Mette i magiske Vietnam
Mettes overvejelser var meget simple. Hun ville væk, og det skulle være langt. Og så ville hun gerne rystes lidt i sin grundvold og på usikker jord. Derfor blev valget Ho Chi Minh, Vietnam og RMIT University, egentlig lidt ved et tilfælde. Men et tilfælde, hun er blevet ret pjattet med ret hurtigt.
Kaostisk struktur og struktureret kaos
Inden hun tog afsted, gjorde hun sig nogle overvejelser om, at det ville komme til at være meget anderledes, men samtidig også, at hun hurtigt ville få en hverdag i det anderledes og i et helt nyt land. Og med hendes jahatsagtige væsen og en god portion omstillingsparathed var det naturligvis ikke noget problem.
"Jeg gjorde mig overvejelser om, at jeg ret hurtigt ville vænne mig til det her. Jeg har rejst ret meget i Asien, og jeg er okay omstillingsparat, så jeg var sikker på, jeg ville føle mig tryg i det, og bare tage det lidt, som det kommer," siger Mette og påpeger, at den vietnamesiske tilgang med at tage tingene, som det kommer, har været opskriften for hende for at falde til.
Mette minder også lige om, at alt jo er anderledes, end man er vant til derhjemme, hvilket for nogle måske godt kan være en udfordring, men som hun ser som en del af opholdet og som en kæmpe oplevelse, og hvis man ifølge hende pakker sin danskhed lidt væk og krydrer det med en lille portion tålmodighed, så er man godt på vej.
"Alt er jo anderledes. Når man går ud og spiser, kan man ikke få menukort på engelsk, og sidder og forsøger at google translate ting, og får random ting serveret, men det er jo en del af oplevelsen. Sproget. Klimaet. Hvordan man gør tingene. Man betaler alt kontant, selv husleje og elregning osv. Sådan nogle småting, hvor man lige skal være opmærksom, for hold kæft, hvor er det ineffektivt indimellem, men det er jo også en del af charmen," siger Mette.
Og selvom det er en anelse angstprovokerende at træde ud for første gang i et virvar af vietnamesisk craziness, så er en del af charmen for Mette.
"De første gange man sidder bagpå en grab bike, er man en anelse ræd for at miste livet, når de bare kører modsat ensrettede veje, på fortove og siksakker mellem biler, mennesker og andre motorcykler, men nu sidder jeg jo bare og sms'er bagpå ligesom de lokale, for de har virkelig godt styr på det. Det er kaotisk, men der er rent faktisk styr på kaosset," siger Mette.
"Det giver mig så meget energi at se Danmark udefra"
Ho Chi Minh er intens og en kæmpe storby, som kan virke overvældende for mange. Mette går heller ikke bare en tur ligesom hjemme i København, hun føler, man skal have en destination, når man skal ud, da det ikke er en 'slentre by'. Det er så meget anderledes at gå ud på gaden, så fiser der bare biler rundt, er mega varmt og vildt mange mennesker.
På mange måder er den kaotisk, men på sin egen måde, for der er egentlig struktur i kaosset. Byen har sjovt nok ikke mange ligheder med nogen som helst dansk storby, alligevel føler Mette sig meget tryg - så længe, man udviser respekt for sine omgivelser, men det skal man jo alle steder, påpeger Mette.
Epicenter for eventyr
Mette og studiekammeraten Simon, som hun faktisk er taget afsted med, har fra starten prioriteret oplevelser over undervisning. Ikke at de ikke går op i undervisningen, men de har forsøgt at tilrettelægge det sådan, at de får mest muligt value for både SU'en og deres tid. Det betyder også, at de kun har to dage på RMIT om ugen, til gengæld er de pakket fra kl. 8-18 begge dage. Men det gør, at de kan rejse rundt og se alt det fantastisk, Vietnam og sydøstasien har at byde på. Både Mette og Simon er dog glade for RMIT, som med deres australske oprindelse giver dem en lille smule vestlig tryghed.
"Det var en klar prioritering fra starten af, fordi vi rigtig gerne vil se noget og rejse så meget som muligt, så det gør, at vi har fri til at rejse i forlængede weekender, og både Asien, men i særdeleshed også Vietnam har SÅ meget at byde på, fordi der er så meget diversitet fra nord til syd, og det vil vi bare gerne opleve så meget som muligt af," siger Mette.
Og man kan sige, at de er rimelig godt i gang med dén del. Inden opholdet brugte de lige nogle uger i Cambodia, for således at være 'tæt' på deres kommende hjem i Vietnam, og lige vænne sig til den asiatiske kultur. Og Mette kom sågar hjem fra Dalat oppe nordpå i går, og i næste weekend tager hun sammen med en række andre danskere til Malaysia. Så dén del er rimelig godt kørende for Mette.
Mette påpeger også, at Ho Chi Minh er en fed destination, hvis man gerne vil rejse. Det er et rigtig god epicenter for resten af sydøstasien. Det ligger rigtig tæt på Cambodia, Thailand, Malaysia, og derfor er Ho Chi Minh en perfekt 'base' for et udlandsophold fordi du kan næsten ALT i den her by. Hun er også glad for sit valg på destination, og der er så mange muligheder ved at bo i SÅ stor en storby.
