Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Studieophold i Malaysia
Studieophold Kuching, Malaysia
Rejser på Malaysia

Oplev Sydøstasien på SU-budget: Mathildes fantastiske studieophold på Borneo

Mathilde drømte om at udforske mere af verden langt væk fra Danmark. Budgettet var begrænset, men Mathilde fik hurtigt øjnene op for et studieophold i Asien, hvor hun tilbragte et semester på Swinburne University of Technology Sarawak på Borneo. Det viste sig at være en fantastisk beslutning, da Mathilde samtidig fik fuld smæk på rejser og kultur under opholdet!

Da Mathilde fra Aalborg søgte mod udlandet, havde hun en række ønsker til sit ophold. For det første drømte hun om en destination, hvor klimaet var varmt og lækkert. For det andet drømte hun om en lokal oplevelse væk fra store og kaotiske byer, hvor der samtidig var mulighed for at rejse rundt. Og til sidst, så skulle det hele gerne kunne hænge sammen på et SU-venligt budget. 

Rejser på Borneo på studieophold
Rejser i Sydøstasien på studieophold
Regnskov på studieophold

Mathilde valgte at rejse på et Study Abroad-ophold gennem EDU, som tilbyder gratis personlig vejledning gennem hele processen. Her var Mathilde især glad for de forskellige arrangementer, som EDU tilbyder flere gange i løbet af året.

Asien kom hurtigt ind i billedet, da leveomkostninger her generelt er billige, og samtidig er der masser af kulturforskelle og fantastisk natur at opleve. Her passede Swinburne University of Technology Sarawak rigtig godt. Universitetet er nemlig beliggende i en by, som ikke er fyldt med turister. Desuden var Mathilde glad for, at Swinburne er et australsk universitet, som tilbyder australsk undervisningskvalitet. 

"Når man skal afsted i så lang tid og så langt væk, synes jeg det var beroligende, at der var nogle til at guide mig og hjælpe med alle mulige spørgsmål."

Mathilde, EDU-studerende på Swinburne University of Technology Sarawak

Undervisningen på Swinburne Sarawak

Under sit udlandsophold havde Mathilde fag indenfor marketing og ledelse. Hun ville gerne læse nogle fag, som hun ikke havde mulighed for at læse på sit danske universitet - eller som hun i hvert fald ikke endnu havde haft mulighed for at læse. 

"På den måde kunne jeg benytte mit udlandsophold til at skabe og udvikle min uddannelsesprofil, så den passer endnu bedre på, hvad jeg gerne vil i fremtiden."

Undervisningen på Swinburne var et mix af teori og praksis i form af forelæsninger og holdundervisning. Især holdundervisninger var gode, da der her var mulighed for at afprøve teorier fra forelæsningerne og hvordan de benyttes i den virkelige verden.

På Swinburne er der ikke én afsluttende eksamen. I løbet af semesteret vil man aflevere opgaver og lave fremlæggelser, som tæller nogle procenter af det endelige resultat. Personligt synes Mathilde, at det var rart, at én opgave/præsentation ikke afgør, om man består faget eller ej. 

Et sydøstasiatisk eventyr

I Sydøstasien var der mange muligheder for billige rejser. Både inden, under og efter semesteret rejse Mathilde rundt og oplevede fantastiske destinationer som Thailand, Bali, Singapore, Vietnam og Filippinerne!

"Muligheden for at rejse så meget har virkelig gjort mit udlandsophold endnu federe!"

Ud over at rejse langt var der også masser af muligheder for spændende dagsture fra Kuching, som er den største by i Sarawak. Mathilde var både ude at se grotter, nationalparker, vandfald og meget mere! 

Rejser ved vandfald, Malaysia
Rejse og studieliv på Malaysia
Malaysia

Bolig på Swinburne Sarawak 🏡

Mathilde boede i et attraktivt boligkompleks under sit udlandsophold, som hun havde fået anbefalet af EDU, efter hun var blevet ansøger. Her boede de fleste, som rejste gennem EDU, samt en masse andre internationale studerende.

Mathilde boede i en pæn og rummelig lejlighed, som kostede omkring 2.000 kr. om måneden, og som også gav adgang til pool og fitnesscenter.
 

Finansiering af opholdet 💰

Mathilde havde mange overvejelser angående finansiering af sit studieophold, men eftersom Sydøstasien ikke er dyr, var det ikke svært at finde pengene til det. 

"På min SU havde jeg overskud hver måned efter de faste udgifter. Statens udlandsstipendium dækkede næsten hele min tuition fee, hvilket var den dyreste post. Andre store poster var rejseforsikring, vacciner, fly til og fra Asien og mine rejser i perioden. Med en lille opsparing (under 30.000) var det muligt for mig at være afsted i 6 måneder!"


Refleksioner efter hjemkomsten

Mathilde fortæller, at hun har lært rigtig meget om sig selv ved at være af sted. Det var især fedt at lære om andre kulturer og samarbejde med mennesker, som opfatter verden på en helt anden måde. 

"Man finder ud af, hvad der er vigtigt for en, og hvad man tager forgivet derhjemme. Jeg vil helt sikkert anbefale andre til at tage afsted!"


Skal vi også hjælpe dig til Swinburne University of Technology, Sarawak?

Ring til os på 70 20 28 24 eller skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk, så du kan komme tættere på din drøm om et studieophold i udlandet!