Økonomi - St. John's University
Undervisningsafgift (Tuition Fee) og andre gebyrer
Budget
Legater og andre finansieringsmuligheder
SU i udlandet
Udlandsstipendium
Udlandsstudielån
At læse i udlandet er en investering i din fremtid. Det er desværre ikke gratis at blive klogere i udlandet, men heldigvis findes der en lang række forskellige finansieringsmuligheder (SU, SU-lån, udlandstipendium, udlandsstudielån, legater). Så selvom prisen for at læse på et universitet i udlandet kan virke høj, så betyder det ikke, at det er umuligt at få råd. Samtidig kan det være en fordel at have læst i udlandet, når du kommer hjem og skal søge job, da dine kompetencer er efterspurgte.
Undervisningsafgift og andre gebyrer
Undervisningsafgift - Study Abroad
- Undervisningsafgift (Tuition Fee) er 14,425 USD per semester (2024/25) - Study Abroad på bachelorniveau.
- Undervisningsafgift (Tuition Fee) er 7,950 USD per semester (2024/25) (9 credits) - Study Abroad på kandidatniveau.
- Undervisningsafgift (Tuition Fee) er 10,600 USD per semester (2024/25) (12 credits) - Study Abroad på kandidatniveau.
- Undervisningsafgift (Tuition Fee) er 14,425 USD per semester (9 credits) og 17,000 USD per semester (10-12 credits) (2024/25) - Study Abroad på Bachelor- og kandidatniveau på School of Law.
OBS! Normalprisen på et semesterophold på St. John's University er op til 24,750 USD, men du modtager automatisk et legat fra St. John's University, når du søger igennem EDU.
Undervisningsafgift - Hel Uddannelse
- Undervisningsafgift (Tuition Fee) er $17,000 USD pr. semester (2024/25) for studerende indskrevet på deres Transnational Legal Practice LLM
Andre gebyrer
Udover undervisningsafgiften er der en række andre gebyrer, som er obligatoriske:
Andre gebyrer på universitetet
Det er desuden obligatorisk at tegne universitetets egen sundhedsforsikring, som koster 1,814 USD per semester (2023).
Obligatorisk sundhedsforsikring
Refusion af undervisningsafgift
Hvis du allerede har betalt undervisningsafgift, og du alligevel ikke har mulighed for at tage af sted, er det, inden for en vis tidsramme, ofte muligt at få det meste af eller hele din undervisningsafgift tilbage.
Universitetets regler for tilbagebetaling af undervisningsafgift
Budget
Det er en god idé at lægge et budget over dit ophold, så du har et overblik over de udgifter, du har i forbindelse med dit ophold, samt hvordan du kan finansiere det.
Læs om hvordan du lægger et budget og få en skabelon, som du kan bruge med det samme
Se universitetets eksempler på budgetter til semesterophold herunder:
Gode budgetråd fra tidligere studerende
Efterår 2023
- Du er nødt til at acceptere, at priserne er højere, og så sørg for at finde nogle gode og billigere supermarkeder i nærheden såsom Trader Joe's, da priserne i supermarkeder i NYC godt kan variere en del.
- New York er dyrere, end du tror!! Alt her koster meget mere end i resten af landet.
- Ifølge mit budget har studieopholdet kostet omkring 215.000 kr. Det er dog også inkl. weekendture og en længere rejse efterfølgende.
Hellere sæt dit budget og leveomkostninger højere end hvad du måske forventer. New York er en super dyr by og bo i, og samtidig skal man nyde, at man er her, og det er synd at sige nej til for mange ting. - Universitetet har en dyr tuition fee, og det er heller ikke billigt at bo i New York - til gengæld har jeg brugt mange penge på at rejse rundt i landet bl.a. til Washington D.C., Niagara Falls og Californien.
Forår 2022
- "Alle siger New York er dyrere end man regner med. Og det er det virkelig også. Det overraskede mig dog alligevel hvor meget dollaren er steget, mens jeg har været her. Bestil desuden et amerikansk kreditkort, der har været nogle oplevelser, f.eks. filmpremiere, som jeg ikke kunne booke uden amerikansk kort."
Legater og andre finansieringsmuligheder
Danske legater
Der er mange muligheder for at søge legater i Danmark. En del danske fonde uddeler legater, der er målrettet til studerende, der tager til udlandet for at studere.
Få inspiration, gode tips og ideér til, hvordan du griber legatansøgningen an under Legater.
Udenlandske legater
Univeristetet tilbyder desværre ikke legater til internationale studerende.
SU i udlandet
Det er muligt at tage din SU med til udlandet, hvis dit ophold enten er en del af din danske uddannelse, eller hvis du tager en hel bachelor eller kandidatuddannelse i udlandet, som er godkendt til SU.
Læs mere om SU i udlandet under Finansiering.
Udlandsstipendium
Hvis du er SU-berettiget (minimum et vist antal klip), kan du ansøge om udlandsstipendium til dine studier i udlandet. Udlandsstipendium administreres af SU-Styrelsen og SU-kontorerne på de danske institutioner.
Det er kun muligt at få udlandstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau eller til semesterophold og sommerkurser, som udgør en del af din danske uddannelse.
Læs mere om udlandsstipendium under Finansiering.
Udlandsstudielån
Hvis du får udlandsstipendiet, har du ligeledes mulighed for at optage et udlandsstudielån til at dække den eventuelle difference, der er mellem dit udlandsstipendie og den undervisningsafgift, du skal betale for at læse på det udenlandske universitet.
Læs mere om udlandsstudielån under Finansiering.