Kom i bund med din bucketliste
10 ting du kan strege fra bucketlisten med et studieophold i udlandet
Læsetid: 3 minutter ⏰
Hvis du har overvejet et studieophold i udlandet, er du måske sådan en type, der lider af wanderlust og har et umætteligt behov for unikke oplevelser og frygtløse adrenalinkick. Og hvis du er sådan en type, så har du garanteret også nedfældet din egen lille bucketlist over ting, du gerne vil nå at opleve, gøre, spise eller prøve inden du stiller træskoene.
Og det er lige netop her, at det der studieophold kommer ind i billedet igen.
For det kan nemlig give dig mulighed for at slå to (eller flere) fluer med ét smæk. Her er de første 10 ting, du kan krydse af, hvis du vælger at hive teltpælene op og rykke studierne til udlandet.
1. Studér i udlandet – duuh! ✅
Tillykke! Første punkt kan du allerede krydse af din liste. Mange drømmer om at komme på udveksling og læse et semester (eller måske endda en hel uddannelse) i udlandet. Så snart du krydser Danmarks grænser og begynder dit eventyr, så har du altså allerede færdiggjort første punkt!
2. Festival i det fjerne 🔉
Der er noget helt særligt over festival i Bøgeskoven eller over Orange Scene på Dyrskuepladsen. Men! Der er også noget helt særligt over Coachella, Glastonbury eller Urbanscapes. Med et udlandsophold kan du helt oplagt lige kombinere det med et festivalbesøg, så du kan krydse en udenlandsk festival af listen! Vi har allerede lavet en liste over 9 udenlandske festivaler, der giver de danske tilbud baghjul.
Se listen her
3. Op dit selfie-game med Kodak-moments 📷
Med et semester eller længere i udlandet kommer du helt sikkert til at vinde prisen for vennegruppens flotteste og mest unikke og spektakulære selfies. Tænk på alle de flotte steder, du får set - om det så er Mount Cook i New Zealand, Ayers Rock i Australien, Grand Canyon i USA eller Ha Long Bay i Vietnam. Med et udlandsophold kan du krydse de smukkeste naturdestinationer og (og landemærker!) af på din bucketlist.
4. Adrenalinrush i Herning eller Honolulu 💥
Spring ud i det – i ordets bogstaveligste forstand. Jovist, du kan let krydse dette punkt af din bucketlist ved at skydive over Storeå i Herning – men hvis du f.eks. tager til Hawaii, kan du skydive, zipline, cliffdive eller bungyjumpe med et (måske) lidt mere scenisk landskab over f.eks. Honolulu Beach. Så bliver dine førnævnte Kodak-moments også lidt mere insta-worthy og likeable.
5. En ven i hver havn ⛵️
Hvis din bucketlist har et punkt, der handler om at danne et verdenskort af venner, så er et udlandsophold en oplagt mulighed. Når du studerer i udlandet møder du nærmest ikke andet end mennesker med anderledes kulturelle baggrunde, og du får derfor hurtigt venner fra Colombia, Canada, Kenya og Korea!
Det betyder, at du kan udvide din horisont, og få masser af venner, du senere kan crashe hos, når du rejser rundt i verden hos.
6. Bliv verdensborger 👔
At networke med dine nye venner kan også åbne dørene for en international karriere, hvis du nu går og drømmer om at krydse det af listen!
Et udlandsophold er nemlig noget, der batter på dit CV, og derfor er det ikke nogen dårlig idé, hvis du senere i livet gerne vil lande et job i større internationale virksomheder. Læs hvorfor Amalie, der er personaleansvarlig hos Carlsberg, anbefaler et studieophold i udlandet, eller om hvordan Sørens udlandsophold scorede ham drømmejobbet i Norge.
FÅ dit CV til at sparke røv
7. Nytår i New Zealand eller New York! 🎉
Hop ind i det nye år med en tung bagage af uvurderlige oplevelser og utallige nye venner. Hvad end det så er i Honolulu, Hong Kong eller Hobart, så kan fyrværkeri, fest og farver i et fremmed land krydses af din bucketlist, når du alligevel studerer i udlandet.
Vi har samlet en oversigt over de fedeste nytårsdestinationer, der tilmed ligger dejligt tæt på de universiteter, vi samarbejder med.
SE oversigten her
8. Til den sporty type 💨
Hvis du starter hver morgen med beskedne små 10K i benene, og årligt deltager i diverse sportsbegivenheder (Nordic Race, Copenhagen Marathon, DHL-stævne - you name it), så indeholder din bucketlist sikkert også et udenlandsk motionsløb.
Hvis du rykker studiet til f.eks. Amsterdam, Auckland, Melbourne eller Michigan kan du passende kombinere det med et af deres lokale marathoner, så du får fuld valuta for pengene!
9. Kulinarisk connaisseur 🍲
Efter dine flotte 42,195 km skal du have noget energi, og hvorfor ikke prøve noget andet end beige mad bestående af brun sovs og hakkedrenge? Hvis du har den mindste smule udforskende og nysgerrige smagsløg, så er et studieophold et oplagt til af prøve anderledes madkulturer. Hvad med chicken satay i Kuala Lumpur, pho i Ho Chi Minh City, lobster roll i Los Angeles eller brekkie barbie i Brisbane?
10. Lær et nyt sprog 💬
Du er på studieophold i udlandet. Og hvorfor så ikke lære det sprog, som folkene omkring dig benytter? Du kan engelsk og dansk til UG, men mange af dine nye venner har helt sikkert andre modersmål, og det kan du udnytte ved at lokke dem til at lære lidt fra sig – måske du bliver ferm til spansk lingo fra din roomie eller japanske gloser fra din study buddy.
Lad os hjælpe dig med at strege ting fra din liste!
Skal vi hjælpe dig med at få krydset nogle af dine bucketlist-punkter af? Skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk eller ring 70 20 28 24 - så hjælper vi dig godt på vej til udlandet.
Gode råd til at komme videre med dine studiedrømme
Opret en gratis mitEDU-profil og få adgang til et skræddersyet digitalt værktøj, der giver dig overblik over hele processen med at få styr på dine muligheder, vælge det rette universitet, og genneføre ansøgningsprocessen. Det er helt uforpligtende at lave en mitEDU-profil.
Book et uforpligtende online-møde med en af vores vejledere og få styr på studiemuligheder, ansøgningsproces og finansiering.
Vil du afsted til sommer/efteråret 2025, så tjek ansøgningsfristerne for alle vores universiteter.
Se ansøgningsfrister her