Hvad kan jeg læse på University of Seville (EUSA Sevilla)?
Her får du overblik over hvilke typer studieophold, som University of Seville (EUSA Sevilla) tilbyder via EDU.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at få gratis og uforpligtende vejledning hos EDU via et personligt onlinemøde, ved at ringe på 70 20 28 24 eller via en mail til vejledning@edu-danmark.dk.
Study Abroad (Semesterophold) på University of Seville (EUSA Sevilla)
Study Abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study Abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved Study Abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af EDU's partneruniversiteter, får du gratis hjælp af EDU gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og Study Abroad.
Vil du læse et semester eller to på universitetet, kan du normalt selv vælge dine fag på kryds og tværs af fagretninger. Du skal blot opfylde kravene (prerequisites) til de enkelte fag.
Universitetets udbud af fag på engelsk (2025/2026)
Universitets udbud af fag på spansk (Fall 2025)
Universitets udbud af fag på spansk (Spring 2026)
Hvordan finder jeg de rigtige fag?
Se gode tips og råd til, hvordan du finder de rigtige fag – og hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter fag.
Restriktioner på fag
Det er kun muligt at tage fag på bachelorniveau - ellers er alle fag på listen åbne.
OBS! Når du kigger på fag, er det vigtigt at vælge fag, som passer til det niveau, du ville være på herhjemme. Så vær opmærksom på fagkoderne, når du vælger fag!
Hvor mange fag?
- Et fuldtidsstudium er 30 ECTS per semester
- Alle fag giver 6 ECTS.
- Det er muligt at tage mindre end 30 ECTS
OBS! Vær opmærksom på, at det altid er din danske uddannelsesinstitution, der bestemmer, hvor mange fag du skal tage, for at det svarer til 30 ECTS. Der findes ingen officiel konverteringsskala.
Bemærk at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende.
Forhåndsgodkendelse
Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.
Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ
Sabbatår på University of Seville (EUSA Sevilla)
Ønsker at du at tage et semester eller to i udlandet efter gymnasiet, så er det muligt at søge ind som sabbatårsstuderende på dette universitet. Du vil kunne tage fag på lige vilkår med de andre studerende. Dog vil du som udgangspunkt kun kunne tage første og eventuelt andet års fag.
På dette universitet vil du søge ind som Study Abroad studerende (semesterophold/udveksling). Det er derfor de samme forhold, der gælder.
Se i øvrigt også vores oversigt om sabbatår i udlandet.
Læs mere om fagområder og mulighederne i afsnittet om study abroad (semesterophold).
