Økonomi på University of California, Los Angeles (UCLA)
Undervisningsafgift (Tuition Fee) og andre gebyrer
Budget
Legater og andre finansieringsmuligheder
SU i udlandet
Udlandsstipendium
Udlandsstudielån
At læse i udlandet er en investering i din fremtid. Det er desværre ikke gratis at blive klogere i udlandet, men heldigvis findes der en lang række forskellige finansieringsmuligheder (SU, SU-lån, udlandstipendium, udlandsstudielån, legater). Så selvom prisen for at læse på et universitet i udlandet kan virke høj, så betyder det ikke, at det er umuligt at få råd. Samtidig kan det være en fordel at have læst i udlandet, når du kommer hjem og skal søge job, da dine kompetencer er efterspurgte.
Undervisningsafgift og andre gebyrer
Study Abroad (Semesterophold)
Undervisningsafgiften på UCLA udgøres både af et International Program Fee og Program Tuition Fee. Du skal derfor lægge program fee og tuition fees sammen for at få din samlede pris på din undervisningsafgift.
- International Program Fee = $3850 (2024)
Læser du på UCLA i mere end et Quarter, vil du få en rabat på deres International Program Fee de efterfølgende Quarters. Dit nr. 2 quarter vil i så fald koste $2850 (2024). - Program Tuition (Course Fees)
Det er forskelligt hvad de enkelte fag på UCLA koster, så prisen varierer
Hovedcampusfag kan koste op til $1600 (typisk 4 unit) (2024)
Extension-fag kan normalt koste mellem $600-$1600 (typisk 4 unit) (2024)
Priseksempel (Extension-fag): Skal du læse 4 Extension-fag, vil du typisk skulle betale cirka: $3850 + $3420 (dvs. 4 x $855) = $7,270.
Læs mere om de forskellige fees på universitetet.
Certificate Programs
Undervisningsafgiften på universitetet afhænger af, hvilket Certificate Program du søger ind på.
Klik dig ind på det relevante Certificate Program og klik derefter på det blå hyperlink og scroll ned til "Estimated Cost Breakdown".
Andre gebyrer
Udover undervisningsafgiften kan der være en række andre gebyrer, som er obligatoriske for Study Abroad-studerende.
Andre gebyrer på universitetet - Study Abroad
Læs bl.a. mere under afsnittet Health Insurance og Additional Fees på ovenstående side.
Udover undervisningsafgiften er der også en række andre gebyrer, som er obligatoriske for studerende, som læser på universitetets Certificate Programs:
- International Program Fee - USD 3850 (2025)
- Application and Candidacy Fee - varierer efter program
OBS! De skal allerede betales i forbindelse med selve ansøgningen. Se afsnittet om Ansøgningsgebyr.
Refusion af undervisningsafgift
Hvis du allerede har betalt undervisningsafgift, og du alligevel ikke har mulighed for at tage af sted, er det, inden for en vis tidsramme, ofte muligt at få det meste af eller hele din undervisningsafgift tilbage.
Universitetets regler for tilbagebetaling af undervisningsafgift - Study Abroad (Semesterophold)
Universitetets regler for tilbagebetaling af undervisningsafgift - Certificates
Scroll ned til "Refunds".
Budget
Det er en god idé at lægge et budget over dit ophold, så du har et overblik over de udgifter, du har i forbindelse med dit ophold, samt hvordan du kan finansiere det.
Læs om hvordan du lægger et budget og få en skabelon, som du kan bruge med det samme
5UCLA forventer at du minimum har omkring USD$ 15.000 (2024) med til at finansiere et studieophold af et quarters varighed.
Gode budgetråd fra tidligere studerende
Efteråret 2021
- "Supermarkederne i området er meget dyre. Priserne er som i DK eller mere."
- "At finde bolig under 1000$ er stort set umuligt hvis du vil bo nær skolen og supermarkederne er desuden dyre(re end forventet)."
Efterår 2019
- "Det er en god ide at overveje hvor meget tid du alligevel skal tilbringe hvor du bor, jeg valgte at spare nogle penge der, og dermed have flere penge til oplevelser, men det kommer an på hvad man prioritere. Jeg vil helt klart råde ikke hver dag at bruge for mange penge på mad osv. fordi du kommer til at spise meget ude."
Forår 2019
- "Det er meget dyrt. For bolig betalte jeg 7900kr."
Efterår 2018
- "Los Angeles er en utroligt dyr by. Især husleje hvis det skal være ordentligt samt tæt på UCLA".
Legater og andre finansieringsmuligheder
Danske legater
Der er mange muligheder for at søge legater i Danmark. En del danske fonde uddeler legater, der er målrettet til studerende, der tager til udlandet for at studere.
Få inspiration, gode tips og ideér til, hvordan du griber legatansøgningen an under Legater.
Udenlandske legater
Universitetet tilbyder desværre ikke legater til internationale studerende.
SU i udlandet
Det er muligt at tage din SU med til udlandet, hvis dit ophold enten er en del af din danske uddannelse, eller hvis du tager en hel bachelor eller kandidatuddannelse i udlandet, som er godkendt til SU.
Læs mere om SU i udlandet under Finansiering.
Udlandsstipendium
Hvis du er SU-berettiget (minimum et vist antal klip), kan du ansøge om udlandsstipendium til dine studier i udlandet. Udlandsstipendium administreres af SU-Styrelsen og SU-kontorerne på de danske institutioner.
Det er kun muligt at få udlandstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau eller til semesterophold og sommerkurser, som udgør en del af din danske uddannelse.
Læs mere om udlandsstipendium under Finansiering.
Udlandsstudielån
Hvis du får udlandsstipendiet, har du ligeledes mulighed for at optage et udlandsstudielån til at dække den eventuelle difference, der er mellem dit udlandsstipendie og den undervisningsafgift, du skal betale for at læse på det udenlandske universitet.
Læs mere om udlandsstudielån under Finansiering.