Laissez faires livsnyder
En af de ting Mette virkelig nyder, er livet. Og hvor klichéfyldt det end lyder, så er det sandt.
"Jeg nyder virkelig livet. Jeg skal ikke tænke på alle mulige kedelige dagligdagsting, som jeg skal derhjemme, for jeg skal ikke tage stilling til kedelige regninger, forsikringer med banken, varetage et job, gøre rent eller tage til familiefødselsdage. Jeg har bare TID. Og så er alt så billigt og det er bare så fedt, det giver ligesom også en anden frihed. Man tager ud og spise flere gange om ugen, jeg har en rengøringshjælp og nyder bare virkelig livet. Det er så komprimeret, det er så kort, så jeg tror bare det handler om, at man nyder livet, mens man er her og suger alt til sig," siger hun.
"Jeg har tænkt over, at jeg gerne vil tage så meget med hjem som muligt, siger Mette."
Og én ting har Mette da også tænkt sig at tage med hjem, nemlig den lidt laissez faire mentalitet, der virkelig passer hende godt.
"Jeg har tænkt over, at jeg gerne vil tage så meget med hjem som muligt af den der 'nyd livet og tag en dag ad gangen' mentalitet. Det bliver helt sikkert svært i praksis derhjemme, men det er virkelig fedt," siger hun.
Når hun på et tidspunkt vender hjem med rygsækken fyldt, så kommer hun klart mest til at savne hverdagen og dét ikke at have så mange forpligtelser.
"Der er uni, det er oplevelser, der er vietnam. Det er ret få ting, jeg skal forholde mig til i forhold til hjemme, hvor der er mange andre ting konstant, og det er SÅ rart og givende. Det kommer jeg klart til at savne, når jeg engang vender hjem," påpeger Mette.
"Danmark er så lille, og sorry, men nogle ting er bare så ligegyldige. Jeg elsker Danmark og jeg elsker at bo i København, men det er virkelig også marginaler, det handler om indimellem. Man får sat tingene virkelig meget i perspektiv, når man er så langt væk hjemmefra, og det tror jeg virkelig er sundt," siger Mette.
Ustyrlig udlængsel
Mette kan slet ikke få nok af det der udland. Hendes uddannelse i leisure management giver hende muligheden for at tage i praktik i udlandet, og egentlig var hun begyndt at tvivle på det, da praktikken er lige i kølvandet på opholdet i Vietnam.
"Op til udlandsopholdet var der bare en masse ting, det er jo en lang process, og der er en masse praktisk, der skal ordnes, så jeg tænkte, at jeg måske bare skal hjem til Danmark efter mit ophold her, og ikke tage min praktik i udlandet. Men det skal jeg simpelthen ikke, det har opholdet her bekræftet mig i. Jeg skal bare ikke hjem endnu, det har simpelthen været for kort tid, og dét, jeg var begyndt at tvivle på, skal jeg bare holde fast i, jeg SKAL ud," siger hun.
"Danmark er der jo også om et halvt år"
Mette har dog ikke planer om at blive i Vietnam, selvom hun er glad for landet. Hun vil gerne afprøve så meget som muligt og opleve så mange ting, og kulturer, hun overhovedet kan. Derfor er blevet lidt lun på at prøve noget europæisk, og leger en smule med tankerne om sydtyskland. Hun slår klart fast, at opholdet på RMIT har været med til at bekræfte hende i, at hun bare skal afsted igen.
Mettes tre top dollar tips;
Det første er, du bare skal gøre det. Det er simpelthen en investering i dig selv og din fremtid.
- Energiboost
Du får så meget energi af at sætte tingene lidt i perspektiv og se Danmark udefra. Det er virkelig suverænt, og du er bare heldig at have den mulighed som dansker - hvorfor ikke benytte sig af den? Tag lidt ud af din komfortzone og nyd det, du får så meget energi af det. - Kultur
Det er bekræftende at se og opleve andre kulturer, og det gør du bare på en helt anden måde, når du bor i et andet land, fremfor når du rejser. Hvis du har bare en lille smule lyst, så kast dig ud i noget andet og tag ikke den 'sikre' beslutning i Canada, USA eller Australien. Her er virkelig fantastisk, du kan rejse så meget og få lov at opleve de vildeste kulturer, som du har helt inde på kroppen. - Sundt syn på tingene
Som dansker er man så heldig, at alting bare fungerer - der er ingen grund til bekymringer over noget som helst. Det tror jeg lidt, man glemmer, når man går i det derhjemme. Hvis du kommer ud, så får du virkelig sat tingene i perspektiv og brokker dig måske ikke så meget over småting, når du virkelig har set, hvordan småting herovre ikke er småting - det kan nærmest handle om liv eller død. Det kan være en øjenåbner til at nyde den meget trygge tilværelse derhjemme lidt mere.