Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Fotos og personlige oplevelser fra California State University Long Beach

Fotos og personlige oplevelser fra California State University Long Beach (CSULB)

Studenteroplevelser på Instagram

Hvordan er det at studere på CSULB? Følg med i EDU-studerendes oplevelser på universitetet, når studerende skiftevis overtager vores Instagram-profil (@edudanmark). Du kan også søge efter #educsulb på Instagram.

Hvordan har de danske studerende oplevet deres ophold på CSULB

"Stort universitet med mange forskellige fag. Dejligt vejr og dejlig natur. Tæt på LA." (Marie-Louise, læser til dagligt på RUC)

"Campus er kæmpe stort og super flot, fagene er helt vildt spændende og stemningen på skolen er bare rigtig fed." (Cecilie, læser til dagligt på RUC)

"CSULB er et fremragende universitet til et Study Abroad ophold". Det er et moderne campus, hvor der hele tiden er liv og masser af aktiviteter og events. Det virker som om, at universitetet nyder respekt i lokalområdet og der er derfor postet en masse sponsor-dollars i nye bygninger og faciliteter. Samtidig er det internationale kontor på skolen rigtig hjælpsomme." (Joakim, læser til dagligt på SDU)

"California Sate University Long Beach har alt det man forbinder med et amerikansk universitet. Udover park-arealer, en stor boghandel, et bibliotek med moderne faciliteter, så har universitetet et stort og topmoderne fitness center med alt fra basketbaner og løbearealer til en klatremur og en flot pool." (Jonas, læser til dagligt på SDU)

"Universitetet ligger fint i forhold til mange boligmuligheder og busser. Man kører gratis med bus, når man er studerende, hvilket er et kæmpe plus, da en parkeringsplads på skolen ofte er et mareridt. Derudover er professorerne super engagerede og det er spændende at opleve en anden undervisningskultur." (Laura, læser til dagligt på AU)

"Jeg har oplevet stor åbenhed og hjælp fra mine undervisere igennem opholdet. Udover at være faglig dygtige, så har de også hjulpet med praktiske ting udenfor skolen." (Kasper, læser til dagligt på AAU)

"Study Abroad kontoret er der altid og kan hjælpe en med ens problemer." (Ida, læser til dagligt på AU)

Studerendes yndlingshangouts og gode råd

Universitets recreation center er fantastisk og kæmpe stort. 

Der er masser af grønne arealer, swimmingpool, recreation center, caféer, restauranter og bibliotek på universitetet. 

Skolen holder gratis filmaftener, hvor man ser nogle af de nyeste film og spiser popcorn.

Skolen baskethold er rigtig populære, hvor der altid er god stemning og mange tilskuere.

Universitetet arrangerer sportskampe på storskærme.