Om EDU

EDU er dansk repræsentant for over 50 universiteter, vi samarbejder med i Australien, Canada, England, Holland, Kina, Malaysia, New Zealand, Singapore, USA og Vietnam
 

EDU's baggrund og hvorfor vores vejledning er gratis

EDU er en privat organisation, som har eksisteret siden 1999, og vi er finansieret af vores internationale partneruniversiteter. Universiteterne ønsker at tiltrække studerende fra hele verden og bruger derfor lokal ekspertise - f.eks. EDU i Danmark - til vejledning af studerende i hvert enkelt land.

Vores partneruniversiteter har stor erfaring med at tilbyde studiemuligheder for internationale studerende. Men de ved også, at det er umuligt for f.eks. et universitet i USA at vejlede en dansk studerende kvalificeret om alle de særlige områder, der er unikke for det danske system - f.eks. med SU, Udlandsstipendium, meritoverførsel til en dansk uddannelse, danske karakterskaler osv. osv. Den opgave overlader de derfor til os.

Vores hjælp til dig som studerende i Danmark er gratis gennem hele processen - den er betalt af det universitet du søger ud til og er en integreret del af deres service til dig.
 

EDU's universiteter

EDU lægger stor vægt på et tæt forhold til vores samarbejdsuniversiteter, hvilket gerne skal medføre bedre vejledning for studerende. Vi møder vores universiteter flere gange årligt enten i Danmark eller udlandet, så vi hele tiden holder os opdateret om fag, ansøgningsfrister og tilbud til internationale studerende. 

Vores samarbejdsuniversiteter er håndplukket ud fra kriterier om et højt fagligt niveau, gode forhold for internationale studerende og et interessant studiemiljø. Universiteterne har hver deres profil – f.eks. hvad angår størrelse (varierende fra 2.500 til 35.000 studerende), finansiering (offentlige og private), fagprofil (hovedfokus på undervisning eller på en blanding af undervisning og forskning).

Fælles for vores samarbejdsuniversiteter er desuden, at de alle er anerkendte institutioner i deres hjemlande - og flere af universiteterne er rangeret blandt verdens 100 bedste universiteter. Alle universiteterne har desuden samarbejds- og udvekslingsaftaler med danske universiteter og videregående uddannelser, så de er vant til at have med danske studerende at gøre.
 

Hvordan kan du få glæde af EDU?

I dag er vi den organisation, som hjælper flest danske studerende af sted med Udlandsstipendium. Her på hjemmesiden kan du læse mere om den hjælp, vi kan tilbyde dig, hvis du overvejer at studere i udlandet. Du kan eksempelvis starte med at søge inspiration, hvor du bl.a. kan læse mere om forskellen mellem en udvekslingsaftale og at søge gennem EDU. Du kan også gå til oversigten over alle EDUs samarbejdsuniversiter eller søge i vores studiedatabase, så du hurtigt får et overblik over de universiteter, der kan matche dine akademiske ønsker.  
 

Om EDU's navn

Vi har valgt at hedde "EDU", fordi EDU er en forkortelse for “Education” og fordi “.edu” er den betegnelse, som kendetegner internet-adressen for anerkendte universiteter i f.eks. Australien og USA.
 

Kontakt os

Hvis du overvejer et studieophold i udlandet, så kontakt os hurtigst muligt, så du kan få afklaret dine muligheder.

Du kan ringe på 70 20 28 24 eller skrive til os på vejledning@edu-danmark.dk

Du kan også tilmelde dig et af vores gratis arrangementer, hvor du i løbet af en time får overblik og introduktion til vores hjælp.