelsktest skal være gennemført mindre end 2 år før d. 1 September i det år, hvor dit studieophold starter.


Sabbatår

Søger du ind på universitetets "Gap Year Experience" skal du tage en engelsk sprogtest. Her kan du se, hvor mange point du skal have i din sprogtest:

  • IELTS: 6.5

  • TOEFL (iBT): 92

OBS! Din engelsktest skal være gennemført mindre end 2 år før d. 1 September i det år, hvor din Gap Year Experience starter.

 

Sommerkurser

Du behøver ikke at dokumentere dine engelskkompetencer. Universitetet forventer dog, at dit engelsk er på et niveau, at du uden problemer kan følge med i undervisningen.


Studiestart

Study Abroad (Semesterophold)

Der er studiestart to gange om året, i hhv. februar og august måned, for Semester in Amsterdam-programmet på Vrije. Find datoerne under afsnittet 'Practical Information' og vælg 'Academic Calendar' via nedenstående link:

OBS! Hvert semester er delt ind i tre studieperioder. De to første studieperioder er obligatoriske, og du følger to fag i hver periode. Den sidste studieperiode er valgfri. Hvis du vælger at læse i den sidste studieperiode, vil du kun skulle følge ét fag i denne periode. Hvis du vælger den sidste studieperiode fra, vil du i stedet kunne tage et ekstra valgfag i én af de to første studieperioder.


Sommerskole

Vrije udbyder tre forskellige Summer Sessions. Se datoerne for hhv. Summer Session 1, 2a og 2b under afsnittet 'Sessions' via linket her: 


Sådan søger du

Har du besluttet dig for at søge om optagelse på dette universitet? 

Hvis ja, skal du gøre følgende:

  1. Udfyld vores ansøgningserklæring online. Du udfylder ansøgningserklæringen på din mitEDU-profil.
  2. Når du har udfyldt ansøgningserklæringen online, vil du først modtage en automatisk bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgningserklæring. 
  3. Derefter vil du, snarest muligt, blive kontaktet af din personlige vejleder hos EDU, der hjælper dig igennem ansøgningsprocessen til dette universitet. 

Vi anbefaler, at du kun udfylder én ansøgningserklæring, da optagelseschancerne er gode, hvis du opfylder optagelses- og engelskkravene. 98 % af vores studerende bliver optaget på deres ønskede universitet.

EDU’s hjælp er 100 % gratis – og uforpligtende.

OBS! Husk at tjekke fagmuligheder, optagelses- og engelskkrav inden du starter ansøgningsprocessen. Er du i tvivl, om du opfylder kravene, eller om universitetet har de faglige muligheder, du efterspørger, er du velkommen til at kontakte os på vejledning@edu-danmark.dk eller på 70 20 28 24, før du starter ansøgningsprocessen.


Ansøgningsgebyr

Der er ikke ansøgningsgebyr for internationale studerende igennem EDU på Vrije Universiteit.


Ansøgningsfrister

Ansøgningsfristen er den seneste dag universitetet vil modtage din ansøgning. Det er en god idé at sende din ansøgning til os i god tid før ansøgningsfristen, så der er tid til at sikre at ansøgningen er komplet og få alle de praktiske detaljer på plads før studiestart.

For at kunne garantere at ansøgningen kan nå frem i tide inden universitetets ansøgningsfrist er det vigtigt, at vi modtager din ansøgning senest fem hverdage før fristen.

OBS! Ansøgningsfristen er efter lokal tid på universitetet.


Study Abroad (Semesterophold)

  • Ansøgningsfrist for Spring Semester - den 1. oktober 

  • Ansøgningsfrist for Fall Semester - den 1. april 

OBS! Vrije Universiteit tager muligvis gerne imod sene ansøgninger, men vi skal kontakte universitetet først. De skal dog modtage en nominering fra EDU senest på ovenstående datoer. Kontakt vejledning@edu-danmark.dk hvis du er i tvivl.

Planlægningsprocessen af dit ophold afhænger af reglerne på din danske uddannelsesinstitution. Det er en god idé at gå i gang med planlægningen af dit ophold 6 til 12 måneder før studiestart, og at du sender din ansøgning til os mellem 4 til 6 måneder før studiestart. Så er der god tid til at få detaljerne på plads inden studiestart. Jo tidligere du søger, jo større sandsynlighed er der typisk for at få de fag, du ønsker. 

Forhåndsgodkendelse

Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.

Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ

Behandlingstid

Behandlingstiden af din ansøgning på universitetet er cirka seks til otte uger. Der kan dog gå både kortere og længere tid alt efter, hvilket universitet du har søgt ind på, og hvornår du søger. Har du ikke hørt noget, otte uger efter din ansøgning er afsendt, er du velkommen til at kontakte os, så rykker vi gerne universitetet for svar. 

Sommerskole

  • Ansøgningsfrist er 15. maj 2024

Kontakt vores vejledningsteam, så vi kan hjælpe dig til udlandet

EDU’s vejledning er gratis, og vores mål er at hjælpe dig trygt og sikkert gennem ansøgningsprocessen og til at få en god start på dit studieophold i udlandet.

Dit først skridt er at oprette en gratis mitEDU-profil. Så får du dit eget personlige overblik over processen, så det bliver lettere og mere overskueligt at realisere din udlandsdrøm. 

Opret mitEDU profil

Når du starter din ansøgning til et universitet, får du tilknyttet en personlig vejleder, der følger dig gennem hele processen før, under og efter dit ophold. Inden du søger til et specifikt universitet, får du hjælp af hele vores team, der alle selv har læst i udlandet.

Kontakt vores vejledere på 70 20 28 24 eller på vejledning@edu-danmark.dk, så vi kan hjælpe dig med at realisere din studiedrøm.

Universitetsvejleder for Vrije