Oplev Verden: Sofies semester i Australien ved University of Queensland
Drømmen om udlandet: Efter længere tids ønske om at opleve hverdagen i udlandet og udforske et nyt universitet, besluttede Sofie sig for at tage et semester i udlandet. Det var en mulighed for at kombinere studier med en længere rejseoplevelse uden at afbryde sin uddannelse.
Sofie havde et ønske om at træde uden for Danmarks grænser og dykke ned i en ny kultur.
Tanken om at opleve hverdagen i et andet land, og udforske et universitet i udlandet, tog mere og mere form. Sofie ville ikke kun at berige sin akademiske horisont, men også kombinere studierne med en længere rejseoplevelse i Australien, uden at skulle afbryde sin igangværende uddannelse. Beslutningen om at tage et semester i udlandet var derfor det helt rigtige valg for Sofie.
Valget af UQ og EDU 🌏
Efter at have valgt Australien som destination, blev University of Queensland (UQ) det naturlige valg for Sofie. Som et af Australiens topuniversiteter tilbød UQ et bredt udvalg af fag, og beliggenheden ved floden, med et smukt campus, gjorde det endnu mere attraktivt. Brisbanes behagelige klima passede også perfekt til Sofies ønske om at tilbringe meget tid udendørs.
Da Sofie ikke kunne ansøge direkte gennem sit eget universitet, gjorde hun brug af EDU, hvilket gjorde hele ansøgningsprocessen mere overskuelig. Dette gjorde, at Sofie kunne fokusere på oplevelsen frem for administrative detaljer.
EDU gjorde hele ansøgningsprocessen meget mere overskuelig. Det var rart at have nogle, som havde det store overblik over de forskellige krav og processer, så jeg ikke skulle bekymre mig om, hvorvidt jeg nu havde husket alting
Det unikke ved UQ og Brisbane 🇦🇺
UQ's smukke campus og Brisbanes charmerende atmosfære gjorde opholdet mindeværdigt for Sofie. Byen er ikke for stor, men alligevel livlig og tilbød gode muligheder for sociale aktiviteter og spisesteder. Beliggenheden tæt på nationalparker og kysten gjorde det endnu mere attraktivt. Muligheden for at tilbringe meget tid udendørs, takket være det gode vejr og de naturskønne omgivelser, var det bedste ved livet i Brisbane, fortæller Sofie:
"Der er mange grønne områder og altid noget at lave, om det er weekend, tidlig morgen eller sen aften - byen har altid noget at byde på".
Sociale Forbindelser
At få venner var relativt let for Sofie, da mange var i samme situation. Arbejde, sociale arrangementer fra universitetet og Facebook-grupper for danskere gjorde det nemt for hende at opbygge sociale relationer.
Sofie nød også fordelene, ved at rejse med sin kæreste, samtidig med at opleve det smukke Australien. Den trygge rejsepartner gjorde det lettere at tackle udfordringer som boligsøgning og de sociale barrierer.
Opholdet overgik alle Sofies forventninger til et studieophold i udlandet, især på grund af Brisbanes unikke atmosfære og perfekte beliggenhed, der gjorde det muligt at udforske byen og kystområdet.
Det har været lige så fedt som jeg håbede at gå på et andet universitet og opleve en anden by, men jeg synes Brisbane som by har været meget federe, end jeg forventede. Den gode placering har gjort det muligt virkelig at opleve byerne og kysten omkring, og samtidigt bruge en masse tid inde i byen som bare er fed.
Økonomi, Finansiering og Boligsøgning💰
En kombination af opsparing, legater og udlejning af bolig hjemme i Danmark, finansierede størstedelen af Sofies studieophold i Australien. Det var vigtigt for Sofie at være fleksibel med boligvalget for at imødekomme lokale forhold, dette anbefaler hun også andre studerende. Den sværeste del af opholdet var boligsøgningen, fortæller Sofie, men tillid til processen og fleksibilitet gjorde det til en overkommelig udfordring.
Sofies bedste råd er:
- At lægge bekymringer til side og tage af sted
- Start forberedelserne i god tid, især legatansøgningen, da det kan være en stor økonomisk hjælp
- Udforske og rejse under opholdet
Skal vi også hjælpe dig til University of Queensland eller et andet sted?
Ring til os på 70 20 28 24 eller skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk, så du kan komme tættere på din drøm om et studieophold i udlandet!
Vores hjælp er gratis, da UQ og vores andre universiteter har ansat EDU til at hjælpe dig.