Hvordan søger jeg ind på University of Nottingham, Malaysia?
Optagelseskrav
Engelskkrav
Studiestart
Sådan søger du
Ansøgningsgebyr
Ansøgningsfrister
Optagelseskrav
Study Abroad
The University of Nottingham, Malaysia kræver at studerende er indskrevet på en videregående uddannelse og har færdiggjort mindst et år (60 ECTS) af deres nuværende uddannelse, når de starter på universitetet.
Dit gennemsnit skal være omkring 4, hvis du søger ind på uddannelser udenfor School of Business. På School of Business skal dit gennemsnit være på minimum 7 for at blive optaget.
Hele uddannelser på bachelorniveau Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på bachelorniveau i udlandet, skal du som minimum have fuldført en gymnasiel uddannelse. Derudover kan optagelseskravene variere fra uddannelse til uddannelse. Optagelseskrav for hele uddannelser
- Se optagelseskravet for den enkelte uddannelse under "entry requirements" på hvert enkelt program.
Optagelseskrav for bachelorniveau:
- En "Second Lower Class Degree" svarer til et gennemsnit på 4.
- En "Upper Second Class Honours Degree" svarer til et gennemsnit på 7.
- En "First Class Honours Degree" svarer til et gennemsnit på 10
Hele uddannelser på kandidatniveau
Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, skal du som minimum have fuldført en bacheloruddannelse. Derudover kan optagelseskravene variere fra uddannelse til uddannelse.
Optagelseskrav for hele uddannelser- Se optagelseskravet for den enkelte uddannelse under "entry requirements" på hvert enkelt program.
Når man søger om optagelse på en hel kandidatgrad i udlandet, er det typisk et udvalg, der behandler ansøgningerne og beslutter, hvem der skal optages. Det kan derfor være svært for universiteterne at sætte et bestemt optagelseskrav, da det kommer an på, hvem der søger det pågældende semester, og hvem der er i udvalget. Typisk vil der blot være beskrevet nogle minimumskrav.
Engelskkrav
Uden sprogtest
Hvis du kan dokumentere, at din udddannelse (bachelor eller kandidat) undervises fuldt ud på engelsk, så behøver du ikke at tage en sprogtest. Ellers skal du tage en sprogtest for både study abroad og hele uddannelser. Se nedenfor.
Med sprogtest
Her kan du se, hvor mange point du skal have i din sprogtest for at blive optaget:
Studiestart
Der er studiestart to gange om året i september og februar for de fleste programmer på University of Nottingham, Malaysia.
Datoer - alle programmer - vælg det relevante academic year.
Sådan søger du
Har du besluttet dig for at søge om optagelse på dette universitet?
Hvis ja, skal du gøre følgende:
- Udfyld vores ansøgningserklæring online. Du udfylder ansøgningserklæringen på din mitEDU-profil.
- Når du har udfyldt ansøgningserklæringen online, vil du først modtage en automatisk bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgningserklæring.
- Derefter vil du, snarest muligt, blive kontaktet af din personlige vejleder hos EDU, der hjælper dig igennem ansøgningsprocessen til dette universitet.
Vi anbefaler, at du kun udfylder én ansøgningserklæring, da optagelseschancerne er gode, hvis du opfylder optagelses- og engelskkravene. 98 % af vores studerende bliver optaget på deres ønskede universitet.
EDU’s hjælp er 100 % gratis – og uforpligtende.
OBS! Husk at tjekke fagmuligheder, optagelses- og engelskkrav inden du starter ansøgningsprocessen. Er du i tvivl, om du opfylder kravene, eller om universitetet har de faglige muligheder, du efterspørger, er du velkommen til at kontakte os på vejledning@edu-danmark.dk eller på 70 20 28 24, før du starter ansøgningsprocessen.
Ansøgningsgebyr
Alle internationale studerende skal betale et ansøgningsgebyr på RM 200. Gebyret betales som en del af ansøgningsprocessen i forbindelse med, at EDU indsender din ansøgning.
Ansøgningsgebyret tilbagebetales ikke – heller ikke hvis du ender med at aflyse dit ophold eller ikke bliver optaget.
Ansøgningsfrister
Study Abroad (Semesterophold)
- Efterår: 1. april
- Forår: 1. september
Vi anbefaler at søge så tidligt som muligt pga. en lang behandlingstid på visumansøgning.
Planlægningsprocessen af dit ophold afhænger af reglerne på din danske uddannelsesinstitution. Det er en god idé at gå i gang med planlægningen af dit ophold 6 til 12 måneder før studiestart, og at du sender din ansøgning til os mellem 7 til 4 måneder før studiestart. Så er der god tid til at få detaljerne på plads inden studiestart. Jo tidligere du søger, jo større sandsynlighed er der typisk for at få de fag, du ønsker.
Forhåndsgodkendelse
Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.
Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ
Hele Uddannelser
Ansøgningsfrister for hele uddannelser
Ønsker du at søge efter fristen, så kontakt EDU, så undersøger vi om det er muligt.
Vi anbefaler at søge så tidligt som muligt pga. en lang behandlingstid på visumansøgning.
Kontakt vores vejledningsteam, så vi kan hjælpe dig til udlandet
EDU’s vejledning er gratis, og vores mål er at hjælpe dig trygt og sikkert gennem ansøgningsprocessen og til at få en god start på dit studieophold i udlandet.
Dit først skridt er at oprette en gratis mitEDU-profil. Så får du dit eget personlige overblik over processen, så det bliver lettere og mere overskueligt at realisere din udlandsdrøm.
Opret mitEDU profil
Når du starter din ansøgning til et universitet, får du tilknyttet en personlig vejleder, der følger dig gennem hele processen før, under og efter dit ophold. Inden du søger til et specifikt universitet, får du hjælp af hele vores team, der alle selv har læst i udlandet.
Kontakt vores vejledere på 70 20 28 24 eller på vejledning@edu-danmark.dk, så vi kan hjælpe dig med at realisere din studiedrøm.