Fotos og oplevelser fra studerende på California State University Northridge (CSUN)
Studieoplevelser på Instagram
Hvordan er det at studere på CSUN? Følg med i EDU-studerendes oplevelser, når studerende skiftevis overtager vores Instagram-profil (@edudanmark). Du kan også søge efter hashtagget #educsun på Instagram og følge med i studielivet på universitetet.
Hvordan har de danske studerende oplevet deres ophold på California State University Northridge (CSUN)
"Jeg har været tilfreds og ville derfor anbefale det til andre. Skolens rammer er trygge, campus er fedt og den eneste ting for mig er at fagene var nemme, men det kommer nok an på hvilke fag, man vælger med ens skole hjemmefra. Andre havde meget svære fag. Personalet herovre har hjulpet meget, hvilket har været trygt!" (Jasmin Boldt-Jørgensen, Prof.højskolen Absalon)
"Campus er skøn, og der bliver gjort meget for de internationale studerende i form af arrangementer og ture. Niveauet er ikke for højt, så der er masser tid til at opleve en masse ved siden af skolearbejdet." (Melissa Birch, DTU)
"Det er et virkelig flot universitet med et campus, der er så fint og "stereotypt", at det har være med i flere amerikanske film og serier." (Elisabeth og Kirstine, Aarhus Universitet)
"Den generelle oplevelse af universitetet var god." (Jacob, Aarhus Universitet)
"CSUN er et godt universitet med gode faciliteter og lærere." (Anders, Aarhus Universitet)
"Campus har alt, hvad man skal bruge i hverdagen. Derudover tager det kun ca. 20-30 minutter i bil til downtown LA."
Studerendes yndlingshangouts og gode råd
"Engagér dig i en klub eller lignende, så er det meget nemmere at få amerikanske venner."
"Hvis man ikke vil bo på campus, kan Meridian Point anbefales. Det er lidt billigere end at bo campus, har et fedt pool- og jacuzziområde, og så ligger det lige overfor campus"
"Universitetets fitnessfaciliteter er helt fantastiske. Tre etager med alt fra vægtløftning til basket og klatring."
"Campus har rigtig gode sportsfaciliteter, et godt bibliotek og en koncertsal."
"CSUN har en strategisk god placering i forhold til at tage til de omkringliggende byer."
"Malibu Beach - et fedt sted at slappe af."
"Lej eller køb en bil, så I nemt kan komme rundt til LA's mange muligheder. Det gør dit semester både sjovere og nemmere!"