Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
St. John's University campus i Queens, New York City

Hvad kan jeg læse? St. John's

Study Abroad (Semesterophold)
Sabbatår
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Top-up bacheloruddannelse
Sommerkurser
Internship (Praktikophold)
Sprogkurser
Specielle programmer


Study Abroad (Semesterophold)

Study Abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study Abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved Study Abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af EDU's partneruniversiteter, får du gratis hjælp af EDU gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og Study Abroad

Det er muligt at læse fag på både bachelor- og kandidatniveau på universitetets Study Abroad-program.

Vil du læse et semester eller to på universitetet, kan du normalt selv vælge dine fag på kryds og tværs af fagretninger. Du skal blot opfylde kravene (prerequisites) til de enkelte fag.

Du finder universitetets udbud af fag i deres fagdatabase.

Sådan søger du i fagdatabasen:

  1. Vælg det relevante fakultet (school).
  2. Vælg "undergraduate level" eller "graduate level".
  3. Vælg relevant studieperiode (term).
  4. Vælg relevant campus (location).
    Her skal du altså ikke vælge "Study Abroad", da dette kun er for St. John's University studerende, der ønsker at læse i udlandet.
  5. Tryk "submit".
  6. Vælg relevant fagområde på den liste, du får vist.


Få et overblik over tidligere og kommende udbudte kurser på St. John's University herunder:

EFTERÅRET 2024 OG FORÅRET 2025 - BACHELOR OG KANDIDAT

Efteråret 2023 og foråret 2024 - Bachelor og Kandidat

OBS! Husk at skifte fane i ovenstående ark for et overblik over hhv. efteråret og foråret. Fagene er udbudt på Queens Campus (Campus "Q"), Manhattan (Campus "M") eller online (Campus "D").


Hvordan finder jeg de rigtige fag?

Se gode tips og råd til, hvordan du finder de rigtige fag – og hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter fag.


Jurastuderende

Læser du jura på bachelorniveau kan der være mulighed for, at du kan få lov til at tage fag på St. John's Law School. De udbyder kun fag på kandidatniveau, men i nogle tilfælde er de villige til at lade bachelorstuderende tage kandidatfag. Hvis du er interesseret i at undersøge muligheden, så send en e-mail til vejledning@edu-danmark.dk for yderligere information.

Bachelor- og kandidatstuderende der gerne vil læse jura på St. John's University, kan følge 9-12 credits i jura (og må altså ikke tage fag udenfor School of Law).

OBS! Studerende kan vælge mellem et udbud af fag fra universitetets generelle kursusudbud på School of Law, men på en del af disse kurser, kan der være meget begrænset eller ingen plads til study abroad studerende, så det anbefales, at studerende kan være meget fleksible med deres kursusvalg.

Få et overblik over det generelle kursusudbud på School of Law her.

Kurser udbudt gennem deres LL.M. in Transnational Legal Practice program er dog ofte tilgængelige for study abroad studerende i de semestre de bliver udbudt.

Du finder en oversigt over fagene fra Transnational Legal Practice ved at

  1. Klikke her
  2. Scrolle ned til afsnittet "Courses" på samme side
  3. Trykke på krydset ud for "Transnational Legal Practice LL.M. program"

Vær opmærksom på, at study abroad studerende typisk skal vælge mindst et af programmets "Foundational Courses" fra oversigten ovenfor.
 

Hvad betyder fagkoderne?

Fagkoderne forklarer, hvilket studieområde faget ligger inden for, og hvilket niveau faget er på.

Den første række af bogstaver er en forkortelse for det studieområde, faget ligger indenfor. MKTG 370 er eksempelvis et fag, der ligger indenfor marketing (MKTG).

Det første ciffer i fagkoden viser, hvilket niveau faget er på.

  • Fag på første år (undergraduate level) har 1 som første ciffer i fagkoden (for eksempel ANT1040).
  • Fag på andet år (undergraduate level) har 2 som første ciffer i fagkoden (for eksempel BIO2000).
  • Fag på tredje år (undergraduate level) har 3 som første ciffer i fagkoden (for eksempel ENG3140).
  • Fag på fjerde år (undergraduate level) har 4 som første ciffer i fagkoden (for eksempel MTH4990).

OBS! Når du kigger på fag, er det vigtigt at vælge fag, som passer til det niveau, du skulle være på herhjemme. Hvis du er af sted på dit sidste år på bacheloren og eksempelvis tager førsteårsfag i udlandet, vil niveauet på fagene sandsynligvis være lavere, end hvad du er vant til. Et godt råd er at vælge fag i udlandet, der ligger på samme år, som det år du er af sted på.


 

Fagrestriktioner

De følgende programmer og fagområder er lukkede for kandidatstuderende:

  • Alle doktor-programmer
  • MSEd School Counseling
  • MA Speech Language Pathology
  • MS School Psychology
  • MS Physician Assistant


Hvor mange fag?

Du skal være fuldtidsstuderende på SJU for at kunne få - og overholde reglerne for dit studievisum. 

  • Et fuldtidsstudium er minimum 9-12 credit points per semester (alt afhængig af, om du er bachelor eller kandidatstuderende)
  • De fleste fag giver 3 credit points.
  • 12 credit points giver normalt 30 ECTS. 

Se beskrivelse af fuldtidstudie på SJU.

OBS! Vær opmærksom på, at det altid er din danske uddannelsesinstitution, der bestemmer, hvor mange fag du skal tage, for at det svarer til 30 ECTS. Der findes ingen officiel konverteringsskala. 

Bemærk at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende.



Forhåndsgodkendelse

Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.

Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ


Sabbatår

På dette universitet er det ikke muligt for dig at søge ind som sabbatårsstuderende. Du kan se, hvor det er muligt i vores sabbatårsoversigt.


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Bachelorniveau (undergraduate level)

Vi kan desværre ikke hjælpe studerende med at søge ind på en hel bachelor på St. John's University.


Kandidatniveau (graduate level)

På St. John's University kan du læse en LLM i Transnational Legal Practice - vi kan desværre ikke hjælpe dig med at søge ind på andre kandidatuddannelser på universitetet.

LLM uddannelsen tager typisk 1 år (som fuldtidsstuderende) at gennemføre.

Transnational Legal Practice LLM

OBS! Aftalen omkring denne uddannelse er ny og informationen er ved at blive opdateret her på hjemmesiden - kontakt EDU for yderligere information.


Top-up bacheloruddannelse

Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe dig med at søge ind på en top-up bacheloruddannelse på St. John's University.


Sommerkurser

Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe dig med at søge ind på sommerkurser på St. John's University.


Internship (Praktikophold)

Det er desværre ikke muligt at komme i praktik i forbindelse med et studieophold på St. John's University.


Sprogkurser

Vi kan desværre ikke hjælpe dig afsted på et sprogkursus på St. John's University.


Specielle programmer

Der udbydes ikke specielle programmer på universitetet.