Få den autentiske amerikanske "college-oplevelse" ligesom Jonathan
Helt fra barnsben havde Jonathan drømt om at opleve USA og den helt autentiske amerikanske "college-følelse” på egen hånd. Nu kunne han endelig realisere drømmen via et Study Abroad ophold. Han kiggede først på nogle af det mest populære muligheder i Californien, hvorefter valget i stedet faldt en mere autentisk college-oplevelse i ”the Midwest” og top-universitetet University of Wisconsin-Madison.
Valget om at lede andetsteds end i Californien bundede i Jonathans ønske om, at finde et sted hvor pengene ville række længere, oplevelserne ligeså store og universitetets undervisning var i top. Det kunne University of Wisconson-Madison tilbyde som et top 50 rangeret Universitet på verdensplan og blandt de top 10 bedste offentlige universiteter i USA.
Lyt til EDU's podcast episode med Jonathan når vi snakker hans studieophold i udlandet og kommer ind på alt om at komme ud af sin komfortzone.
"Jeg endte med at falde for UW-Madison. Campus så indbydende ud med et klassisk ”campus town”, gode muligheder for at følge med i college sport samt en del spændende fag indenfor marketing"
Bliv en ”Badger” og oplev amerikansk college sport når det er bedst
For Jonathan var det fællesskab, der lå i det meget amerikanske fænomen om "university pride", og dermed det at være en UW-Madison "Badger", lige noget for ham:
"Det fedeste ved universitet har uden tvivl været kulturen omkring college sport, hvor jeg har været til et utal af Wisconsin Badgers kampe indenfor både ishockey, basketball og softball."
Madison er en meget studenterlivs- og cykel-venlig by med en autentisk "mid-western american" følelse. Der er en masse cafeér og aktiviteter til både de kolde og varme dage, og derudover tilbyder Madison en meget "nede på jorden" vibe i modsætning til nogle af de mere populære destinationer såsom New York eller Los Angeles.
UW-Madison er indrettet som et klassisk "campus town" og er indbydende med rigeligt af mulighed for at deltage eller blot følge med i, alverdens "University sports".
Er det svært at få nye venner på studieophold?
Når man tager afsted på studieophold, er det naturligt at have en vis angst for, hvordan det skal gå med at finde nye venner og bygge nye relationer. UW-Madison´s mange universitetsrelaterede klubber, gør det meget nemmere at møde andre studerende og danne nye venskaber på tværs af klasser, kulturer, køn og meget mere.
"Jeg har været del af Scan Design programmet, som tilbydes når man læser på UW-Madison. Det er lavet for at styrke dansk-amerikanske relationer, så igennem det har jeg lært en del amerikanere at kende, som jeg er blevet gode venner med i løbet af semesteret. VISP som er et program for internationale studerende afholdte også events i løbet af semesteret, hvor man kunne møde internationale studerende fra andre lande. Derudover er der en masse spændende student organizations man kan være del af, og jeg endte med at deltage i Rotaract, da to af mine amerikanske venner var i ”ledelsen”."
Hvordan finansierer man et studieophold på UW-Madison? 💰
Det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvad ens budget til studieophold skal være. Det nytter ikke noget at tage afsted og ende med ikke at have råd til oplevelser og at leve livet mens man er afsted. Det er derfor den absolut bedste idé at søge alle de legater, man overhovedet kan komme i nærheden af. Også efter afrejse, og nogle gange sågar efter ens hjemkomst.
"Det har alligevel kostet en del. Tuition fee lå på næsten 100.000 kr efter rabatten, man fik når man søgte gennem EDU. Jeg fik udlandsstipendium med på 28.000 kr samt et enkelt legat på 20.000. Jeg har boet relativt dyrt for lidt over 6000 kr om måneden, så efter SU har jeg ellers gjort brug af egen opsparing og hjælp fra mine forældre. Samlet budgetterede jeg udgifter til lidt over 200.000 kr."
Jonathans bedste råd til dig, der drømmer om et studieophold i udlandet!
-
Just do it - virkelig! Det er en unik oplevelse, som man altid vil se positivt tilbage på. Sig ja og deltag, når folk spørger om man vil være med til noget - uanset om det er ture, fester eller bare at studere sammen. Det gør det meget nemmere at lære folk at kende.
-
Investér i dig selv og din uddannelse. Det er dét værd!
-
Søg alle de stipendier og legater du overhovedet kan, og lad dig ikke slå ud!
Skal vi også hjælpe dig til University of Wisconsin-Madison eller et andet sted?
Ring til os på 70 20 28 24 eller skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk, så du kan komme tættere på din drøm om et studieophold i udlandet!
Vores hjælp er gratis, da UW-Madison og vores andre universiteter har ansat EDU til at hjælpe dig.
Følg også Jonathan og andre studerende på UW-Madison på deres Instagram takeovers.