Annikas drøm blev realiseret i New York
Annika, en ambitiøs jurastuderende fra Danmark, har altid drømt om at bo i New York. Hendes studieophold på St. John's University (SJU) i Queens, New York blev ikke kun en realisering af denne drøm, men også en rejse med personlig og faglig udvikling.
For Annika var det oplagt, at hendes studieophold skulle være i New York. Hun udforskede flere muligheder, men det var byens unikke energi og muligheder, der tiltrak hende mest. At bo i New York levede op til alle Annikas forventninger. Muligheden for at udforske byen, at lære nye kulturer at kende og rejse til steder som Washington D.C og Niagara Falls var uvurderligt.
Valget af St. John's University, SJU
Valget faldt på SJU, da de tilbød det bedste program for internationale jurastuderende. Annika værdsatte det inkluderende miljø og den støtte, hun fik fra fakultetets medarbejdere. Alt fra praktisk hjælp til fagvalg til støtte i akademiske og personlige udfordringer var tilgængeligt.
"Jeg er super glad for, at det endte med at blive SJU. Der er et vildt inkluderende miljø og alle fakultetets medarbejdere står klar med åbne arme, uanset hvad man har brug for. Om det er hjælp til helt praktiske ting som valg af fag, at skifte et fag, hjælp til hvordan man læser på et udenlandsk universitet, eller man bare har brug for at lufte tankerne lidt."
EDU's støtte
Uden en partneraftale mellem hendes danske universitet og SJU, måtte Annika arrangere sit ophold som 'free-mover'. EDU spillede en væsentlig rolle i at navigere i de komplekse ansøgningsprocesser og sikrede, at alle deadlines blev overholdt.
Venskaber for livet og sociale oplevelse, der overgik forventningerne
Selvom Annika rejste med tre veninder fra Danmark, var hun åben for nye venskaber. Gennem fag med andre internationale studerende og med universitetets ugentlige arrangementer såsom yoga eller fakultetsoplæg, udvidede hun sit netværk betydeligt. Arrangementer som 'Deans Dinner' og Thanksgiving med dekanen satte et personlige præg på studielivet.
Annika gjorde sig værdifulde erfaringer indenfor det amerikanske skole- og retssystem
Fagligt blev Annika overrasket på daglig basis. Retssystemet, samt de retslige problemstillinger, er nogle helt andre, end hun er vant til i Danmark. Hun oplevede at få et helt nyt perspektiv på ret og retfærdighed, og ofte sammenligner hun problematikker i USA med Danmark.
Det giver et helt nyt syn på både det amerikanske og danske retssystem, og Annika fik udvidet sine juridiske horisonter. Selve måden, man studerer på i USA, er også meget anderledes end hun er vant til i Danmark. På SJU er der mødepligt til al undervisning, og det forventes, at man har læst og sat sig ind i stoffet inden undervisningen, så man er forberedt på at svare, når professoren peger dig ud og beder om et svar på et givent spørgsmål. Det har klart været en udfordring på den måde, at man i Danmark har mere frihed til at tilrettelægge og styre egen læring. I USA bliver man virkelig taget i hånden og ledt i den retning, som professorerne har lagt.
Råd til fremtidige udvekslingsstuderende
Annikas råd til kommende studerende er at starte tidligt med forberedelserne, og at have realistiske forventninger. Hendes oplevelser bekræfter, at investeringen i et studieophold ikke kun er økonomisk, men også en investering i personlig vækst og uforglemmelige oplevelser.
Hendes tid på SJU og i New York var ikke bare en akademisk rejse, men en personlig rejse, der åbnede hendes øjne for en verden af muligheder og gav hende uvurderlige minder og venskaber for livet.
"Søg legater, start processen i god tid (gerne et års tid eller mere inden afrejse) og forventningsafstem med dig selv ifht. hvad du ønsker at få ud at dit ophold. Sæt også gerne flere penge af end du regner med at bruge - det er træls at skulle stå og tælle mønter for at komme med vennerne på tur."
For at kunne finansiere det hele har jeg selv sparet 35.000 kr. op og derudover har jeg været så heldig at få tildelt et legat på 7.000 kr. fra Sparekassen Danmark Thy Fonden samt 25.000 kr. fra Krista og Viggo Petersens Fond. Legaterne har været en kæmpe hjælpe til finansieringen og jeg opfordrer alle der skal afsted til at søge. Det er tidskrævende og jeg søgte omkring 25 forskellige legater, men i sidste ende gav det pote.
Lyder et semester i USA som noget, der kunne friste? 🎯
Lad os hjælpe dig til St. John's University – eller til en helt anden destination et andet sted i verden!
Tjek vores arrangementskalender ud og tilmeld dig et infomøde eller webinar.
Eller ring til os allerede nu på 7020 2824 eller skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk.
Vi glæder os til at realisere dine drømme om et studie- eller praktikophold i udlandet!