Thea´s kandidat i New Zealand: Man skal aldrig give op hvis man vil det nok!
Da budgettet ikke helt var til at tage en hel bachelor i udlandet, og Covid-19 derefter ødelagde Thea´s drøm om et semester i udlandet under sin bachelor blev Thea fast besluttet på at komme afsted og tage hele sin kandidat i udlandet. Det skulle bare lykkes!
Valget om hvortil rejsen skulle gå, gik ikke så meget på selve uddannelsen, men mere på destination og det liv hun ønskede at få lov at opleve under sin studietid. Listen blev snævret ind til to lande, og derunder 2 specifikke universiteter, men inden hun overhovedet nåede at søge ind på sin 2. prioritet, var hun optaget på University of Otago, beliggende i smukke, historiske Dunedin i New Zealand.
Ny hverdag, nye venner og nye rutiner 👥
Dét at skabe sig en ny hverdag med alt der medfølger, kan være en stor mundfuld for mange, men heldigvis oplevede Thea, at der på University of Otago var blevet udviklet en løsning til at tage hånd om netop dén situation som alle nye studerende jo kommer til at stå i.
De har nemlig udviklet en app kaldet "Goin´", der fungerer som en form for interaktionsplatform som opfordrer til, at de nye studerende kan aftale fællesaktiviteter uden at kende hinanden i forvejen.
"Det var blandt andet her jeg mødte nogle af mine bedste venner hernede. Derudover dyrker jeg også en del sport, såsom klatring, svømning og badminton hvor det også er nemt at møde nye mennesker og skabe et godt netværk. Generelt synes jeg selv, at Goin’ appen er en god måde at få skabt nogle forbindelser, før man kommer herned, samt møde nye mennesker i starten af semestret."
Omringet af viktoriansk historie og masser af kultur 🌺
På den sydlige ø, hvor Dunedin ligger, er stilen meget gammeldags britisk, og bygningerne står i sin fulde viktorianske pragt - et virkelig smukt sted at opleve.
Selve byen er nem at komme rundt i, men vil man udenfor byen og opleve noget mere og noget andet, kan det være en fordel at have adgang til en bil. Mange studerende køber en gammel bil, mens de er her, alternativt kan man også finde løsninger med offentlig transport, trods en smule mere besvær end vi herhjemme er blevet så vant til.
Derudover er det New Zealandske folk, kaldet Kiwi´er, kendt for også at trække mange Maori-ord og vendinger ind i deres sprog, hvilket gør, at man som ny i landet liiige skal holde tungen lige i munden.
Hvordan finansierer man et studieophold i New Zealand?💰
Thea's totale budget for hele opholdet lå på omkring de 400.000 DKK inklusiv flybilletter, tuition fee, mad, husleje, forsikringer m.m -dog uden rejser og roadtrips inkluderet. Dette havde hun finansieret igennem egen personlige opsparing, SU, udlandstipendium, et scholarship på omkring 10.000 NZD fra University of Otago samt legater på omkring 60.000 DKK.
Vi anbefaler alle, der skal på studieophold, at søge legater, og at gøre det i god tid. Det kan ofte være en jungle at finde rundt i, og der er enormt mange man kan søge. Så husk endelig at sådan noget tager tid, og at en god legatansøgning kan få en langt.
Herunder kan du se hele Thea´s budget for sin hele kandidat på University of Otago i New Zealand.
Thea's bedste råd til dig, der drømmer om at tage på studieophold i udlandet:
- Søg informationer i rigtig god tid. (budgetter, planlægning, omkostninger etc.)
- Begynd at søge legater med det samme, søg mange og lad være med at blive slået ud af at få afslag. Det tager tid!
- Sørg for at være god til at kom ud og møde nye mennekser fra starten af. Det kan være grænseoverskridende, men det er det hele værd, og alle er i samme båd alligevel!
- Tag dig tid og nyd oplevelserne! Du behøver ikke skulle se det hele inden for den første måned.
Skal vi også hjælpe dig til University of Otago eller et andet sted?
Ring til os på 70 20 28 24 eller skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk, så du kan komme tættere på din drøm om et studieophold i udlandet!
Vores hjælp er gratis, da Otago og vores andre universiteter har ansat EDU til at hjælpe dig.
Læs også:
- Emma´s ""Island-girl"" liv på Hawai'i
- En Master fra Hawaii startede Christians karriere
- Frederikkes ambitioner for fremtiden voksede i Australien
- Lasse tog en MBA på Griffith, Australien
- Marks Master på UNSW, Australien
- Master blev springbræt til job i Silicon Valley
- Mathildes Master på QUT, Australien
- MBA gav Søren fordel i jobsøgningen
- Michael og Adam i Singapore
- Tina’s Mastereventyr i Australien