Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse

Økonomi på James Cook University (JCU)

Undervisningsafgift (Tuition Fee) og andre gebyrer
Budget
Legater og andre finansieringsmuligheder
SU i udlandet
Udlandsstipendium
Udlandsstudielån


At læse i udlandet er en investering i din fremtid. Det er desværre ikke gratis at blive klogere i udlandet, men heldigvis findes der en lang række forskellige finansieringsmuligheder (SU, SU-lån, udlandstipendium, udlandsstudielån, legater). Så selvom prisen for at læse på et universitet i udlandet kan virke høj, så betyder det ikke, at det er umuligt at få råd. Samtidig kan det være en fordel at have læst i udlandet, når du kommer hjem og skal søge job, da dine kompetencer er efterspurgte.


Undervisningsafgift og andre gebyrer

Undervisningsafgift

Undervisningsafgiften på universitetet afhænger af, hvad du læser.

Andre gebyrer

Udover undervisningsafgiften er der en række andre gebyrer, som er obligatoriske:

Når du skal studere i Australien, skal du tegne den obligatoriske australske sundhedsforsikring OSHC (Overseas Student Health Cover). Læs mere om OSHC.



Refusion af undervisningsafgift

Hvis du allerede har betalt undervisningsafgift, og du alligevel ikke har mulighed for at tage af sted, er det, inden for en vis tidsramme, ofte muligt at få det meste af eller hele din undervisningsafgift tilbage.

Ofte vil universitetets regler for tilbagebetaling af undervisningsafgift også fremgå af dit optagelsesbrev. 


Budget

Det er en god idé at lægge et budget over dit ophold, så du har et overblik over de udgifter, du har i forbindelse med dit ophold, samt hvordan du kan finansiere det.

Læs om hvordan du lægger et budget og få en skabelon, som du kan bruge med det samme

JCU har ikke et eksempel på et budget, men du kan bruge deres 'Prepare to Arrive' side, for at få hjælp til at planlægge dit budget.

Gode budgetråd fra tidligere studerende

Efterår 2023

  • "Det er helt klart muligt at have færre leveomkostninger for mad end jeg har haft, men det er bare dyrere end man lige regner med."
  • "Ikk spar på noget, du er kun afsted en gang."
  • "Det er muligt at finde relativ billig bolig off campus og lave mad selv, hvilket kan gøres temmelig billigt. Hvis man handler ind på markedet, kan man få frugt og grønt i god kvalitet til billige penge, hvis man forsøger at spare på den kant."

Efterår 2022

  • "Hvis man gerne vil leve på budget, så gælder det samme som derhjemme: hold dig fra byture og alkohol, køb stort ind og til flere dage ad gangen. Det kan man sagtens, men det er en livsstil der i min optik er umulig samt asocial at opretholde."
  • "Lav mad sammen med venner!"
  • "Hav lidt mere end du forventer, så kan du opleve mere."
  • "Det er dyrt, men det er det hele værd. Man lever kun én gang, så ikke tænk så meget på pengene"

Efterår 2019

  • "Det koster cirka det samme i Australien, som det gør herhjemme i DK at leve."

Forår 2019

  • "Husleje for at bo off-campus er ca. det samme som en billig lejlighed/værelse i Århus. Kvaliteten kan variere meget. Priserne på mad er dog en smule dyre end i Danmark, så tænk over hvad du bruger dine penge på."

Legater og andre finansieringsmuligheder

Danske legater

Der er mange muligheder for at søge legater i Danmark. En del danske fonde uddeler legater, der er målrettet til studerende, der tager til udlandet for at studere. 

Få inspiration, gode tips og ideér til, hvordan du griber legatansøgningen an under Legater.


Udenlandske legater

Universitetet tilbyder forskellige legater til internationale studerende.

Universitetets legater


SU i udlandet

Det er muligt at tage din SU med til udlandet, hvis dit ophold enten er en del af din danske uddannelse, eller hvis du tager en hel bachelor eller kandidatuddannelse i udlandet, som er godkendt til SU.

Læs mere om SU i udlandet under Finansiering.


Udlandsstipendium

Hvis du er SU-berettiget (minimum et vist antal klip), kan du ansøge om udlandsstipendium til dine studier i udlandet. Udlandsstipendium administreres af SU-Styrelsen og SU-kontorerne på de danske institutioner. 

Det er kun muligt at få udlandstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau eller til semesterophold og sommerkurser, som udgør en del af din danske uddannelse.

Læs mere om udlandsstipendium under Finansiering


Udlandsstudielån

Hvis du får udlandsstipendiet, har du ligeledes mulighed for at optage et udlandsstudielån til at dække den eventuelle difference, der er mellem dit udlandsstipendie og den undervisningsafgift, du skal betale for at læse på det udenlandske universitet.

Læs mere om udlandsstudielån under Finansiering.