Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Fra et semesterophold på SDSU til Løvens Hule
Lucas studieophold i udlandet blev til en iværksætterdrøm
Unmute teamet sammen med Jesper Buch fra Løvens Hule

Fra studieophold i San Diego til Løvens Hule: Lucas' rejse med virksomheden Unmute

Et studieophold i udlandet kan føre til minder for livet, de vildeste rejseoplevelser, faglig og personlig udvikling. Måske endda starten på din egen iværksætterdrøm!

For Lucas Larsen startede iværksætterrejsen allerede tilbage i 2017, da han tog et semester på San Diego State University (SDSU) og senere startede virksomheden 'Unmute' sammen med studiekammeraten Hans Grevsen.
En rejse der senere blev til en pludselig invitation til 'Løvens Hule' og en investering på 200.000 kr. fra Jesper Buch! 

Løvens hule - Lucas fra UnMute

"Jeg havde den sejeste professor på SDSU, der selv havde startet en masse virksomheder. Han var professor på SDSU, fordi han gerne ville videregive sin viden, og hjælpe andre unge iværksættere med at komme ud over rampen."

Lucas, tidligere studerende på SDSU og co-founder af Unmute

SDSU tilbød entreprenør-fag og Cali-vibes 🌴☀️😎

Lucas var i gang med sin BA Europæisk Business på CBS i 2017, da han valgte at tage semester på SDSU gennem EDU. "Jeg valgte EDU fordi jeg havde hørt rigtig godt om dem fra andre bekendtskaber, der også havde brugt EDU. Så derfor var det et oplagt valg for mig også at bruge EDU – og det var heldigvis det helt rigtige valg, som jeg aldrig har fortrudt."

Lucas havde en stor interesse for iværksætteri og havde altid fundet USA fascinerende. Især Californien var en prioritet, da han undersøgte mulighederne for studere i udlandet. Derudover havde miljøet og historien bag tech-destination Silicon Valley altid været en stor inspirationskilde for Lucas, og det var derfor naturligt for ham forsøge at komme tættere på denne destination.

Chancen for at få en unik kombination af kreative, iværksætter-orienterede fag og muligheder for at leve i en studieby, gjorde San Diego og SDSU til det oplagte valg: "Mit valg faldt på SDSU, fordi jeg kunne vælge en kombination af fag, hvor omdrejningspunktet var iværksætteri og kreativitet."

Lucas uddyber valget af SDSU og San Diego: "SDSU er fedt fordi campus er stort, og virkelig har den der California Vibe. Der er kæmpe gym, swimming pool, bowling bane og et hav af restauranter på campus. Og garanti for godt vejr."

SDSU-professor blev startskuddet på Unmute! 👨🏻‍🏫

Under Lucas' ophold på San Diego State University valgte han de "lokale" fag der kunne give ham et større fokus på iværksætteri og kreativitet. Det gav ham chancen for at blive mere involveret med amerikanske studerede og blive udfordret på et højere niveau: 

"Så det krævede, at jeg valgte de ”lokale” fag, og langt de fleste af mine klassekammerater var derfor amerikanere, og arbejdsbyrden var rigtig stor. Skolen krævede derfor overraskende meget, men til gengæld lærte jeg også meget mere, end jeg havde turde håbe på."

Lucas fortæller, at han mødte den sejeste professor, der selv havde masser af erfaring med at starte egne virksomheder og gerne ville videregive sin viden og hjælpe andre unge iværksættere komme ud over rampen. Det var en stor inspiration for Lucas, der derfor valgte at bruge sit semester på at oversætte 15 idéer, med hver deres tilhørende mini-forretningsplan, fra dansk til engelsk. De 15 idéer viste han til sin professor. Ud fra disse 15 ideér var professorens favorit-idé, og hvor han så mest potentiale, den upolerede version af hvad 'Unmute' er i dag. 

I begyndelsen var Lucas ikke så varm på ideén om de unikke lydhilsner i fysisk format. Men efter yderligere input fra hans professor fra SDSU, blev han hurtigt inspireret til at springe ud i det og starte sin egen virksomhed: 

"I det første fag på kandidaten fik vi til opgave at teste en forretningsidé, ved at interviewe en masse fremmede, og her var det oplagt at teste Unmute idéen af."

Startskuddet af 'Unmute' blev herefter til et sideløbende projekt ved siden af studierne sammen med studiekameraten Hans. Unmute fungerer som en optaget lydhilsen, som man sammensætter med et billede, der kommer i en flot ramme. Modtageren kan så høre din unikke lydhilsen igen og igen, i din indrammede Unmute. 

Golden Gate Bridge, San Francisco
Golden Gate Bridge, Californien
Studieliv i San Diego

Et afbud blev vejen til en investering fra 'Løvens Hule'!

"At deltage i Løvens hule var på mange måder en intens oplevelse, da vi kun havde en uge til at forberede os." 

Unmute kom med i programmet på grund af et afbud fra en anden virksomhed og derfor var teamet fra 'Unmute' nødt til at smække en præsentation sammen på kun en uge, inden de begge skulle op og præsentere ideén 'Unmute' for de fem løver. Normalt ville man få flere måneder til at forberede sig!

