Universiteter
Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Menu
Læs på University of California, Davis (UC Davis), USA

Læs på University of California, Davis (UC Davis)

 

University of California, Davis (UC Davis) er et stort og eftertragtet universitet, hvor 35.000 amerikanske og internationale studerende fra hele verden studerer. Universitetet er på verdensplan ranket i top 100 og er et traditionelt amerikansk universitet, hvor du i særdeleshed vil opleve den klassiske ”all-American-feeling”. 

På et studieophold på University of California, Davis vil du møde undervisning i høj klasse, bo i en dejlig amerikansk universitetsby og hurtigt blive en del af byens studiemiljø. Derudover har området en gennemsnitstemperatur på 23 grader, en enestående natur, der kan opleves på tæt hold i de nærliggende nationalparker og de sprudlende storbyer Sacramento og San Francisco inden for kort afstand.  

Top 3 grunde til at læse på University of California, Davis (UC Davis)
Top 5 fagområder på University of California, Davis (UC Davis)
Top 3 fordele ved området uden for University of California, Davis (UC Davis)
 


Top 3 grunde til at læse på universitetet

  1. Studér på et topuniversitet, der er placeret i top 100 på verdensplan.

    University of California, Davis udbyder en bred vifte af fag, så du selv kan være med til at designe din uddannelse.  
     
  2. Bliv en del af den amerikanske livsstil.  

    Universitet har over 450 forskellige klubber og studenterorganisationer, som du kan engagere dig i og skærpe dit CV og måske få venner for livet.
  3. Oplev en international atmosfære på et anerkendt amerikansk campus.

    Studér og lev med amerikanske og internationale studerende fra hele verden.


Top 5 fagområder på universitetet

  1. Agriculture
  2. Plant and Animal Science
  3. Composition
  4. Engineering
  5. Food Science and Nutrition

OBS! Top 5 fagområder er de fem fagområder, universitetet generelt set selv synes, de er gode til. Det er ikke ensbetydende med, at disse fagområder er åbne for internationale studerende. Tjek hvad du kan læse på universitetet under "Hvad kan jeg læse?" eller i vores søgemaskine.


Top 3 fordele ved området uden for universitetet

  1. Universitetets placering er i top med kort afstand til storbyerne Sacramento og San Francisco samt nationalparkerne Lake Tahoe og Yosemite.  
  2. Universitetet ligger i byen Davis, der er en lille traditionel amerikansk universitetsby, som er sikker at færdes i. 

  3. Davis er kendt som Californiens cykelby nummer ét.  

Læs mere om Davis.