Hvad kan jeg læse på Swinburne University of Technology?
Study Abroad (Semesterophold)
Sabbatår
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Top-up bacheloruddannelse
Sommerkurser
Internship (Praktikophold)
Sprogkurser
Specielle programmer
Study Abroad (Semesterophold)
Study Abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study Abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved Study Abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af EDU's partneruniversiteter, får du gratis hjælp af EDU gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og Study Abroad.
Vil du læse et semester eller to på universitetet, kan du normalt selv vælge dine fag på kryds og tværs af fagretninger. Du skal blot opfylde kravene (prerequisites) til de enkelte fag, og vælge fag der ikke ligger over det niveau (år), som du ville have læst på herhjemme. Det vil sige, at hvis du f.eks. skal læse på Swinburne University of Technology på dit 2. år, må du tage 1. og 2. års fag på universitetet, men ikke fag på 3. år. Læs under Hvad betyder fagkoderne? herunder for at se hvordan du finder fag på det rette niveau.
Du finder universitetets udbud af fag i deres fagdatabase.
OBS! Husk at tjekke hvornår faget bliver udbudt.
Du kan også tage et kig på listen over udbudte fag i 2024.
På Swinburne University of Technology kan du tage et Study Abroad Certificate of Specialisation, hvis du vælger at tage mindst 2 fag inden for samme fagområde i løbet af et Study Abroad semester. Vælger du to fag inden for to fagområder, kan du færdiggøre et dobbelt-certificate.
Study Abroad Certificate of Specialisation
Hvordan finder jeg de rigtige fag?
Se gode tips og råd til, hvordan du finder de rigtige fag – og hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter fag.
Restriktioner på fag
Vær opmærksom på, at følgende fagområder ikke er åbne for studerende på Study Abroad-ophold (Semesterophold):
- Fag på Master of Psychology
- Fag på Master of Counselling
Hvad betyder fagkoderne?
Fagkoderne forklarer, hvilket studieområde faget ligger inden for, og hvilket niveau faget er på.
Den første række af bogstaver er en forkortelse for det studieområde, faget ligger indenfor. MKT60003 er f.eks. et fag, der ligger indenfor Marketing (MKT).
Det første ciffer i fagkoden viser, hvilket niveau faget er på.
- For fag på bachelorniveau (undergraduate level) er det første ciffer 1-3 (f.eks. INB10002 eller MDA20001).
- For fag på kandidatniveau (graduate level) er det første ciffer 6 eller højere (f.eks. MKT60003 eller INB60001).
OBS! Når du kigger på fag, er det vigtigt at vælge fag, som passer til det niveau, du skulle være på herhjemme. Hvis du er af sted på dit sidste år på bacheloren og eksempelvis tager førsteårsfag i udlandet, vil niveauet på fagene sandsynligvis være lavere, end hvad du er vant til. Et godt råd er at vælge fag i udlandet, der ligger på samme år, som det år du er af sted på.
Hvor mange fag?
Du skal være fuldtidsstuderende i universitetets øjne for at kunne få og overholde reglerne for dit studievisum.
- Et fuldtidsstudium er minimum 37,5 credit points per semester.
- De fleste fag giver 12,5 credit points.
- 50 credit points giver normalt 30 ECTS.
OBS! Vær opmærksom på, at det altid er din danske uddannelsesinstitution, der bestemmer, hvor mange fag du skal tage, for at det svarer til 30 ECTS. Der findes ingen officiel konverteringsskala.
Bemærk at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende.
Forhåndsgodkendelse
Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.
Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ
Sabbatår
Ønsker at du at tage et semester eller to i udlandet efter gymnasiet, så er det muligt at søge ind som sabbatårsstuderende på dette universitet. Du vil kunne tage fag på lige vilkår med de andre studerende. Dog vil du som udgangspunkt kun kunne tage første og eventuelt andet års fag.
