Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse

Hvad kan jeg læse på Queensland University of Technology (QUT)?

Study Abroad (Semesterophold)
Sabbatår
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Top-up bacheloruddannelse
Sommerkurser
Internship (Praktikophold)
Sprogkurser
Specielle programmer


Study Abroad (Semesterophold)

Study Abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study Abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved Study Abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af EDU's partneruniversiteter, får du gratis hjælp af EDU gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og Study Abroad

Vil du læse et semester eller to på universitetet, kan du normalt selv vælge dine fag på kryds og tværs af fagretninger. Du skal blot opfylde kravene (prerequisites) til de enkelte fag.

Sådan finder du fag

Du kan finde en oversigt over alle QUT's fag, inddelt efter fagområde, i deres fagdatabase.

Hvordan finder jeg de rigtige fag?

Se gode tips og råd til, hvordan du finder de rigtige fag – og hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter fag.


Restriktioner på fag

De fag, du kan finde frem til ved at søge i fagdatabasen, er som udgangspunkt godkendt til Study Abroad studerende. 

Det kan dog i visse tilfælde lade sig gøre at få fag, som ikke fremgår i databasen. Hvis man opfylder kravene (pre-requisites), kan man godt vælge - og ønske om tilladelse til at følge - andre fag. QUT vil i så fald behandle det case-by-case.


Hvad betyder fagkoderne?

Fagkoderne forklarer hvilket studieområde, faget ligger indenfor, samt hvilket niveau faget er på.

De to første bogstaver er en forkortelse for studieområdet, og det sidste bogstav indikerer hvilket niveau, faget er på. EGB123 er f.eks. et fag, der ligger indenfor Engineering på bachelorniveau.

  • I undergraduate-fag (bachelorniveau) er det sidste bogstav B eller H (f.eks. CAB201 eller EGH413).
  • I postgraduate-fag (kandidatniveau) er det sidste bogstav N eller P (f.eks. AMN400 eller PUP034).

OBS! Når du kigger på fag, er det vigtigt at vælge fag, som passer til det niveau, du skulle være på herhjemme. Hvis du er af sted på dit sidste år på bacheloren og eksempelvis tager førsteårsfag i udlandet, vil niveauet på fagene sandsynligvis være lavere, end hvad du er vant til. Et godt råd er at vælge fag i udlandet, der ligger på samme år, som det år du er af sted på.


Hvor mange fag?

Du skal være fuldtidsstuderende, i universitetets øjne, for at kunne få og overholde reglerne for dit studievisum. 

  • Et fuldtidsstudium er minimum 36 credit points pr. semester (3 fag).
  • De fleste fag giver 12 credit points.
  • 48 credit points svarer normalt 30 ECTS - dvs. 4 fag.

OBS! Vær opmærksom på, at det altid er din danske uddannelsesinstitution, der bestemmer, hvor mange fag du skal tage, for at det svarer til 30 ECTS. Der findes ingen officiel konverteringsskala. 

Bemærk at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende.


Forhåndsgodkendelse

Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.

Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ


Sabbatår

Ønsker at du at tage et semester eller to i udlandet efter gymnasiet, så er det muligt at søge ind som sabbatårsstuderende på dette universitet. Du vil kunne tage fag på lige vilkår med de andre studerende. Dog vil du som udgangspunkt kun kunne tage første og eventuelt andet års fag.

På dette universitet vil du søge ind som Study Abroad studerende (semesterophold/udveksling). Det er derfor de samme forhold, der gælder.

Se i øvrigt også vores oversigt om sabbatår i udlandet.


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Bachelorniveau (undergraduate level)

På Queensland University of Technology (QUT) kan du færdiggøre en bacheloruddannelse (undergraduate degree) på tre år og i nogle tilfælde fire år.

Universitetets uddannelser på bachelorniveau (undergraduate level)


Kandidatniveau (graduate level)

Du kan også læse flere forskellige slags hele uddannelser på kandidatniveau eller derover (graduate level) bl.a. en Master's Degree, et Graduate Certificate, et Postgraduate Diploma.

En hel uddannelse på kandidatniveau varer typisk et til to år.

Universitetets uddannelser på kandidatniveau (graduate level)

OBS! Hvis du overvejer at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet, bør du være opmærksom på, at uddannelsessystemer udenfor Danmark er opbygget på en anden måde. Det er eksempelvis normalt at arbejde nogle år efter sin bacheloruddannelse og først vende tilbage for at tage sin kandidatuddannelse senere hen. Det betyder, at når man tager en kandidatuddannelse i udlandet, så vil ens medstuderende ofte være erhvervsaktive. Derfor kan undervisningstimerne potentielt ligge om aftenen, så man kan tage en kandidatuddannelse samtidig med, at man arbejder.


Top-up bacheloruddannelse

Vi har ingen særlig aftale om top-up bacheloruddannelser, men det er muligt at søge ind på en af universitetets bacheloruddannelser og samtidig søge om at få meritoverført fag, du har afsluttet på eksempelvis din erhvervsakademiuddannelse i Danmark. Når universitetet behandler din ansøgning, vil de vurdere, om de vil give dig merit for nogle eller alle dine afsluttede fag. Jo mere dine fag eller afsluttede uddannelse ligner den, du søger ind på, jo større er chancen for at få merit. Det vil fremgå af dit optagelsesbrev, hvor mange semestre du skal afslutte for at opnå en bachelorgrad.

Vær opmærksom på at hvis du bliver optaget på en hel bacheloruddannelse på universitetet, kan der være krav om, at du minimum skal tage et vist antal semestre på universitetet – underordnet hvor meget merit du får for din danske uddannelse.


Sommerkurser

Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe dig på sommerkursus på QUT.


Praktik (internship)

Det er desværre ikke muligt at komme i praktik i forbindelse med et studieophold på QUT.


Sprogkurser

På QUT kan du forbedre dine engelskkundskaber med et af universitetets English language programs.



 

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.