Studiemuligheder på University of British Columbia (UBC)
Her får du overblik over hvilke typer studieophold, som University of British Columbia tilbyder via EDU.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at få gratis og uforpligtende vejledning hos EDU via et personligt onlinemøde, ved at ringe på 70 20 28 24 eller via en mail til vejledning@edu-danmark.dk.
Study Abroad (Semesterophold) på University of British Columbia (UBC)
Study Abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study Abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved Study Abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af EDU's partneruniversiteter, får du gratis hjælp af EDU gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og Study Abroad.
Mulige studieområder for internationale studerende:
OBS: Fag på kandidatniveau er kun 'case-by-case', og kan være svære at få. Kommer dog meget an på fagområde, og vi har haft studerende afsted, som er lykkedes med at få et par kandidatfag.
Vancouver campus:
- Faculty of Arts (bachelorniveau)
- Faculty of Science (bachelorniveau)
- Faculty of Applied Science (bachelorniveau)
- Faculty of Land and Food Systems (bachelorniveau)
- Faculty of Forestry (bachelorniveau)
Okanagan campus:
- Faculty of Applied Science, School of Engineering (bachelorniveau)
- Irving K. Barber School of Arts and Science (bachelorniveau)
UBC har lavet denne oversigt over fag, som internationale study abroad studerende tidligere har haft held med at få. Fagene går tilbage til 2018, så der skal tages forbehold for eventuelle ændringer i fagudbudet. (Grøn = Vancouver campus, orange = Okanagan campus, rød = få pladser, blå = kandidatfag).
Søg efter fag på de forskellige campus:
Se hvornår et fag udbydes ved at søge i universitetets database.
- Vælg først campus samt studieperiode
- Under Browse kan du vælge Courses og søge fagområder frem. Herefter kan du se, hvilke fag der udbydes indenfor hvert fagområde, og hvornår de udbydes.
OBS! Studerende, som læser en hel uddannelse på UBC, har fortrinsret til fagene på alle fakulteter - undtagen indenfor Engineering på Okanagan campus. Du bør derfor være fleksibel i dit fagvalg, da fagene først falder på plads sent i processen.
Det kan desuden være svært at få plads på fag på 100-level eller 200-level, da disse oftes fyldes op af studerende, som læser en hel uddannelse på UBC.
Hvordan finder jeg de rigtige fag?
Se gode tips og råd til, hvordan du finder de rigtige fag – og hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter fag.
Restriktioner på fag
Det er generelt svært at plads på kandidatfag på UBC. Kandidatfag skal først godkendes af den respektive underviser, og du skal være opmærksom på følgende:
- Kandidatfag offentliggøres oftest meget sent (i august måned for efterårssemesteret).
- Du er ikke garanteret kandidatfag før afrejse, og du bliver indskrevet som bachelorstuderende på UBC.
- Du kan ikke regne med at få et fuldt semester kun med kandidatfag
- Du kan forsøge at få kandidatfag, når semesteret starter. Vær derfor forberedt på, at fagene falder på plads sent i processen. Sørg for at have nok bachelorfag godkendt, i tilfælde af at du ikke får godkendt kandidatfag.
Fag som generelt kan være svære at få - også på bachelorniveau:
- Computer Science fag (du skal være indskrevet på en Computer Science uddannelse i forvejen
- Finance og Accounting fag
- COMM 476 - Brand Management, COMM 464 - Digital Marketing, COMM 414 - Data Visualization and Business Analytics
Følgende fagområder er ikke er åbne for studerende på Study Abroad ophold:
- Se under UBC faculties/schools not open to exchange and visiting students
- Fag der er restricted, blocked eller noteret som STT (Standard Time table)
- Fag med laboratoriekomponent på Vancouver campus
- Fag med laboratoriekomponent på Okanagan campus er åbne, men kan være svære at få
Mindre gode karakterer i enkelte fag, på din danske uddannelse, kan ligeledes have betydning for, hvilke fag du får lov at følge på UBC.
Få et overblik over de mange fagrestriktioner på UBC ved at kigge på universitetets side for udvekslingsstuderende (Exchange students). Se under punktet Restrictions by faculty og vælg det relevante fakultet. Bemærk at der kan være forskellige regler for hhv. udvekslingsstuderende (Exchange) og Study Abroad studerende (Visiting students).
Hvad betyder fagkoderne?
Fagkoderne forklarer hvilket studieområde, faget ligger inden for, og hvilket niveau faget er på.
Den første række af bogstaver er en forkortelse for studieområdet. ENGR 478 er f.eks. et fag, der ligger inden for Engineering (ENGR).
Det første ciffer i fagkoden viser hvilket niveau, faget er på.
- For fag på bachelorniveau (undergraduate level) er det første ciffer 1-4 (for eksempel ENGR 330 eller APSC 481).
- For fag på kandidatniveau (graduate level) er det første ciffer 5 eller højere (for eksempel CS 532). OBS! Det er kun muligt at tage kandidatfag på Okanagan campus indenfor Engineering (kun 500-level fag - se restriktioner ovenfor)
OBS! Når du kigger på fag, er det vigtigt at vælge fag, som passer til det niveau, du ville være på herhjemme. Så vær opmærksom på fagkoderne, når du vælger fag!
Hvor mange fag?
- Hvis du vil søge studievisum, skal du mindst tage 9 credit points per semester
- Et fuldtidsstudium er normalt 15 credits points
- De fleste fag giver 3 eller 4 credit points.
- 12-15 credit points giver normalt 30 ECTS.
OBS! Vær opmærksom på, at det altid er din danske uddannelsesinstitution, der bestemmer, hvor mange fag du skal tage, for at det svarer til 30 ECTS. Der findes ingen officiel konverteringsskala.
Bemærk at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende.
Forhåndsgodkendelse
Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.
Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ
University of British Columbia kræver, at din danske uddannelsesinstitution godkender de fag, du ønsker at tage. For at søge skal du altså enten kunne fremvise en forhåndsgodkendelse, eller kunne få et dokument der bekræfter, at dine ønskede fag er godkendt hjemmefra. Det er derfor en god idé at søge forhåndgodkendelse i ekstra god tid, hvis du ønsker at søge ind på UBC.
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau på University of British Columbia (UBC)
Bachelorniveau (undergraduate level)
På University of British Columbia kan du færdiggøre en bacheloruddannelse (undergraduate degree) på tre år og i nogle tilfælde fire år.
Universitetets uddannelser på bachelorniveau (undergraduate level)
OBS! Det er ikke muligt at søge ind på Health Care Programs.
Kandidatniveau (graduate level)
Du kan også læse en Master's Degree i Engineering Leadership. Dette er en master, som kombinerer ingeniørfag med ledelse. Der er syv forskellige studieretninger såsom Dependable Software Systems og Clean Energy Engineering.
Universitetets uddannelser på kandidatniveau (graduate level)
En hel uddannelse på kandidatniveau tager 1 år.
OBS! Hvis du overvejer at tage denne kandidatuddannelse, bør du være opmærksom på, at det er påkrævet at du har flere års erhvervserfaring efter din bacheloruddannelse.
