I trygge hænder på AUT University

At Anne Sofie Juul Sørensen ville studere i udlandet, var hun ikke spor i tvivl om. Meget var dog op til hende selv, da hun i november 2011 – otte måneder inden studiestart – tog hul på at finde ud af, hvor i verden hun ville læse et semester. Anne Sofie var i gang med uddannelsen Art & Technology på Aalborg Universitet, som på det tidspunkt var så ny, at der kun var én samarbejdsaftale med et internationalt universitet, nemlig University of Westminster i London. Anne Sofie ville sådan set gerne tage sit udlandssemester i et engelsktalende land, men havde allerede været i England i forbindelse med et au pair-ophold.

- Først ledte jeg selv efter et universitet, som levede op til mine egne og Aalborg Universitets krav og forventninger til fag, miljø og undervisningsstil, men det var meget uoverskueligt. Ofte gik der lang tid, fra jeg skrev til et universitet, til jeg hørte fra dem, og tiden blev mere og mere knap. Men jeg ville af sted, understreger Anne Sofie.

Igennem EDU fik Anne Sofie kontakt til Auckland University of Technology i New Zealand, og så begyndte opholdet endelig at falde på plads.

- Jeg havde lyst til at rejse ud i verden og prøve mig selv af, men samtidig ville jeg gerne have, at alt var under kontrol, mens jeg skulle studere – så kunne det uplanlagte og overraskelserne komme, når jeg skulle rejse rundt efter semesteret. Under hele kontaktforløbet med AUT fik jeg indtryk af, at de havde styr på tingene, og jeg følte mig i rigtigt gode hænder, selv om universitetet ligger på den anden side af jorden. Fortællinger fra tidligere studerende gav mig også en fornemmelse af, at de tager sig godt af deres internationale studerende både før, under og efter opholdet. Og det viste sig at holde stik, fortæller Anne Sofie smilende.

En helt anden mentalitet på AUT University og New Zealand

Et skemaoverlap gjorde, at Anne Sofie måtte skifte fra et teoretisk designfag til et mere praktisk. Det betød, at hun ikke havde det nødvendige værktøj med fra Danmark, men her kom den hjælpsomme ånd, der hersker i New Zealand, til undsætning.

- Uden tøven samlede mine tre undervisere saks, spoler og opsprætter fra deres private værktøjskasser og lavede en lille ‘tool box’ til mig, selv om det på ingen måde var deres ansvar. Uanset hvor på campus – eller i New Zealand for den sags skyld – jeg henvendte mig, blev jeg mødt med en umådelig venlighed og et oprigtigt engagement. Dét har jeg forsøgt at tage med mig hjem. Det er blevet meget vigtigt for mig at møde og acceptere folk, som de er og hvor de er, for det fik mig til at føle mig velkommen, hjemme og godt tilpas, fortæller Anne Sofie.

Både fagligt og personligt kom Anne Sofie hjem fra AUT med en styrket selvtillid. Det skyldes ikke mindst den mentalitet, der summede i de faglige miljøer.

- Stemningen i vores ‘design studio’ og i undervisningen generelt var meget professionel og alligevel relativt uformel og afslappet. Hver dag spurgte underviserne blandt andet, om vi havde nået de mål, vi havde sat i forhold til vores designprojekter. På den måde blev vi som studerende tvunget til aktivt at reflektere over vores egen proces.

Åbenhed og fællesskab fremfor jantelov

Den danske jantelov oplevede Anne Sofie slet ikke i det new zealandske undervisningsmiljø. Tværtimod blev hun mødt med en åbenhed og et fællesskab, hvor alle var interesserede i at skubbe hinanden i den rigtige retning.

- Vi sad hver med det fulde ansvar for vores egne designprojekter, så egentlig havde jeg forventet, at folk ville holde deres kort tæt ind til kroppen af frygt for, at andre skulle stjæle deres ideer. Men i stedet var der en helt anden atmosfære – vi delte ideer, materialer og værktøj og brugte hinanden til respons, brainstorming og feedback. Du gav, og du fik, men ikke som i “noget for noget” – vi var bare glade for at kunne hjælpe hinanden. Og det var bare så befriende, husker Anne Sofie.

Anne Sofie har masser af positive erindringer fra sit semester i New Zealand og opfordrer andre danske studerende til også at prøve kræfter med at læse i udlandet.

- Det er et stort arbejde at rejse uden for de danske universiteters samarbejdsaftaler, men hvis du virkelig vil af sted, er det arbejdet værd! Mantraet for min rejse til New Zealand blev, at hvis der var noget, jeg gerne ville, måtte jeg kaste mig ud i det og tage konsekvenserne – gode som dårlige – bagefter. Det var både i forhold til små ting som at spise noget mad, jeg ikke kendte, og store ting som at skydive. Én ting er sikkert: Du oplever kun noget, hvis du kaster dig ud i det!

Se Anne Sofies billeder fra AUT og New Zealand

Se Anne Sofies flotte billeder fra AUT og New Zealand.


Skrevet af Christel Damsbo-Madsen