Universiteter
Få overblik over hvor og hvad du kan læse
SBCC campusliv studerende

Hvad kan jeg læse på Santa Barbara City College (SBCC)?

Her får du overblik over hvilke typer studieophold, som Santa Barbara City College tilbyder via EDU.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at få gratis og uforpligtende vejledning hos EDU via et personligt onlinemøde, ved at ringe på 70 20 28 24 eller via en mail til vejledning@edu-danmark.dk.


Study Abroad (Semesterophold) Santa Barbara City College (SBCC)

Study Abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study Abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved Study Abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af EDU's partneruniversiteter, får du gratis hjælp af EDU gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og Study Abroad

Du finder universitetets udbud af fag i deres fagdatabase.

  • Brug menuen for at søge på fag inden for dit ønskede fagområde.

OBS: Der udbydes pt. ikke fag inde for 'International business', men der er andre businessfag som f.eks. Accounting, Marketing, Finance, Economics, Business Law, Entrepreneurship. (Forår 2026)

Hvordan finder jeg de rigtige fag?

Se gode tips og råd til, hvordan du finder de rigtige fag – og hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter fag.


Hvad betyder fagkoderne?

Fagkoderne forklarer fagets studieområde samt niveau.

Den første række af bogstaver er en forkortelse for studieområdet. BIOL 100 er f.eks. et fag, der ligger indenfor biologi. Tallene i fagkoden ved Santa Barbara City College har ingen betydning og er blot en del af fagkoden.

OBS! Når du kigger på fag, er det vigtigt at vælge fag, som passer til det niveau, du ville være på herhjemme. Så vær opmærksom på fagkoderne, når du vælger fag!


Hvor mange fag?

Du skal være fuldtidsstuderende, i universitetets øjne, for at kunne få- og overholde reglerne for dit studievisum.

  • Et fuldtidsstudium er minimum 12 units og maksimum 18 units per semester.
  • Fagene kan være på 1-8 units.
  • Studerende tager typisk 3-4 fag per semester.

OBS! Vær opmærksom på, at det altid er din danske uddannelsesinstitution, der bestemmer, hvor mange fag du skal tage, for at det svarer til 30 ECTS. Der findes ingen officiel konverteringsskala. 

Bemærk at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende.



Forhåndsgodkendelse

Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.

Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ

OBS! Som udgangspunkt skal du forvente, at fagene på SBCC kan godkendes fra 1. og op til 4. semester på en dansk videregående uddannelse.

Vi har dog oplevet bachelorstuderende få godkendt fag på deres 5. semester (kontakt EDU for nærmere information).


Sabbatår på Santa Barbara City College (SBCC)

Ønsker at du at tage et semester eller to i udlandet efter gymnasiet, så er det muligt at søge ind som sabbatårsstuderende på dette universitet. Du vil kunne tage fag på lige vilkår med de andre studerende. Dog vil du som udgangspunkt kun kunne tage første og eventuelt andet års fag.

På dette universitet vil du søge ind som Study Abroad studerende (semesterophold/udveksling). Det er derfor de samme forhold, der gælder.

Se i øvrigt også vores oversigt om sabbatår i udlandet.

Læs mere om fagområder og mulighederne i afsnittet om study abroad (semesterophold).


Hele uddannelser på bachelorniveau på Santa Barbara City College (SBCC)

Vi kan hjælpe dig med at søge ind på en bacheloruddannelse på Santa Barbara City College. Her kan du tage de første 2 år af en 4-årig amerikansk bacheloruddannelse og herefter søge videre på et universitet i USA for at tage de resterende 2 år. Dette er en billigere måde at gøre det på, da SBCC er billigere end universiteter med 4-årige bacheloruddannelser. Så det kan være en klar økonomisk fordel at starte på SBCC og derefter tage videre til et andet universitet. SBCC kan hjælpe dig med at søge ind på et andet universitet efter de første to år.

Uddannelser på Santa Barbara City College.

  • Kig under 'Associate Degrees', da det er det man kalder de første to år af en bacheloruddannelse.

OBS! Det er ikke muligt at søge ind på Health Technology Programs og Online Programs.

Kontakt EDU på vejledning@edu-danmark.dk for at høre nærmere