Men den korte deadline skulle ikke stoppe Lucas og Hans for at springe ud i det. Med et ungt startup, et salg af kun 230 Unmutes, og en 45 minutters præsentation stod Unmute teamet med tre mulige investeringer fra Christian Arnstedt, Mia Wagner og Jesper Buch.
Lucas og Hans accepterede en investering på 200.000 kr. for 30% af deres virksomhed til Jesper Buch.  

Jesper Buch fra Løvens Hule - Unmute
Unmute Logo
Unmute får investering fra Løvens Hule

Unmute 2.0: En designerramme lavet på fiskenet!

"De seneste 6 måneder har vi arbejdet benhårdt på at udvikle Unmute 2.0, som vi glæder os helt vildt til at lancere!" 

Lucas fortæller, at Unmute 2.0 fortsætter deres originale koncept, men selve rammen byder på en ordentlig opgradering, såvel som højttaleren bag. Med den nye ramme får man et produkt lavet af 98% genbrugsplast fra gamle fiskenet, samt et vægophæng med dobbeltklæbende tape, der gør det muligt at hænge Unmute op på væggen igen og igen! 

"Dermed bevæger Unmute sig mere ind på boliginteriør markedet og bliver en levende ”minde-væg”, og går dermed lidt væk fra at være et ”kort” eller en ”hilsen”, som mange forbinder vores nuværende rustikke pap-ramme med." 

Brug koden: EDU20 og få 20% rabat på din første Unmute 2.0!

Unmute 2.0
Unmute ramme med 98% genbrugsplast
Unmute 2.0 til væggen

"Just start!" - var for mig enormt inspirerende!

I løbet af Lucas' studieophold på SDSU fik han chancen for at møde inspirerende entreprenører. Hans professors netværk gjorde det muligt at få besøg i klassen af et par co-founders fra de internationale brands Volcom og Stance. To store erhvervsprofiler, som kort og godt gav det bedste råd: "Just start!"

"Jeg kom jo selv med et idé-hæfte, og ville have hjælp fra min professor til at beslutte for mig, hvor søren jeg skulle starte. Men det hæfte havde jeg brygget på i mange år, i stedet for bare at tage idé 1 og gå i gang med at teste potentialet af. Der synes jeg helt klart, at mit udvekslingsophold, og de spændende profiler jeg mødte, viste mig en rigtig vigtig pointe":

Der kommer aldrig et perfekt tidspunkt, og det bare er med at komme i gang. Det handler om bare at hoppe ud i det.


"Udveksling har givet mig et karrieremæssigt perspektiv"

"Jeg føler, at min kreativitet og horisont er blevet udvidet markant af at have været på udveksling. Det tror jeg har givet mig nogle værdier, jeg kan bruge karrieremæssigt, som jeg ikke havde kunne tillære mig i klasselokalet på CBS."

I følge Lucas handler det ikke altid om at have det perfekte karaktergennemsnit for at kunne få de fede jobs og starte sin karriere - der er mange veje man kan gå i livet. "Der er masser af fantastiske karrierermuligheder, og det perspektiv synes jeg godt kan mangle lidt herhjemme på diverse kandidatlinjer." 

Golden Gate Bridge, studieophold i udlandet
Studieliv på San Diego State University
Californien udsigt

Går du også med en idé, men ved ikke hvor du skal starte? Her er Lucas' råd...

Går man som Lucas, med en drøm om at starte sin egen virksomhed, er hans råd: "Bare gå i gang!".

Lucas fortæller blandt andet, at man måske vil have en tendens til at starte med det nemmeste først, såsom at oprette firma eller åbne en bankkonto. Han anbefaler i stedet, at man går ud og interviewer en masse potentielle kunder: "For allerede her vil man formentlig få en masse inputs, der viser hvad vej man skal lede videre".

Derudover har Lucas følgende anbefalinger:

  • Metoderne ”The Lean Startup” og ”Design-Thinking” giver dig læringen og forståelsen for, hvordan du skal forme dit produkt 
  • Test din idé af! Smid det ned på et stykke papir - forklar og vis til dine potentielle kunder - brug den feedback! 
  • Gentag dette "feedback loop": Revider din idé - ny tegning - interview flere kunder: igen og igen! 

"Før du ser dig om, har din prototype, som du indledningsvist tegnede på et stykke papir, udviklet sig til at være et færdigproduceret produkt, som garanteret har ændret sig drastisk fra udgangspunktet på din lap papir. Det er i hvert fald sådan vores forløb i Unmute har været, men der er naturligvis mange andre veje der også fører til Rom."

Se Løvens Hule afsnit med Lucas og Hans fra Unmute her! 

Brug koden: EDU20 og få 20% rabat på din første Unmute 2.0!


Overvejer du et semester i udlandet - måske SDSU? Her er Lucas råd til dig!  ✈️

  • Gør det. Du har dit livs bedste oplevelse forude.

  • Sørg for, at du har afsluttet ALLE dine gøremål inden du tager afsted, så du kan være 100% til stede og nyde det i fulde drag.

Hvis du, ligesom Lucas går med et iværksætterhjerte og søger dit en oplevelse for livet, så ring til EDU på 70 20 28 24 eller kontakt vores vejledere på vejledning@edu-danmark.dk. Vi glæder os til at hjælpe dig!