Økonomi på California State University Northridge (CSUN)
Undervisningsafgift (Tuition Fee) og andre gebyrer
Budget
Legater og andre finansieringsmuligheder
SU i udlandet
Udlandsstipendium
Udlandsstudielån
At læse i udlandet er en investering i din fremtid. Det er desværre ikke gratis at blive klogere i udlandet, men heldigvis findes der en lang række forskellige finansieringsmuligheder (SU, SU-lån, udlandstipendium, udlandsstudielån, legater). Så selvom prisen for at læse på et universitet i udlandet kan virke høj, så betyder det ikke, at det er umuligt at få råd. Samtidig kan det være en fordel at have læst i udlandet, når du kommer hjem og skal søge job, da dine kompetencer er efterspurgte.
Undervisningsafgift og andre gebyrer
Undervisningsafgift
Undervisningsafgiften på CSUN afhænger af, hvor mange fag du læser.
Undervisningsafgift (tuition fee) - Study Abroad (Semesterophold)
Prisen er for 12 units (på bachelorniveau) eller 9 units (på kandidatniveau). Skal du læse flere units of credit, koster det $359 pr. unit.
De fleste af vores bachelorstuderende på CSUN læser 15 units (svarende til 5 fag), efter påkrav fra deres danske uddannelsesinstitution, mens kandidatstuderende ofte læser 12 units (4 fag).
Andre gebyrer
Udover undervisningsafgiften er der en række andre gebyrer, som er obligatoriske.
- Ansøgningsgebyr på USD 150,-. Ansøgningsgebyret refunderes ikke.
- Medlemskab hvis du ønsker at bruge universitetets Student Recreational Center. Se prisen for Tseng College Membership.
- Obligatorisk sundhedsforsikring - enten CSUN's egen Health Insurance eller en dansk sundhedsforsikring.
Refusion af undervisningsafgift
Hvis du allerede har betalt undervisningsafgift, og du alligevel ikke har mulighed for at tage af sted, er det, inden for en vis tidsramme, ofte muligt at få det meste af eller hele din undervisningsafgift tilbage.
CSUN's regler om tilbagebetaling
Budget
Det er en god idé at lægge et budget over dit ophold, så du har et overblik over de udgifter, du har i forbindelse med dit ophold, samt hvordan du kan finansiere det.
Læs om hvordan du lægger et budget og få en skabelon, som du kan bruge med det samme
CSUN kræver dokumentation på, at du vil kunne finansiere USD 17.500 til at dække alle omkostninger i forbindelse med dit studieophold i USA.
Gode budgetråd fra tidligere studerende
Efterår 2023
- Hvis du vil gøre det så billigt som muligt, så bo på campus og køb en brugt bil i stedet for at leje en.
Efterår 2022
- Hav en opsparing med rigelig mængde penge inden du ankommer. Søg udlandsstipendium da det hjælper meget! Lav en budgetoversigt på Excel inden afrejse, så du nogenlunde har en idé over ,hvor mange omkostninger du får. Hav kontanter med, da ens kort ikke altid virker i alle butikker!
Forår 2022
- I forhold til leveomkostninger, så vil jeg bare sige; læg 1.5 - 2 gange så meget til side, som du ville gøre i DK.
Legater og andre finansieringsmuligheder
Danske legater
Der er mange muligheder for at søge legater i Danmark. En del danske fonde uddeler legater, der er målrettet til studerende, der tager til udlandet for at studere.
Få inspiration, gode tips og ideér til, hvordan du griber legatansøgningen an under Legater.
Udenlandske legater
Universitetet tilbyder desværre ikke legater til internationale studerende.
SU i udlandet
Det er muligt at tage din SU med til udlandet, hvis dit ophold enten er en del af din danske uddannelse, eller hvis du tager en hel bachelor eller kandidatuddannelse i udlandet, som er godkendt til SU.
Læs mere om SU i udlandet under Finansiering.
Udlandsstipendium
Hvis du er SU-berettiget (minimum et vist antal klip), kan du ansøge om udlandsstipendium til dine studier i udlandet. Udlandsstipendium administreres af SU-Styrelsen og SU-kontorerne på de danske institutioner.
Det er kun muligt at få udlandstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau eller til semesterophold og sommerkurser, som udgør en del af din danske uddannelse.
Læs mere om udlandsstipendium under Finansiering.
Udlandsstudielån
Hvis du får udlandsstipendiet, har du ligeledes mulighed for at optage et udlandsstudielån til at dække den eventuelle difference, der er mellem dit udlandsstipendie og den undervisningsafgift, du skal betale for at læse på det udenlandske universitet.
Læs mere om udlandsstudielån under Finansiering.