Sådan søger du ind på University of British Columbia
Optagelseskrav
Engelskkrav
Studiestart
Sådan søger du
Ansøgningsgebyr
Ansøgningsfrister
Optagelseskrav
Study Abroad (Semesterophold)
Der er ingen faste optagelseskrav til universitetets Study Abroad-program. Universitetet kigger på den samlede ansøgning inklusiv karakterudskrifter og eksamensbeviser.
Er du kandidatstuderende, og ønsker du at forsøge at få fag på kandidatniveau indenfor Engineering på UBC Okanagan campus, forventer universitetet et godt gennemsnit på dit seneste studieår - helst et vægtet gennemsnit på 10. Mindre gode karakterer i enkelte fag kan også have betydning for, hvilke fag du kan få lov til at tage.
University of British Columbia kræver, at dit danske universitet godkender de fag, du ønsker at tage. For at søge skal du altså enten have en forhåndsgodkendelse eller kunne få en underskrift fra dit danske universitet på, at de fag, du ønsker at tage i Canada, er godkendt af dem. Du skal derfor være indskrevet på en dansk universitetsuddannelse for at søge om optagelse på universitetet. Det er desuden en god idé at søge forhåndgodkendelse i ekstra god tid, hvis du ønsker at søge ind på University of British Columbia.
Hele uddannelser på bachelorniveau
Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på bachelorniveau i udlandet, skal du som minimum have fuldført en gymnasiel uddannelse. Derudover kan optagelseskravene variere fra uddannelse til uddannelse.
Læs mere om de generelle optagelseskrav for danske studerende
- Vælg mellem optagelse på universitetets campus i Vancouver eller Okanagan i øverste venstre hjørne
Hele uddannelser på kandidatniveau
Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, skal du som minimum have fuldført en bacheloruddannelse. Derudover kan optagelseskravene variere fra uddannelse til uddannelse.
Læs mere om optagelseskravene til en hel kandidatuddannelse i Canada
Engelskkrav
Uden sprogtest
Når du søger optagelse universitetets Study Abroad-program gennem EDU, behøver du ikke tage en engelsk sprogtest, hvis du har bestået dit første år på universitetet, når du starter på universitetet.
Når du søger optagelses på en hel grad på universitetet, så skal du tage engelsk sporgtest.
Med sprogtest
Her kan du se, hvor mange point du skal have i din sprogtest.
- Vælg campus øverst
- Kig under afsnittet Test that satisfy the English Language Admission Standard
Studiestart
Der er studiestart to gange om året, i hhv.september og januar måned, for Study Abroad-Studerende.
Vil du læse en hel bachelorgrad på UBC, så er det kun muligt at starte i september.
Se UBC's Academic Calendar (2024/2025)
Vil du læse en kandidatuddannelse er det kun muligt at starte i januar.
Sådan søger du
Har du besluttet dig for at søge om optagelse på dette universitet?
Hvis ja, skal du gøre følgende:
- Udfyld vores ansøgningserklæring online. Du udfylder ansøgningserklæringen på din mitEDU-profil.
- Når du har udfyldt ansøgningserklæringen online, vil du først modtage en automatisk bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgningserklæring.
- Derefter vil du, snarest muligt, blive kontaktet af din personlige vejleder hos EDU, der hjælper dig igennem ansøgningsprocessen til dette universitet.
Vi anbefaler, at du kun udfylder én ansøgningserklæring, da optagelseschancerne er gode, hvis du opfylder optagelses- og engelskkravene. 98 % af vores studerende bliver optaget på deres ønskede universitet.
EDU’s hjælp er 100 % gratis – og uforpligtende.
OBS! Husk at tjekke fagmuligheder, optagelses- og engelskkrav inden du starter ansøgningsprocessen. Er du i tvivl, om du opfylder kravene, eller om universitetet har de faglige muligheder, du efterspørger, er du velkommen til at kontakte os på vejledning@edu-danmark.dk eller på 70 20 28 24, før du starter ansøgningsprocessen.
Ansøgningsgebyr
Søger du ind på universitetet, er der et ansøgningsgebyr, som betales igennem ansøgningsskemaet online.
Ansøgningsgebyr - se under Undergraduate application fees og gebyrerne for Applicants that will be studying on a study permit
Ansøgningsgebyret til kandidatuddannelse - se under How do I submit my application?
Ansøgningsgebyret tilbagebetales ikke – heller ikke hvis du ender med at aflyse dit ophold eller ikke bliver optaget.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfristen er den seneste dag, universitetet vil modtage din ansøgning. Det er en god idé at sende din ansøgning til os i god tid før ansøgningsfristen, så der er tid til at sikre, at ansøgningen er komplet og få alle de praktiske detaljer på plads før studiestart.
For at kunne garantere at ansøgningen kan nå frem i tide inden universitetets ansøgningsfrist er det vigtigt, at vi modtager din ansøgning senest fem hverdage før fristen.
Study Abroad (Semesterophold)
Ansøgningsfristerne er:
- Efterår - 15. juni
- Forår - 15. oktober
Universitet kan være villig til at modtage ansøgninger efter ansøgningsfristen. Kontakt EDU på vejledning@edu-danmark.dk, så forhører vi os gerne, om det kan nås, selvom fristen er overskredet.
Planlægningsprocessen af dit ophold afhænger af reglerne på din danske uddannelsesinstitution. Det er en god idé at gå i gang med planlægningen af dit ophold 6 til 12 måneder før studiestart, og at du sender din ansøgning til os mellem 6 til 8 måneder før studiestart. Så er der god tid til at få detaljerne på plads inden studiestart. Jo tidligere du søger, jo større sandsynlighed er der typisk for, at få de fag du ønsker.
Forhåndsgodkendelse
Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.
Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Ansøgningsfrist for hele bacheloruddannelser er 15. januar - men det anbefales at søge inden 1. december året før studiestart.
Ansøgningsfristerne for hele kandidatuddannelser er 1. juni, 1. august og 1. oktober - men det anbefales at søge senest 1. august.
Vi anbefaler, at du går i gang med planlægningen af dit ophold 8 til 12 måneder før studiestart, og at du sender din ansøgning til os mellem 8 til 12 måneder før studiestart. På den måde har du tid til at få alle de detaljer på plads, der er i forbindelse med at tage en hel uddannelse i udlandet, heriblandt ansøgning om udlandsstipendium og SU.
Behandlingstid
Behandlingstiden af din ansøgning på universitetet er cirka seks til otte uger. Der kan dog gå både kortere og længere tid alt efter, hvilket universitet du har søgt ind på, og hvornår du søger. Har du ikke hørt noget, otte uger efter din ansøgning er afsendt, er du velkommen til at kontakte os, så rykker vi gerne universitetet for svar.
Kontakt vores vejledningsteam, så vi kan hjælpe dig til udlandet
EDU’s vejledning er gratis, og vores mål er at hjælpe dig trygt og sikkert gennem ansøgningsprocessen og til at få en god start på dit studieophold i udlandet.
Dit først skridt er at oprette en gratis mitEDU-profil. Så får du dit eget personlige overblik over processen, så det bliver lettere og mere overskueligt at realisere din udlandsdrøm.
Opret mitEDU profil
Når du starter din ansøgning til et universitet, får du tilknyttet en personlig vejleder, der følger dig gennem hele processen før, under og efter dit ophold. Inden du søger til et specifikt universitet, får du hjælp af hele vores team, der alle selv har læst i udlandet.
Kontakt vores vejledere på 70 20 28 24 eller på vejledning@edu-danmark.dk, så vi kan hjælpe dig med at realisere din studiedrøm.