En master i USA var startskuddet for Christians karriere

Med en bachelor fra Syddansk Universitet i bagagen rejste Christian til Hawaii for at læse en Master of Arts in Communications. For Christian var 6 måneder i udlandet ikke nok, og han blev sågar hængende efter uddannelsen, da han fik job ved et PR bureau på Hawaii. Nu er Christian tilbage i Danmark, men er ikke helt afvisende for engang at rejse ud igen. Men ikke for enhver pris. 
 

Eksotisk destination med internationalt studiemiljø

Christian kontaktede EDU for at få vejledning til det praktiske, der er forbundet med et studieophold i udlandet. Hvor lang tid tager processen? Hvor meget koster det? De spørgsmål, der kan være sværere selv at finde svar på. Valget faldt på Hawai’i Pacific University (HPU), idet Christian blev tiltrukket af det meget internationale miljø på HPU men også den eksotiske destination.

Det var ikke alene det faglige, der vægtede højt i beslutningen, men også muligheden for at opleve en ny kultur kombineret med nye undervisningsformer. På HPU bærer undervisningen præg af små klasser med undervisning og meget flinke og engagerede professorer. 

Det er en undervisningsform, vi (danskere, red.) ikke er vante til. Man skal følge med i timerne og lave sine afleveringer på ugentlig basis” fortæller Christian med et smil på læben. Begge elementer påvirker ens samlede karakter, hvorfor der ikke er så meget pres på til den endelige eksamen.  
 

Praktikophold, der blev til en fuldtidsstilling på Hawaii

Undervejs i sin Master på HPU fik Christian muligheden for at komme i praktik hos Republikanerne på Hawaii. Det var op til midtvejsvalget i 2014, så opgaverne bestod primært af kommunikations- og kampagnerelaterede opgaver. Herigennem fik Christian tilbudt endnu en praktikplads – denne gang i et PR bureau. I PR bureauet arbejdede Christian sig op til at blive fuldtidsansat efter at have afsluttet sin Master.

De to praktikophold plus en fuldtidsstilling på Hawaii var startskuddet for Christians karriere. Han er nu tilbage i Danmark, hvor han sidder i stillingen som projektleder i PR-bureauet Holm Kommunikation. Udlandsopholdet spillede en klar rolle i ansættelsen, mener Christian, og fortæller:

Jeg fornemmer, at mani kommunikationsbranchen gerne vil have folk med en international profil. Man får et helt andet og langt mere nuanceret perspektiv, som er værdifuldt i dagligdagen og på arbejdspladsen.” Christian er ikke afvisende for at flytte til udlandet engang ude i fremtiden. Til gengæld skal det ikke være for enhver pris siger han: ”Vi er så heldigt stillede i Danmark. Jeg ville aldrig tage et sted hen, hvor balancen mellem arbejde og fritid ikke var god”. 
 

Udlandsophold: En personlig drøm, der gik i oplevelse 

Min drøm var at tage en hel uddannelse i udlandet, og i dag er jeg glad for, jeg gjorde det, og samtidig stolt over at have ført min drøm ud i livet” fortæller Christian. Han opfordrer andre til at få opfyldt sin rejselyst, mens man er studerende og mere fleksibel: 

Hvis det er noget, du synes lyder fedt, så undersøg det og før det ud i livet” siger Christian, som nød at bo på den eksotiske destination ”Hawaii er fedt sted til fysisk aktivitet, og det er et paradis til hiking og surfing. Og så er der vel ca. 350 solskinsdage på et år, så fritiden foregår mest udenfor.” 

Christians 3 gode råd er følgende:

1. Undersøg, om du har mulighed for at tage den uddannelse, du drømmer om, et sted, du drømmer om. 
2. Vælg den uddannelse, der interesserer dig, og lad dig ikke styre alt af gode/dårlige jobmuligheder. Du kan alligevel kun nå dit topniveau, hvis du interesserer dig for det, du arbejder med. Og hvis du er dygtig nok, er der helt sikkert et job til dig. 
3. Lad dig inspirere af andre. Hvis nogen har gjort noget, du synes, lyder fedt, så undersøg, om du har mulighed for at gøre det samme. Eller ideelt set måske noget endnu federe. 
Få penge til en Master i udlandet

Hvis du vælger at flytte studiet til udlandet, er der rigtig gode finansieringsmuligheder. Du modtager bl.a. SU under en Masteruddannelse i udlandet og du kan få Udlandsstipendium til at dække for undervisningsafgiften. ”Det er jo ikke gratis, men det er en god idé at have tænkt, at det koster noget. Men det bør ikke afholde folk fra at tage af sted. Udgiften opvejes mange gange af de oplevelser, man får” fortæller Christian, som har arbejdet alle somre fra han var barn, og dermed havde en opsparing. For Masterstuderende i udlandet er der mange legater at hente, som kan være en stor økonomisk hjælp.
 

Overvejer du at læse en Master i udlandet?

Kontakt EDU og hør mere om dine muligheder:
70 20 28 24
vejledning@edu-danmark.dk


Gode råd til at komme videre med dine studiedrømme

Opret en gratis mitEDU-profil og få adgang til et skræddersyet digitalt værktøj, der giver dig overblik over hele processen med at få styr på dine muligheder, vælge det rette universitet, og genneføre ansøgningsprocessen. Det er helt uforpligtende at lave en mitEDU-profil.

Opret mitEDU-profil her

Tilmeld dig et af vores kommende events og få styr på studiemuligheder, ansøgningsproces og finansiering.

se eventkalender

Vil du høre andre studerende fortælle om deres ophold, og høre vores vejlederes bedste tips? Så lyt til vores podcast "Verdens Bedste Studieophold".

Lyt til EDU's podcast

Vil du afsted til sommer/efteråret 2025, så tjek ansøgningsfristerne for alle vores universiteter.

Se ansøgningsfrister her