Økonomi på Griffith University
Undervisningsafgift (Tuition Fee) og andre gebyrer
Budget
Legater og andre finansieringsmuligheder
SU i udlandet
Udlandsstipendium
Udlandsstudielån
At læse i udlandet er en investering i din fremtid. Det er desværre ikke gratis at blive klogere i udlandet, men heldigvis findes der en lang række forskellige finansieringsmuligheder (SU, SU-lån, udlandstipendium, udlandsstudielån, legater). Så selvom prisen for at læse på et universitet i udlandet kan virke høj, så betyder det ikke, at det er umuligt at få råd. Samtidig kan det være en fordel at have læst i udlandet, når du kommer hjem og skal søge job, da dine kompetencer er efterspurgte.
Undervisningsafgift og andre gebyrer
Undervisningsafgift
Undervisningsafgiften på universitetet afhænger af, hvad du læser.
Undervisningsafgift (Tuition Fee) – Study Abroad (Semesterophold)
Undervisningsafgift (Tuition Fee) – Hele bacheloruddannelser
- For at se hvad prisen er på en hel uddannelse på bachelorniveau, skal du slå den relevante uddannelse op i Griffiths database, vælge informationen for International students og se under punktet Indicative fee.
Undervisningsafgift (Tuition Fee) – Hele kandidatuddannelser
- For at se hvad prisen er på en hel uddannelse på kandidatniveau, skal du slå den relevante uddannelse op i Griffiths database, vælge informationen for International students og se under punktet Indicative fee.
Andre gebyrer
Når du skal studere i Australien, skal du tegne den obligatoriske australske sundhedsforsikring OSHC (Overseas Student Health Cover). Læs mere om OSHC.
Udover den obligatoriske OSHC, er der ingen ekstra gebyrer, vi er bekendt med på universitetet.
Refusion af undervisningsafgift
Hvis du allerede har betalt undervisningsafgift, og du alligevel ikke har mulighed for at tage af sted, er det, inden for en vis tidsramme, ofte muligt at få det meste af eller hele din undervisningsafgift tilbage.
Universitetets regler for tilbagebetaling af undervisningsafgift.
Ofte vil universitetets regler for tilbagebetaling af undervisningsafgift også fremgå af dit optagelsesbrev.
Budget
Det er en god idé at lægge et budget over dit ophold, så du har et overblik over de udgifter, du har i forbindelse med dit ophold, samt hvordan du kan finansiere det.
Læs om hvordan du lægger et budget og få en skabelon, som du kan bruge med det samme
Se universitetets bud på leveomkostninger her og her.
Gode budgetråd fra tidligere studerende
Forår 2024
- "Vær realistisk. Det kommer til at være så meget dyrere end man regner med. Så heller sæt budget højere."
Forår 2023
- "Lav en buffer hver måned, så der er ekstra at bruge af. Det er der altid brug for og tingene koster generelt meget mere."
Legater of andre finansieringsmuligheder
Danske legater
Der er mange muligheder for at søge legater i Danmark. En del danske fonde uddeler legater, der er målrettet til studerende, der tager til udlandet for at studere.
Få inspiration, gode tips og ideér til, hvordan du griber legatansøgningen an under Legater.
Udenlandske legater
Universitetet tilbyder forskellige legater til internationale studerende.
SU i udlandet
Det er muligt at tage din SU med til udlandet, hvis dit ophold enten er en del af din danske uddannelse, eller hvis du tager en hel bachelor eller kandidatuddannelse i udlandet, som er godkendt til SU.
Læs mere om SU i udlandet under Finansiering.
Udlandsstipendium
Hvis du er SU-berettiget (minimum et vist antal klip), kan du ansøge om udlandsstipendium til dine studier i udlandet. Udlandsstipendium administreres af SU-Styrelsen og SU-kontorerne på de danske institutioner.
Det er kun muligt at få udlandstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau eller til semesterophold og sommerkurser, som udgør en del af din danske uddannelse.
Læs mere om udlandsstipendium under Finansiering.
Udlandsstudielån
Hvis du får udlandsstipendiet, har du ligeledes mulighed for at optage et udlandsstudielån til at dække den eventuelle difference, der er mellem dit udlandsstipendie og den undervisningsafgift, du skal betale for at læse på det udenlandske universitet.
Læs mere om udlandsstudielån under Finansiering.