Melbourne gadebillede
La Trobe University
Melbourne skyline

Sådan kan du læse på et australsk universitet – uden at betale det hvide ud af øjnene

Australske Melbourne er flere gange kåret til verdens bedste by at leve i. Det lyder dyrt, men faktisk kan du som dansk studerende komme på studieophold på La Trobe University i Melbourne til en meget overkommelig pris.  


Både hvad angår sundhedsvæsen, kultur, stabilitet, infrastruktur og uddannelse har Melbourne i mange år været regnet som en af verdens bedste byer at leve i.

Den australske metropol er enormt populær og overgår de fleste europæiske storbyer, når det handler om at leve godt. Faktisk er Melbourne kåret på officielle ranglister som en af verdens bedste byer at bo i. Det er i denne fantastiske storby, La Trobe University ligger.

La Trobe University tilbyder et væld af specialiseringer, og det giver dig som studerende mulighed for at sammensætte det helt rigtige studieprogram.


Studieophold til en god pris

Selvom La Trobe University har en høj faglig standard og ligger i en af verdens bedste storbyer, behøver du slet ikke blive ruineret for at studere der.

Det er nemlig sådan, at La Trobes tuition fee (se den her) – de penge, man betaler for at studere – i høj grad er til at betale. Undervisningsafgiften afhænger af, om du vil have tre eller fire fag, men ligger altså på et niveau, der gør det muligt at få gode fag med gode undervisere uden at betale en formue for det.

Som dansk studerende har du desuden mulighed for at få et udlandsstipendium. Det er et beløb, som den danske stat tilbyder som hjælp til at betale et tuition fee. Selvom La Trobe Universitys tuition fee slet ikke er blandt de højeste, er udlandsstipendiet en rigtig fin hjælp.

Super let adgang til både surfing og ski

Med sin beliggenhed i Melbourne er La Trobe University perfekt placeret, hvis du har lyst til at bo i byen med en af verdens højeste levestandarder. Melbourne har i årevis været et knudepunkt for musik og kunst i Australien.

Faktisk skal man nærmest gøre sig umage for at komme til at kede sig i Melbourne. Der er nemlig masser at lave, når man ikke læser. Fra campusserne på La Trobe University er der let adgang til udendørsoplevelser. Melbourne er et fremragende sted til både surfing, skiløb, bjergvandring, roning, dykning, vandski og wakeboarding.

Det gør La Trobe University til et oplagt sted at tage på studieophold, hvis du vil have oplevelser for livet og læse på et godt universitet uden at skulle betale det hvide ud af øjnene for det.
 

Vil du høre mere om La Trobe University?

Overvejer du at tage et udlandsophold til Melbourne? Ring til os på 70 20 28 24 eller skrive til vores vejledere på vejledning@edu-danmark.dk for at høre mere om dine muligheder. Vi glæder os til at hjælpe dig!