Sofies ophold i Madison var som taget ud af en god amerikansk collegefilm!
Med et håb om at udfordre sig selv, blive mere uafhængig og opleve noget nyt, valgte Sofie at skifte sin normale danske hverdag ud med "The American College Experience".
Et semester på University of Wisconsin-Madison (WISC) i USA, blev til en oplevelse som taget ud af en amerikansk college-film!
”WISC er et rigtigt amerikansk college. Når du forestiller dig, hvordan det er at gå på universitet i USA, og tænker på alle de film du har set, så passer WISC lige ind!”
” Jeg startede faktisk med at kigge på et andet universitet, men da jeg begyndte at læse om WISC, blev jeg helt forelsket. Det var lige dét jeg søgte! Og så hjalp det også, at det var en af de bedste universiteter i USA inden for kemi og var et "Public Ivy League" universitet.”
Sofie ville ikke holdes tilbage for en studieoplevelse i udlandet. Da hendes eget universitet ikke kunne tilbyde hende muligheden for et studieophold i udlandet, grundet krav om et meget højt karaktergennemsnit, valgte Sofie derfor at tage kontakt til EDU. EDU fandt hurtigt WISC, hvor Sofie kunne udleve sin drøm om den amerikanske 'college experience'.
For Sofie, handlede det om at finde et universitet, der var mindst lige så godt som hendes universitet i Danmark, samt en destination, hvor hun kunne opleve noget anderledes frem for den normale danske hverdag.
Gameday i Madison - når byen går amok!
Sofie fortæller, at en af de fedeste oplevelser ved WISC er når der er Gameday - de dage, hvor der spilles American Football. Byen går amok, og man bliver vækket kl. 7 om morgenen af sine roommates, fordi der skal festes inden kampen starter kl. 11. Derefter er der fri mulighed for at slippe sin indre festabe løs i alverdens barer rundt omkring Madison, hvor du også kan opleve en kultur, der er helt anderledes end i Danmark.
”Dog må jeg sige at det fedeste ved universitet er kulturen omkring det hele. Med universitetets sportshold, frat houses og sororities er det bare en helt anden stemning end i Danmark.”
Sofie fortæller desuden, at der altid er noget at lave nær Madison. Byen tilbyder et hav af hyggelige caféer samt 30 forskellige biblioteker, hvor der rig mulighed for at få læst op på sine studier. Madison er cykelvenlig, og man får et tildelt et gratis buskort, så det er ikke nødendigt at have en bil. Hvis man ønsker at opleve en dag i de større byer, er det nemt at tage på dagsture til enten Chicago, Milwaukee og Minneapolis.
Livet på University of Wisconsin-Madison
”Jeg har altid været en meget forsigtig person, men jeg ville gerne udfordre mig selv og komme ud af min boble. Jeg ville se, om jeg kunne gøre tingene selv, uden det sikkerhedsnet, jeg var vant til.”
Sofies mål med udlandsopholdet på WISC var at komme ud af sin boble og udfordre sig selv. Sofie tog imod udfordringen ved at deltage i en masse arrangementer som universitetet planlagde, som f.eks. universitetets intro-tur sammen med alle de andre udenlandske studerende:
”Derudover var der en intro-tur for Visiting International Student Program (VISP). Her mødte jeg nogle andre udenlandske studerende, og vi blev hurtigt venner. Jeg tror det er lettere at finde dem, siden vi alle er leder efter det samme. Universitet tilbyder nogle arrangementer, og jeg endte med at tage til 3-4 af dem i løbet af året.”
Sofie fortæller desuden, at amerikanerne var superflinke, men også at det var svært at blive rigtig gode venner, medmindre man boede sammen.
”Det første der overraskede mig, var hvor venlige amerikanere var! Allerede min første dag, da jeg landede i Chicago lufthavn og skulle med bussen til Madison, og ingen kontanter havde på mig, var der en ældre kvinde som betalte for mig.”
Økonomi: Hvad koster et semester på WISC?💰
Et semester på WISC kostede Sofie omkring 80.000 kr. udover det, havde Sofie en månedlig husleje på 3500 kr. og selvfølgelig yderligere omkostninger til fly, forsikringer osv. Sofie finansierede dette med sit udlandsstipendium, hvor hun fik tildelt 40.000 kr., samt to legater som hun modtog. Det resterende hjalp hendes familie med at finansiere.
Selvom et studieophold kan være en dyr oplevelse, så var det dét hele værd for Sofie! Sofie håbede på en oplevelse for livet, at og få venner fra hele verden – to ting der levede 110% op til hendes forventninger:
”Der er ingen tvivl om at det har været en dyr rejse, men jeg er heller ikke i tvivl om at det var det hele værd.”
Sofies råd til dig, der vil på studieophold i udlandet ✈️
- Tag afsted, selv hvis du er i tvivl! Det kan være skrækslagende af tage på et udlandsophold, men det er en del af oplevelse, og du vil ikke fortryde det!
- Deltag i så meget som du kan! Sig "ja" til alle events, ture og lignende med vennerne. Før du ved af det, er det hele ovre...
Skal vi også hjælpe dig til University of Wisconsin-Madison
Ring til os på 70 20 28 24 eller skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk, så du kan komme tættere på din drøm om et studieophold i udlandet!