Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse

Økonomi i forbindelse med studier på Vrije Universiteit Amsterdam

Undervisningsafgift (Tuition Fee) og andre gebyrer
Budget
Legater og andre finansieringsmuligheder
SU i udlandet
Udlandsstipendium
Udlandsstudielån


At læse i udlandet er en investering i din fremtid. Det er desværre ikke gratis at blive klogere i udlandet, men heldigvis findes der en lang række forskellige finansieringsmuligheder (SU, SU-lån, udlandstipendium, udlandsstudielån, legater). Så selvom prisen for at læse på et universitet i udlandet kan virke høj, så betyder det ikke, at det er umuligt at få råd. Samtidig kan det være en fordel at have læst i udlandet, når du kommer hjem og skal søge job, da dine kompetencer er efterspurgte.


Undervisningsafgift og andre gebyrer

Undervisningsafgift

Undervisningsafgiften på universitetet afhænger af, hvad du læser.

Andre gebyrer

  • Study Abroad - afbestillingsgebyr efter d. 1. december - EUR 1000 (forår)
    OBS! Det er ikke muligt at få refunderet sin tuition fee efter d. 15. januar.
  • Study Abroad - afbestillingsgebyr efter d. 1. juni - EUR 1000 (efterår)
    OBS! Det er ikke muligt at få refunderet sin tuition fee efter d. 15. august.


Refusion af undervisningsafgift

Hvis du allerede har betalt undervisningsafgift, og du alligevel ikke har mulighed for at tage af sted, er det, inden for en vis tidsramme, ofte muligt at få det meste af eller hele din undervisningsafgift tilbage.

Universitetets regler for tilbagebetaling af undervisningsafgift 
Kig under afsnittet "Cancellation Fees and Deadlines".


Budget

Det er en god idé at lægge et budget over dit ophold, så du har et overblik over de udgifter, du har i forbindelse med dit ophold, samt hvordan du kan finansiere det.

Læs om hvordan du lægger et budget og få en skabelon, som du kan bruge med det samme

Se universitetets bud på leveomkostninger.
Kig under afsnittet "Costs of Living".

Gode budgetråd fra tidligere studerende

Efterår 2023

  • Få søgt en masse legater, da Amsterdam er ligeså dyr som Danmark.
  • Du skal nok tjene dine penge hjem igen. Giv den gas!
  • Det er dyrt, så hav en god opsparing eller få et deltidsjob dernede.
  • Prøv selv at lave mad:) Det er også relativt nemt at finde job i Amsterdam - brug evt. muligheden.

Forår 2023

  • "Transport er dyrt i Amsterdam, så brug gerne en cykel."
     

Efterår 2022

  • "Ha' en god opsparing. Jeg fik et job på en cafe og det var fedt!"
  • "Søg så mange legater som muligt."


Forår 2022

  • "Hav en god opsparing på forhånd."
  • "Man skal være klar på at bruge mange penge på husleje, og at man måske ikke havner et sted, der er særligt centralt - men ellers minder holland rigtig meget om danmark."


Forår 2019

  • "Se om du kan søge boligstøtte (toeslagen)."
  • "Det er cirka samme leveomkostninger som herhjemme (transport, indkøb). Det er dog billigere at tage ud at spise her end i Danmark."


Efterår 2018

  • "Leveomkostningerne var nogenlunde det samme som i DK"

Legater og andre finansieringsmuligheder

Danske legater

Der er mange muligheder for at søge legater i Danmark. En del danske fonde uddeler legater, der er målrettet til studerende, der tager til udlandet for at studere. 

Få inspiration, gode tips og ideér til, hvordan du griber legatansøgningen an under Legater.


Udenlandske legater

Universitetet tilbyder forskellige legater til internationale studerende.

Universitetets legater
Scroll ned til afsnittet omkring "Scholarships"


SU i udlandet

Det er muligt at tage din SU med til udlandet, hvis dit ophold enten er en del af din danske uddannelse, eller hvis du tager en hel bachelor eller kandidatuddannelse i udlandet, som er godkendt til SU.

Læs mere om SU i udlandet under Finansiering.


Udlandsstipendium

Hvis du er SU-berettiget (minimum et vist antal klip), kan du ansøge om udlandsstipendium til dine studier i udlandet. Udlandsstipendium administreres af SU-Styrelsen og SU-kontorerne på de danske institutioner. 

Det er kun muligt at få udlandstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau eller til semesterophold og sommerkurser, som udgør en del af din danske uddannelse.

Læs mere om udlandsstipendium under Finansiering


Udlandsstudielån

Hvis du får udlandsstipendiet, har du ligeledes mulighed for at optage et udlandsstudielån til at dække den eventuelle difference, der er mellem dit udlandsstipendie og den undervisningsafgift, du skal betale for at læse på det udenlandske universitet.

Læs mere om udlandsstudielån under Finansiering.