Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Studieophold i udlandet
Studieophold i Californien
Udlandsophold i USA

Fra drøm til virkelighed: eventyrligt semester i hjertet af USA

Når drømme bliver til virkelighed, fører det til oplevelser for livet. I Milles tilfælde blev et semester i USA netop dette – en rejse fyldt med udfordringer, nye venskaber og akademiske eventyr. Hun valgte California State University Long Beach (CSULB) som studiested, og det var ingen tilfældighed. For Mille var CSULB den perfekte kombination af beliggenhed og drømmen om at udvide horisonter.

Tilbage til Drømmenes Land

Et high school-udvekslingsophold havde lagt fundamentet for en amerikansk fascination hos Mille. Drømmen om at vende tilbage og forfølge en videregående uddannelse i mulighedernes land blev til virkelighed, da hun valgte at tage et semester på CSULB. Motivationen var klar: at skubbe til egne grænser, opleve noget nyt, og at forbedre hendes CV med international erfaring.

Mille siger også selv: "Jeg tror at det er sundt at komme lidt ud af sin comfort zone nogle gange, og have perioder i sit liv, hvor man får nye omgivelser og skaber et ’nyt’ liv, hvor ingen kender en og man derfor blive tvunget til at stå fuldt ud på egne ben."

Studieophold i udlandet

Der er så mange som fortryder ikke at have gjort det, da de havde chancen. Det er nu du er ung og har mulighed for det, så slip frygten og bekymringerne, og tag afsted.

Mille Mirah Seiersen, Edu-studerende, CSULB

Sol, Surf, og Studier: Hvorfor CSULB Stjal Mit Hjerte

Valget af CSULB var ikke kun på grund af omgivelser der ligner noget fra en klassisk fløde-film, på trods af at Mille altid har drømt at bo i Californien.

Beliggenheden for en studietur til udlandet er ideel i solrige Californien, og CSULB er derfor også rigtig attraktivt placeret i Long Beach, en smule syd for kæmpebyen Los Angeles. Kort fortalt havde Mille rig mulighed for at opleve en masse. I kombination med universitetets akademiske tilbud, og en relativt overkommelig pris, var CSULB et rigtig passende valg. Derudover tilbød universitetet også en masse fag, som Mille fandt meget interessante og relevante for hendes uddannelse.

EDU var min guide igennem processen

At navigere gennem universiteternes univers blev betydeligt lettere med EDU's hjælp. Mille deltog i et af EDU's events, hvor hun mødte repræsentanter fra blandt andet California State University Long Beach, og dette endte med at være afgørende for hendes beslutning. EDU's gratis vejledning og støtte gennem ansøgningsprocessen gjorde overgangen til studielivet i USA glidende og sikker. Deres hjælp bekræftede i sidste ende hendes beslutning om at tage imod vores hjælp, hvilket gjorde drømmen om at studere i USA til virkelighed.

 

Campuslivet: Et kosmos af muligheder

Campuslivet på CSULB står i skærende kontrast til det, mange danske studerende er vant til. Med et campus der bugner af liv og muligheder med frodige grønne områder og med et hav af andre faciliteter såsom en bowlinghal, biograf, og et rekreationscenter udstyret med et omfattende træningscenter, swimmingpools samt en klatrevæg. Dertil må man ikke glemme beliggenheden i Long Beach, som med stranden i fokus og indflydelsen fra Los Angeles' pulserende liv tilbyder en unik kombination af storby og lokalt samfund. Med muligheden for weekendture til steder som Las Vegas, San Francisco, San Diego og Grand Canyon, er oplevelserne aldrig langt væk. CSULB tilbyder derfor et ideelt udgangspunkt for en unik studieoplevelse, hvor uddannelse møder eventyr.

 

At finde sin gruppe: venskaber på tværs af kontinenter

Mille havde, som mange andre af vores studerende, frygtet at det kunne blive en udfordring at skabe nye venskaber. Det viste sig at være lettere end forventet, fortæller hun. Universitetet organiserede møder mellem studerende gennem forskellige aktiviteter og events, hvilket hjalp med at bygge et netværk. Hun lærte også, at det krævede en ekstra indsats at knytte bånd med de lokale amerikanske studerende, men efter hun havde gjort dette blev opholdet kun endnu bedre.

Udveksling i USA

Man kan sagtens få en masse søde venner, både amerikanere og internationale, ved at gøre noget for det selv.

Mille Mirah Seiersen, Edu-studerende, CSULB

Overraskelser rundt om hvert hjørne: livet i Long Beach

Selvom Mille har læst i USA før, var opholdet ikke uden udfordringer. At dele lejlighed med 3 andre skal man lige vænne sig til, og leveomkostninger i Californien kan godt være rimelig høje. Universitetets støtte var heldigvis brugbar, da de på mange amerikanske uddannelsesinstitutioner tilbyder et gratis "supermarked" for studerende og gratis transportmuligheder, som er til for at gøre det daglige liv mere overskueligt.

 

Et semester huskes hele livet

Det som virkelig gjorde indtryk på Mille, var muligheden for at opleve noget nyt hver eneste weekend. Gennem hendes semester car hun bl.a. på campingtur i Joshua Tree, på road trip til Grand Canyon, en weekend i Las Vegas, ved surf klub på stranden med bål, på besøg i Malibu, og meget mere.

Udenlandstur til USA
Studieophold i Californien
CSULB university

Reflektioner og Råd: fra én studerende til den næste

Til dem der overvejer et studieophold i udlandet, er Mille’s råd klart: Spring ud i det! Med de rette forberedelser og en smule eventyrlyst kan et semester i udlandet blive en uforglemmelig del af dit liv.

Her er Milles grunde til at tage afsted på et studieophold i udlandet:

  • Få amerikanske venner, ikke kun internationale! – hvis man gerne vil opleve den amerikanske kultur, og bygge et netværk i USA, eller bare fordi du kan.
  • Lad ikke det økonomiske aspekt stoppe dig – tag det ekstra SU-lån eller udlandsstudielån. Hvornår kommer du nogensinde til at studere i udlandet igen?
  • Tag JA-hatten på – man oplever så meget mere, hvis man er åben og siger ja til forskellige muligheder.
  • Søg legater i god tid! – der er mange penge at hente i legater.
  • Hvis du overvejer at tage afsted bare en lille bitte smule, så spring ud i det og gør det!

Hvis du har spørgsmål til Mille, så er du mere end velkommen til at skrive direkte til hende på @milleseiersen på instagram.

Skal vi også hjælpe dig til California State University, Long Beach (CSULB) eller et andet sted?

find dit studie

Ring til os på 70 20 28 24 eller skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk, så du kan komme tættere på din drøm om et studieophold i udlandet! Og vores hjælp er selvfølgelig helt gratis!