Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Green River College - dette kan du studere på GRC.

Hvad kan jeg læse på Green River College (GRC)?

Study Abroad (Semesterophold)
Sabbatår
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Top-up bacheloruddannelse
Sommerkurser
Internship (Praktikophold)
Sprogkurser
Specielle programmer


Study Abroad (Semesterophold) på Green River College

Study Abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study Abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved Study Abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af EDU's partneruniversiteter, får du gratis hjælp af EDU gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og Study Abroad

Vil du læse et semester eller to på universitetet, kan du normalt selv vælge dine fag på kryds og tværs af fagretninger. Du skal blot opfylde kravene (prerequisites) til de enkelte fag.

Du finder universitetets udbud af fag i deres fagdatabase.

GRC har også lavet en liste over fag, hvor du ikke behøver at tage en test i engelsk eller matematik for at følge faget. Download listen.
 

Hvordan finder jeg de rigtige fag?

Se gode tips og råd til, hvordan du finder de rigtige fag – og hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter fag.


Hvad betyder fagkoderne?

Fagkoderne forklarer, hvilket studieområde faget ligger inden for, og hvilket niveau faget er på.

Den første række af bogstaver er en forkortelse for det studieområde, faget ligger indenfor. MKTG 370 er eksempelvis et fag, der ligger indenfor marketing (MKTG).

Det første ciffer i fagkoden viser, hvilket niveau faget er på.

  • Fag hvor første ciffer er 0 er fag lavere end universitetsniveau. 
  • Fag på førsteårs bachelorniveau starter med 1 (eksempel MKTG 127)
  • Fag på andetårs bachelorniveau starter med 2 (eksempel MKTG 234)

OBS! Når du kigger på fag, er det vigtigt at vælge fag, som passer til det niveau, du skulle være på herhjemme. Hvis du er af sted på dit sidste år på bacheloren og eksempelvis tager førsteårsfag i udlandet, vil niveauet på fagene sandsynligvis være lavere, end hvad du er vant til. Et godt råd er at vælge fag i udlandet, der ligger på samme år, som det år du er af sted på.


Hvor mange fag?

Du skal være fuldtidsstuderende i universitetets øjne for at kunne få og overholde reglerne for dit studievisum.

  • Et fuldtidsstudium er minimum 12 units per semester
  • Fagene giver 1-5 units

OBS! Vær opmærksom på, at det altid er din danske uddannelsesinstitution, der bestemmer, hvor mange fag du skal tage, for at det svarer til 30 ECTS. Der findes ingen officiel konverteringsskala. 

Bemærk at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende.


Forhåndsgodkendelse

Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.

Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ

OBS! Som udgangspunkt skal du forvente, at fagene på GRC kan godkendes fra 1. og op til 4. semester på en dansk videregående uddannelse.


Sabbatår på Green River College

Ønsker at du at tage et semester eller to i udlandet efter gymnasiet, så er det muligt at søge ind som sabbatårsstuderende på dette universitet. Du vil kunne tage fag på lige vilkår med de andre studerende. Dog vil du som udgangspunkt kun kunne tage første og eventuelt andet års fag.

På dette universitet vil du søge ind som Study Abroad studerende (semesterophold/udveksling). Det er derfor de samme forhold, der gælder.

Se i øvrigt også vores oversigt om sabbatår i udlandet.

Læs mere om fagområder og mulighederne i afsnittet om study abroad (semesterophold).

Som sabbatårsstuderende kan du også vælge at tage et sprogkursus eller sommerkursus.

På Green River College kan du som sabbatårsstuderende søge ind på specielle sabbatårsprogrammer.

GRC har et helt specielt sabbatårsprogram, hvor du kan vælge at starte på GRC for derefter at tage til Australien og New Zealand. Programmet varer 10 måneder og starter fra deres efterårssemester. Læs mere om programmet på universitets hjemmeside

Du kan også vælge at kombinere dine studier på GRC med Hawai'i. Dette program varer 9 måneder og starter også i efterårssemesteret. Læs mere på deres hjemmeside.

Det sidste specielle sabbatårsprogram GRC har, er et program hvor du kombinerer dine studier i Washington med Californien. Programmet varer 9 måneder og starter også om efteråret. I Californien vil du læse på Santa Barbara City College. Læs mere om muligheden på GRCs hjemmeside.

Kontakt EDU på vejledning@edu-danmark.dk for at høre nærmere om programmerne.


Hele uddannelser på bachelorniveau på Green River College

Bachelorniveau (undergraduate level)

Vi kan hjælpe dig med at søge ind på en bacheloruddannelse på Green River College. Her kan du tage de første 2 år af en 4-årig amerikansk bacheloruddannelse og herefter søge videre på et universitet i USA for at tage de resterende 2 år. Dette er en billigere måde at få en amerikansk bachelor på, da GRC er billigere end universiteter med 4-årige bacheloruddannelser. Så det kan være en økonomisk fordel at starte på GRC og derefter tage videre til et andet universitet. GRC hjælper dig med at søge ind på et andet universitet efter de første to år.

Universitetets uddannelser på bachelorniveau (undergraduate level)

Kontakt EDU på vejledning@edu-danmark.dk for at høre nærmere.


Top-up bacheloruddannelse på Green River College

Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe dig søge ind på en top-up bacheloruddannelse på Green River College.



Sommerkurser på Green River College

Når du tager afsted på et sommerkursus på Green River College, er det det samme som at søge ind som Study Abroad-studerende  – studieperioden ligger bare om sommeren.

Læs derfor mere om fag på GRC under ”Study Abroad (Semesterophold)”.


Internship (Praktikophold) på Green River College

Det er desværre ikke muligt at komme i praktik i forbindelse med et studieophold på Green River College.


Sprogkurser på Green River College

På Green River College kan du også tage kurser i engelsk. Læs mere om deres Intensive English Program.


Specielle programmer på Green River College

Der udbydes ikke specielle programmer på universitetet.


Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.