På dette universitet vil du søge ind som Study Abroad studerende (semesterophold/udveksling). Det er derfor de samme forhold, der gælder.
Se i øvrigt også vores oversigt om sabbatår i udlandet.
Læs mere om fagområder og mulighederne i afsnittet om study abroad (semesterophold).
Som sabbatårsstuderende kan du også vælge at tage et sprogkursus eller sommerkursus.
På Swinburne University of Technology kan du som sabbatårsstuderende søge ind på deres Foundation Year Program, som varer 8 måneder. Læs mere om Swinburnes Foundation Year Program her.
Kontakt EDU på vejledning@edu-danmark.dk for at høre nærmere om programmet samt optagelses- og engelskkrav.
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Bachelorniveau (undergraduate level)
På Swinburne University of Technology kan du færdiggøre en bacheloruddannelse (undergraduate degree) på tre år og i nogle tilfælde fire år.
Universitetets uddannelser på bachelorniveau (undergraduate level)
Kandidatniveau (graduate level)
Du kan også læse flere forskellige slags hele uddannelser på kandidatniveau eller derover (graduate level) blandt andet en Master's Degree, et Graduate Certificate, et Postgraduate Diploma eller en PhD.
En hel uddannelse på kandidatniveau tager typisk et til to år.
Universitetets uddannelser på kandidatniveau (graduate level)
Swinburne University of Technology vil fra 2024 tilbyde en internationalt og Business-orienteret MBA på 1 år. Masteren gør det muligt for dig at læse en kandidatuddannelse både på Swinburnes campus i Melbourne, Australien og i Kuching, Malaysia. Læs mere om uddannelsen her og kontakt EDU, hvis du vil vide mere.
OBS! Hvis du overvejer at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet, bør du være opmærksom på, at uddannelsessystemer udenfor Danmark er opbygget på en anden måde. Det er eksempelvis normalt at arbejde nogle år efter sin bacheloruddannelse og først vende tilbage for at tage sin kandidatuddannelse senere hen. Det betyder, at når man tager en kandidatuddannelse i udlandet, så vil ens medstuderende ofte være erhvervsaktive. Derfor kan undervisningstimerne potentielt ligge om aftenen, så man kan tage en kandidatuddannelse samtidig med, at man arbejder.
Top-up bacheloruddannelse
Vi har ikke en særlig aftale om top-up bacheloruddannelser, men det er muligt at søge ind på en af universitetets bacheloruddannelser, og samtidig søge om at få meritoverført fag du har afsluttet på eksempelvis din erhvervsakademiuddannelse i Danmark. Når universitetet behandler din ansøgning, vil de vurdere, om de vil give dig merit for nogle eller alle dine afsluttede fag. Jo mere dine fag eller afsluttede uddannelse ligner den du søger ind på, jo større er chancen for at få merit. Det vil fremgå af dit optagelsesbrev, hvor mange semestre du skal afslutte for at opnå en bachelorgrad.
Vær opmærksom på, at hvis du bliver optaget på en hel bacheloruddannelse på universitetet, kan der være krav om, at du minimum skal tage et vist antal semestre på universitetet – underordnet hvor meget merit du får for din danske uddannelse.
Læs mere om hele uddannelser på bachelorniveau på Swinburne University.
Sommerkurser
Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe dig med at søge ind på sommerkurser på Swinburne University of Technology.
Internship (Praktikophold)
Det er desværre ikke muligt at komme i praktik i forbindelse med et studieophold på Swinburne University of Technology.
Sprogkurser
På Swinburne University of Technology kan du også tage kurser i engelsk. Du kan tage en række forskellige engelsk-programmer herunder General English, English for Academic Purposes og lignende.
Universitetets sprogkurser i engelsk
Specielle programmer
Swinburne tilbyder et Global Design Program, som er et 3 ugers program i juli måned - for bachelorstuderende indenfor Industrial Design og Interior/Architecture Design. Programmet svarer til ét fag (12.5 credit points).