Økonomi på University of Technology Sydney (UTS)
Undervisningsafgift (Tuition Fee) og andre gebyrer
Budget
Legater og andre finansieringsmuligheder
SU i udlandet
Udlandsstipendium
Udlandsstudielån
Undervisningsafgift og andre gebyrer
Undervisningsafgift
Undervisningsafgiften på universitetet afhænger af, hvad du læser.
Undervisningsafgift (Tuition Fee) – Study Abroad (Semesterophold)
- Du betaler for enten 18 UTS credit points (typisk 3 fag) eller for op til 24 UTS credit points (typisk 4 fag)
Undervisningsafgift (Tuition Fee) – Hele bachelor- og kandidatuddannelser
- Du finder undervisningsafgiften ved at bruge søgefunktionen 'Search fees by course'
Andre gebyrer
Der er ingen ekstra gebyrer, vi er bekendt med på universitetet.
Når du skal studere i Australien, skal du tegne den obligatoriske australske sundhedsforsikring OSHC (Overseas Student Health Cover). Læs mere om OSHC.
Refusion af undervisningsafgift
Hvis du allerede har betalt undervisningsafgift, og du alligevel ikke har mulighed for at tage af sted, er det, inden for en vis tidsramme, ofte muligt at få det meste af eller hele din undervisningsafgift tilbage.
Universitetets regler for tilbagebetaling af undervisningsafgift
Budget
Det er en god idé at lægge et budget over dit ophold, så du har et overblik over de udgifter, du har i forbindelse med dit ophold, samt hvordan du kan finansiere det.
Læs om hvordan du lægger et budget og få en skabelon, som du kan bruge med det samme
Du kan finde universitetets bud på et budget her.
Gode budgetråd fra tidligere studerende
Efterår 2023
- "Leveomkostninger mv er meget som i Danmark, så planlæg dit budget, som du ville gøre herhjemme. Derudover kører nogle universiteter i Sydney med muligheden for at man kan komme og hente nogle gratis madvarer engang imellem. Jeg benyttede aldrig muligheden, men tænker det kan være værd at undersøge."
- "Det dyreste var nok flybilletter og tuition. ellers er leveomkostningerne meget lig københavn. Dog er alkohol meget dyrt. Man kan sagtens leve "billigere" men det er også en oplevelse, så giv den gas."
- "Spar hvor det giver mening, men lad være med at spilde tid på at jagte det "bedste" tilbud. Hellere nyd oplevelsen. Minder har man for altid. Du kommer nok mere til at huske den fede tur i operaen fx end at du sparede pengene ved ikke at tage afsted."
Forår 2023
- "Vær forberedt på, at man bruger rigtig mange penge på et studieophold i Australien! Man har ikke lyst til at spare eller gå glip."
Efterår 2022
- "Spar op og søg legater. Vær ikke bange for at tage SU lån"
- "Generelt er mad dyrere I Sydney så lad mad i store portioner. Eller download SnackSavers appen fra den australske App Store, hvor du kan købe overskudsmaden fra restauranter til en billigere pris."
- "Mad er generelt dyrt i Sydney - meget som i København - men husleje er meget dyrt. Offentlig transport er til gengæld billigt."
- "Sørg for at søg alle de legater, du kan opsnuse i så god til som muligt! Det betaler sig virkelig! Derudover er der faktisk rigtig god fast food i supermarkederne - færdigsalater og sushi."
Legater og andre finansieringsmuligheder
Danske legater
Der er mange muligheder for at søge legater i Danmark. En del danske fonde uddeler legater, der er målrettet til studerende, der tager til udlandet for at studere.
Få inspiration, gode tips og ideér til, hvordan du griber legatansøgningen an under Legater.
Universitetets legater
Universitetet tilbyder forskellige legater til internationale studerende.
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Study Abroad
Alle Study Abroad ansøgere bliver automatisk vurderet til universitetets Study Abroad Excellence Award legat på op til AUD 2000. Vurderingen baseres på de studerendes karakterer, og hvis man får tildelt et legat, vil det blive meddelt sammen med optagelsesbrevet.
SU i udlandet
Det er muligt at tage din SU med til udlandet, hvis dit ophold enten er en del af din danske uddannelse, eller hvis du tager en hel bachelor eller kandidatuddannelse i udlandet, som er godkendt til SU.
Læs mere om SU i udlandet under Finansiering.
Udlandsstipendium
Hvis du er SU-berettiget (minimum et vist antal klip), kan du ansøge om udlandsstipendium til dine studier i udlandet. Udlandsstipendium administreres af SU-Styrelsen og SU-kontorerne på de danske institutioner.
Det er kun muligt at få udlandstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau eller til semesterophold og sommerkurser, som udgør en del af din danske uddannelse.
Læs mere om udlandsstipendium under Finansiering.
Udlandsstudielån
Hvis du får udlandsstipendiet, har du ligeledes mulighed for at optage et udlandsstudielån til at dække den eventuelle difference, der er mellem dit udlandsstipendie og den undervisningsafgift, du skal betale for at læse på det udenlandske universitet.
Læs mere om udlandsstudielån under Finansiering.